Feltarbejde i Tibet
Igennem det seneste år har jeg arbejdet tæt sammen med Fudan University og Tibet University om gennemførelse af det første dansk-kinesiske feltarbejde i det sydlige Tibet.
Den 29. juni 2009 mødtes syv naturvidenskabelige forskere fra Københavns Universitet med forskere fra Nanjing Institute of Geology and Palaeontology (Chinese Academy of Sciences), Beijing University, Wuhan University, Fudan University, Tibet University samt Qinghai University for Nationalities i Xining.
- Varm velkomst på Xining University
Her brugte vi de første dage på at forberede os på turen og især vænne os til den tynde luft på det tibetanske plateau. Herefter gik turen med tog i 26 timer til Lhasa efterfulgt af 10 spændende dage i Tibet.
Der var mange spændende og især uforudsete problemstillinger i forbindelse med planlægning af turen. Det handlede primært om sagsgangen i forbindelse med at indhente de fornødne tilladelser til at besøge Tibet, finde egnede lokaliteter, de rette kemikalier samt regler for udførsel af indsamlet materiale til Danmark. Dertil kom et tidssammenfald mellem Dalai Lamas besøg i Danmark og vores ansøgning om indrejse til Tibet.
- Geolog i felten
Et andet eksempel var, at sejlads på de hellige søer i Tibet ikke er tilladt, hvilket gjorde indsamling af sømateriale besværligt. Desuden er transport af væsker over landegrænser ikke tilladt uden forudgående laboratoriekontrol ligesom der er begrænsning på udførsel af fossiler.
Disse udfordringer, kombineret med sidste øjeblik ændringer, barrierer i forbindelse med sprog, bureaukrati og politik, gav såvel mig som mine 2 kinesiske medarbejdere mange ekstra timer på kontoret de sidste uger op til afviklingen af turen. Men heldigvis forløb selve ekspeditionen med vanlig kinesisk præcision.
Feltundersøgelserne var fokuseret om fire temaer:
- Økologiske undersøgelser af vandløb født af smeltevand fra gletsjere
- Økologiske undersøgelser af søer og forandringer af søsystemer over tid
- Indsamling af prøver til analyse af fossilt DNA for at belyse økologiske forandringer over tid samt
- Fauna- og sedimentundersøgelser af ca. 450 millioner år gamle kalksten med henblik på bedre datering af aflejringerne samt palæobiogeografiske undersøgelser.
Indsamlingen af data foregik i 4.300-5.000 m højde umiddelbart nord for Himalaya. Det tibetanske plateau er også kendt som jordens tredje pol, og er sammen med Antarktis og Arktis det område, hvor klimaforandringerne har det største umiddelbare udslag.
- Ro i lejren
Feltobservationer viser således, at gletsjerne er under kraftig tilbagerykning, og at fronten af mange dalgletsjere er rykket adskillige hundrede meter tilbage. Under ekspeditionen blev otte vandløb med forskellig grad af tilstrømning af smeltevand undersøgt for vandkvalitet og smådyrsfauna. Disse undersøgelser kan bidrage til at afsløre, hvad der vil ske med biodiversiteten i Tibets vandløb, når mindre gletsjere i fremtiden helt forsvinder.
Det tibetanske højland er rigt på søer, og en del har et meget stort indhold af ioner, fordi der udvaskes mineraler fra bjergene samt sker en stor fordampning. Tre meget forskellige søer blev undersøgt på ekspeditionen, og det indsamlede materiale vil give information om det biologiske systems nuværende status samt mulighed for at studere forandringer i søernes økologi gennem de sidste hundrede år.
- Det dansk-kinesiske forskningsteam
De indsamlede prøver til analyse af fossilt DNA kan bidrage til at belyse forandringer i økosystemet siden sidste nedisning. Der blev indsamlet prøver af forskellige typer sedimenter, bundprøver fra søer, jordprøver fra klippehuler samt kalkaflejringer i vandløb. Påvisning af DNA i disse prøver vil kunne bidrage til at belyse artssammensætningen af de dyr og planter, som tidligere har levet i området. Desuden blev der indsamlet en stor mængde leddyr (insekter, edderkopper mm.) i områder, som ikke tidligere har været grundigt undersøgt – nogle i over 5.000 m højde. Materialet vil blive undersøgt i håbet om at finde hidtil ubeskrevne arter.
De indsamlede geologiske data vil bidrage til at forstå placeringen af Tibet for ca. 450 millioner år siden samt sammenhængen mellem Tibet og de samtidige havaflejringer på den syd- og nordkinesiske kontinentalplade. De undersøgte aflejringer svarer til dem på toppen af Mount Everest, og kan således bidrage til at få en bedre forståelse af alderen og sammensætningen af verdens højeste bjerg.
De videnskabelige resultater og netværksmæssige kontakter af fællesekspeditionen var overvældende. Og på den afsluttende work shop i Lhasa var alle deltagerne enige om, at turen bør gentages i 2010 og denne gang med Kunming som startby. Årets tur var finansieret af Forsknings- og Innovationsstyrelsen.
De danske deltagere i ekspeditionen var:
- Professor Lars Stemmerik, Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet.
- Lektor Kirsten Christoffersen, Ferskvandsbiologisk Laboratorium, Biologisk Institut, Københavns Universitet.
- Professor David Harper, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet.
- Lektor Dean Jacobsen, Ferskvandsbiologisk Laboratorium, Biologisk Institut, Københavns Universitet.
- Postdoc Eline Lorenzen, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet.
- Assistent Jørgen Skafte, Ferskvandsbiologisk Laboratorium, Biologisk Institut, Københavns Universitet.
- Ph.d.-studerende Philip Francis Thomsen, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet.
