Kinesisk polarforskning

Motivet for Kinas fokus på tilstedeværelse og engagement i de polare regioner handler ud fra en streng videnskabelig og forskningsmæssig betragtning om bedre forståelse af de naturvidenskabelige processer i afsidesliggende og ekstreme miljøer som et vigtigt værktøj til en bedre indsigt i de igangværende globale klimaforandringer på Kinas breddegrader.

Polarforskning og international prestige

Fra en mere geopolitisk betragtning har de polare områder imidlertid en helt anden betydning, da forskning i de polare områder er forbundet med international prestige og Kinas begyndende stormagts status og for det tredje rummer områderne uendelige mængder af ressourcer, som ingen hidtil - lovligt og retmæssigt – har været i stand til at gøre krav på.

Kinesiske polarforskere på den arktiske feltstation

For Kina har den arktiske region særlig stor betydning, og årsagen knytter til fire forskellige dagsordener; miljø, forskning, ressourcer og navigation. Klimaforskningen er vigtig, fordi der heri ligger svar på mange af de aktuelle klimatiske problemstillinger, men også fordi den arktiske region er en af de to største kilder til den kolde luft, der påvirker det kinesiske fastlandsklima.

En tilfrossen skattekiste

Ressourcer og råstoffer, herunder olie og gas, er en anden grundsten i den kinesiske dagorden. Under de enorme ismasser ligger et uudforsket forsyningspolitisk og økonomisk potentiale, der let kan vise sig at rumme en tilfrossen skattekiste, som alle lande engageret i den polare forskning vil have en del af.

Undersøgelser viser, at op imod en fjerdedel af verdens uopdagede olie og gas ressourcer ligger under den arktiske iskant, og at regionen herudover er rig på mineraler, herunder guld, jern, kul og diamanter.

I takt med at stigende temperaturerne får ismasserne til at smelte, vil nye muligheder af de arktiske regioner opstå, og heri ligger Kinas primære interesseområde: navigation. Isens tilbagetrækning vil muliggøre etableringen af en arktisk passage, der potentielt vil kunne ændre sejlmønstret i verdenshandlen, idet en nordlig rute ventes at være 40 procent kortere end den sydlige søhandelsrute, der går gennem Suez og Panama. En sådan rute vil desuden øge havets militære betydning, og imødekomme nuværende problemstillinger omhandlende pirateri ved især Afrikas kyster.

Chinare 25 ekspeditionen med Xue Long (Snedragen)

Mens omverden afventer isens tilbagetrækning, udføres kinesisk polarforskning på nu 3 forskningsstationer i både det sydlige og nordlige polarhav; Antarctic Great Wall Station, Antarctic Zhongshan Station og Arctic Yellow River Station. Alle forskningsstationer og isbryderen, MV Xuelong, administreres af Polar Research Institute of China (PRIC) i Shanghai, der også er den hjemlige base for Chinese National Arctic/Antarctic Research Expeditions (CHINARE).

Polarinstituttet er det førende polarforskningsinstitut i Kina og har 4 research divisioner, hvis aktiviteter aktuelt omfatter: Polar Glaciology Division, Polar Upper Atmosphere Division, Polar-bio-ecology Division and Polar Information Center. PRICs personale omfatter i dag 124 personer, hvoraf 41 er forskere.

Kinas tredje station på Antarktis i den ufremkommelige Dome Argus

Den seneste kinesiske ekspedition, Chinese 25th Antarctic Expedition – CHINARE 25, havde til formål at påbegynde opsættelsen af landets første indenlandske forskningsstation på Antarktis; Kunlun Stationen. Kunlun Stationen bliver Kinas tredje station på Antarktis og bliver opstillet i den ufremkommelige Dome Argus zone (Dome A), der med sine 4.093 meter er polens højeste og samtidig også et af verdens mest hårdføre områder.

CHINARE 25 ekspeditionen, bestående af 28 medlemmer, 11 fartøjer, 43 slæder og 625 tons forsyninger, tog ca. 20 dage om at tilbagelægge den 1.300 km lange rejse til Dome A, og over de kommende år vil Kunlun Stationen gradvist blive udbygget til udover forskningsaktiviteter også at omfatte isboringsfaciliteter og opmagasinering. Langtidsperspektiverne på stationen omfatter opstilling af solpaneler som strømsupplement og ombygning af stationen til helårsstation.

Statement om Kinas polare ambitionsniveau

Etableringen af en indenlandsk forskningsstation i det utaknemmelige terræn har været en drøm for kinesiske forskere siden 1990'erne, idet områdets hårdhed, ufremkommelighed og ekstreme lokalitet automatisk tilknytter området høj geopolitisk prestige. At udføre forskning i denne ufremkommelige del af regionen er et statement om Kinas polare ambitionsniveau og samtidig også et tydeligt signal om, at de kinesiske forskere nu er klar til – og i stand til – at gennemføre kvalitetsforskning af egen kraft.

Kinesiske forskere måler tykkelsen på havisen

Grundet den internationale forskningsmæssige interesse i Dome A vil aktiviteter i området samtidig også give Kina en afgørende mulighed for brobygning med henblik på etableringen af internationale partnerskaber.

Polarsamarbejde mellem Norge og Kina

Kina samarbejder i øjeblikket med flere af verdens polarnationer, og et af de mere interessante samarbejder, er – fra en nordisk vinkel – polarsamarbejdet mellem Norge og Kina, der blev påbegyndt i 1997. PRIC samarbejder aktuelt med 3 norske institutioner; Universitetet i Tromsø, Universitetet i Oslo og Universitetscentret i Svalbard, og samarbejdet har til dato bl.a. omfattet videnskabelige observationer på den Arktiske Yellow River Station i Svalbard.

Frem til 2011 løber en akademisk udvekslings- og samarbejdsaftale mellem Universitetet i Tromsø og PRIC, hvor Svalbard bruges som base for forskning og uddannelse. Denne aftale har til hensigt at fremme udviklingen af forskning og andre akademiske aktiviteter hos begge nationer, og aftalen omfatter såvel udveksling af håndgribelig viden og information som fakultetets medlemmer; alt i alt med henblik på etableringen af fælles researchaktiviteter.

Stolte kinesiske forskere ved Dome A.