Højere uddannelse i Kina – observationer fra skolebænken på Fudan University

De seneste offentliggjorte ranglister (1) over verdens førende universiteter afslører, at flere kinesiske højere uddannelsesinstitutioner klarer sig godt og i et hæsblæsende tempo, og en af forklaringerne herpå skal findes i den uddannelsesreform, som blev implementeret af den tidligere Shanghai-borgmester Zhu Rongji i 1998. Reformens ambitioner var klar, nemlig etablering af verdenseliteuniversiteter og optagelsesprocent på de højere læreanstalter på 15 procent, inden 2010. Et hurtigt kig på kalenderen viser således, at reformeringen af det kinesiske uddannelsessystem bør ligge i sin afgørende fase. – Eller rettere, at det videregående uddannelsessystem i Kina burde være reformeret. Men hvad er status?

Lidt feltarbejde på Fudan University i Shanghai

Det er torsdag eftermiddag på Fudan Universitetet i Shanghai, og omtrent 25 studerende fra alle verdenshjørner plus Innovationscentrets praktikant, Anne Ladegaard, der i dagens anledning har sneget sig med tilbage på skolebænken, sidder klar i den pædagogiske hestesko for at modtage dagens vise ord fra den engagerede kinesiske professor. Skoleskemaet dikterer Modern Chinese Policy; et fag, der primært retter sig mod internationale studerende, og dagens lektion omhandler reformændringerne i 1980'erne forud for studenteroprøret i 1989.

Undervisning

Forelæsningen begynder, stemningen er afslappet, og et par af de engagerede studerende afbryder jævnligt professorens talestrøm for at få begivenhedernes gang uddybet og for at perspektivere til lignende historiske forløb andre steder i verden. Umiddelbart kunne undervisningen have foregået i et vilkårligt klasseværelse på et vestligt universitet, men min udsigt over det gigantiske campusområde, der som en gigantisk myreture fordeler, huser og beskæftiger de flittige og arbejdsomme kinesere, indikerer, at vi befinder os langt væk fra den danske andedam.

Reformændringer i 1998

Før reformændringerne kunne den overordnede styring af uddannelsessystemet karakteriseres som centraliseret og statsdomineret, idet Ministry of Education (MOE) var alene ansvarlig for at designe pensum, studieordninger, vælge tekstbøger, bestemme elevoptaget samt tildelingen af jobs til færdiguddannede. Herudover kontrollerede MOE også budgetter, lønskalaer og ansættelsesforhold. Blandt reformens første tiltag var en omstrukturering af det administrative makroniveau i form af fusioner, justeringer, samarbejde og nye fælles konstruktioner, hvilket konkret har betydet, at flere højere uddannelsesinstitutioner, der tidligere var under de lokale myndigheders kontrol, kom til at høre direkte ind under MOE. Ændringerne på makroniveau har været udslagsgivende i form af et reduceret antal universiteter med en smal forskningsretning, duplikationer af forskning, research mv. Generelt har disse initiativer forbedret ressourcefordelingen og uddannelsesforholdene samt skærpet konkurrencedygtigheden nationalt og internationalt på de kinesiske universiteter.

Twin Towers på Fudan University

For at styrke konkurrencedygtigheden af de kinesiske universiteter på internationalt plan blev to storstilede projekter iværksat kort forud for og under reformændringen; "Project 211" og "Project 985". De to projekter rettede sig respektivt mod at styrke ca. 100 universiteter og udvalgte nøglediscipliner, samt at skabe world-class universiteter. "Project 985" omfattede oprindeligt 2 universiteter, Peking University og Tsinghua University, men kom hurtigt til også at omfatte 7 yderligere, herunder også bl.a. Fudan University og Shanghai Jiaotong University. I perioden 1999-2001 modtog alene Peking University og Tsinghua University respektiv ekstra støtte fra centralregeringen på hhv. 217.65 mio. US dollars – en betydelig økonomisk kick start –, og en stor del af pengene er gået til at skabe gennembrud inden for udvalgte nøglediscipliner.

Samtidig har den finansielle støtte også været nødvendig for at udvide universiteternes kapacitetsgrænse til at imødekomme målsætningen om optagelsesprocent på 15 procent i 2010. Faktisk blev den målsætning allerede nået i 2002 – 8 år før tid –, hvilket har betydet, at flere end 19 millioner af studerende i dag er tilknyttet kinesiske universiteter.

Øvrige tiltag

Udover tiltagene på det administrative makroniveau er der også fremsat nye tiltag inden for universiteternes mure, i form af gennemgående ændringer af undervisningsdisciplinerne og det faglige indhold. Selve den måde, der undervises på, er også blevet opdateret til vestlig standard, idet nyt fagligt indhold skal suppleres med nye undervisningsmetoder og ny metodologi. Formålet med den nye undervisningsform var, at gøre de studerende i stand til selv at studere, og kreative studiemiljøer og kreativ forskning er de succeskriterier, der bruges til at evaluere resultatet af denne undervisningsform.

Reformens øvrige tiltag omfatter desuden brugen af originale tekstbøger på engelsk fra de anglosaxiske lande, implementeringen af "summer sessions" som supplement til det traditionelle 2-semester system, samarbejde mellem andre universiteter med henblik på at muliggøre credit transfer og credit bearing kursusfag på andre campuses, tværfaglighed, og etableringen af kandidatgrader i business administration og public administration baseret på standarderne og de curricula, der er på de bedste og mest anerkendte amerikanske universiteter.

Generelt synes åbenheden i forhold til udenlandske samarbejder at være forbedret, idet der er etableret en model for samarbejde mellem højere uddannelsesinstitutioner på tværs af grænser. Synligheden af de forbedrede samarbejdsmuligheder kommer til udtryk ved at se på antallet af kinesiske studerende, der tager til udlandet for at studere.

10 danske rektorer drøfter undervisningsprincipper med East China Normal University

Internationalisering har været en højt priorteret målsætning inden for kinesisk højere uddannelse, og forklaringen herpå skal findes i, at de internationale samarbejder er den bedste måde at sikre udviklingen af de kinesiske universiteter. Dette er af afgørende betydning set i lyset af den overordnede målsætning om at gøre udvalgte kinesiske universiteter til first-class universiteter på verdensplan (elite universiteter på verdensplan inden 2010). En anden positiv spin off-effekt af, at de studerende tager til udenlandske universiteter for at dygtiggøre sig, er, at deres personlige profil på det kinesiske jobmarked styrkes, hvilket alt i alt er med til at styrke Kinas samlede konkurrencemæssige profil på internationalt plan.

Den formodentlig mest banebrydende ændring som følge af undervisningsreformen fra 1998 er imidlertid, at man nu i højere grad satser på at gøre de højere uddannelsesinstitutioner til institutioner, der udvikler den studerende som et helt individ, for dem selv og af sig selv – en form for uddannelsesmæssig hjælp til selvhjælp. At kultivere det komplette individ er nu den højere uddannelses højeste målsætning, er en generel målsætning i verden og således har Kina nu sporet sig ind på et vestligt spor.

Tilbage til klasselokalet

Undervisningen er forbi, og mens de studerende pakker sammen, øjner jeg muligheden for at snakke med et par af dem med henblik på at få en statusrapport på undervisningssystemet for kinesiske universiteter fra et classroom perspective. Lingling, en velformuleret, kinesisk kandidatstuderende, deler ud af sine interessante synsvinkler på undervisningssystemet, og selvom hun blot har været en del af systemet siden 2005, mener hun alligevel at have mærket reformens tiltag – både direkte i form af en mere åben og fri undervisningsform, og indirekte, når hun relaterer undervisningen på universitetet til undervisningen på de lavere uddannelsestrin. Hun betragter reformen som værende succesfuld, når man ser på de objektive tiltag – engelsksprogede bøger, stigende internationalisering, strømlining af det uddannelsesmæssige makroniveau osv. – men pointerer samtidig, at de positive tiltag ikke alene skal tillægges undervisningsreformen; hun tillægger den nationale udvikling og fremgang afgørende betydning, idet f.eks. internationaliseringen inden for universiteternes mure ikke kan skabes uden en national velvilje og tillid til dens tilstedeværelse.

Studenter på vej til undervisning

Alt i alt leder samtalen frem til, at reformændringerne ikke havde haft den ønskede virkning uden en generel national politik, der støttede op om udviklingen mod et mere åbent, strømlinet system. At dømme herfra synes reformændringerne på uddannelsesområdet således at symbolisere de generelle udviklingsmæssige tiltag på den nationale agenda, der udvikler den individuelle kinesiske personlighed, og som herved fremover vil forplante sig i en øget kvalitet af den kinesiske nationale identitet.

Undervisningsreformens agenda

• Gennemgribende reformering af det overordnede administrative system og universitære landskab
• Massiv vækst i de samlede udgifter til videregående uddannelser
• Implementeringen af de store universitetets reformprogrammer først "Project 985, dvs. introduceret i 1998 – maj måned (fase 1 – omfattende 9 universiteter) og dernæst Project 211" og dvs. 21 århundrede 100 eliteuniversiteter
• Øge rekrutteringen til de videre gående uddannelser – min. 15 procent optagelsesprocent

1) Times Higher Education – QS University Ranking 2009; Shanghai Jiao Tong University Ranking 2009