Prestigebyggeri og interessekonflikter i Kina

Over julen bragte The Strait Times en åbenhjertig artikel omhandlende et storstilet byggeprojekt, som den kinesiske regering har påbegyndt i samarbejde med Singapore. Artiklen sætter et skarpt lys på de vanskeligheder, der kan opstå, når forskellige aktører mødes på et kinesisk prestigeprojekts byggeplads, når bygherrernes bagvedliggende incitamenter fører til interessekonflikter og benspænderi for gode ideer og ambitioner. Sporene fra Shanghais fiasko med eco city-flagskibet Dongtan skræmmer.

Tianjin, den nordlige del af Kinas økonomisk hub, er aktuelt center for et af de mest storstilede grønne byggeprojekter i kinesisk historie, idet udkanten af byen inden for en årrække vil blive transformeret fra en salt marsk til en gennemført eco city med socialt boligbyggeri med plads til 350.000 indbyggere.

Underskriftceremoni

Beslutningen om etableringen af samarbejdet blev beseglet i en rammeaftale underskrevet i november 2007 af Singapores premierminister Lee Hsien Loong og den kinesiske premierminister Wen Jiabao. Eco city-satsningen er et 50-50 joint venture mellem Kina og Singapore, der anføres af 2 konsortier; kinesiske Tianjin TEDA Investment Holding og Keppel Group fra Singapore. Eksperterne fra Singapore er tilkoblet projektet, da de officielt er leveringsdygtige i en unik know how, men aktuelt møder de modstand og genvunden selvværd fra lokale kinesiske embedsmænd, der bl.a. stiller sig kritiske i forhold til eksperternes prioriteter, timing samt hvorvidt Singapore reelt er i stand til at tilføre projektet værdi i form af unik viden.

Byggeprojektet i Tianjin er ikke første eksempel på et kinesisk-singaporeansk samarbejde, og det er heller ikke første eksempel på krydsede klinger mellem partnerne. Lignende spændinger opstod under opførelsen af Suzhou Industrial Park, hvor interessenter fra hhv. Singapore og Kina toppedes over uoverensstemmende incitamenter og kulturelle forskelle på forretningsplan. Selvom meget er lært fra det problemfyldte samarbejde i Suzhou for 15 år siden, synes nye problemer at opstå – navnligt i forbindelse med de kinesiske bygherrers kritiske syn på deres samarbejdspartnere fra Singapore; "We have already learnt Western management techniques. Now, we can do it our way".

Det første fælles sino-singaporeanske spadestik

Denne kinesiske holdning og modstanden, der følger i kølvandet heraf, vidner om vanskelighederne forbundet med at udføre politiske beslutninger og visioner i praksis og er navnligt interessant, fordi holdningen findes blandt lavere rangerende lokale embedsmænd og ikke de centrale embedsmænd, der har truffet den "udenrigspolitiske" beslutning om etableringen af prestige-samarbejdet. Modstanden fra netop de lokale embedsmænd kan blive en reel forhindring i alle byggeriets faser, idet bl.a. lokale myndigheders støtte og tilladelse er nødvendige for at arbejdsprocesserne kan køre, initiativer kan iværksættes etc.

Forklaringen på modstanden fra de lokale myndigheder er ikke alene rodfæstet i kompetence-debatten, men skal også findes i forskellige opfattelser af, hvilken type af projekter der prioriteres; fra lokal kinesisk side prioriteres iøjnefaldende projekter med håndgribelige resultater på den korte bane, f.eks. fabrikker, motorveje eller store beboelsesområder, som kan sikre forfremmelse om 3-5 år i stedet for langhårede øko-projekter med fokus på softwaresiden, dvs. udviklingsprocesser, byplanlægning og kreativ infrastruktur. Desuden er de kinesiske lokale myndigheder også økonomisk bekymret for, at den store andel af lavindkomst-grupper i beboelsen vil skade rentabiliteten samt kræve lokale subsidier fra bystyret. Overordnet set synes der at være både national og lokal enighed udadtil om opførelsen af eco city, men problemer på byggepladsen vil uundgåeligt opstå, når et procesorienteret udebanehold af bygherrer møder et målorienteret hjemmebanehold.

Tianjin Eco-City

Når himlen i Tianjin om 10-15 år er renset for smog, og støvet har lagt sig fra byggepladsens aktiviteter, vil Tianjin ikke alene huskes for sine grønne visioner, men samtidig vidne om de kulturelle sammenstød og interessekonflikter, der uundgåeligt vil forplante sig længere nede i systemet, når beslutninger træffes på tværs af grænser og på øverste politiske niveau. Direktøren for Eco-City Tianjin-kontoret skrev dagen efter i et læserbrev i Strait Times, at projektet: "is progressing remarkly well"! Det bliver spændende at se, hvem som får ret, og om mønsterbydelen kan leve op til mottoet: "A thriving city which is socially harmonius, environmentally friendly and ressource efficient".

Potentielle forhindringer forbundet med joint venture byggeprojekter i Kina

• Manglende dialog mellem lokalt og centralt embedsniveau i Kina
• Forskellige management opfattelser af timing og prioriteter
• Divergerende projektorientering: Målorientering vs. Procesorientering fra bygherrerne
  
• Uoverensstemmende bagvedliggende incitamenter: regering, bygherre og lokale myndigheder
• Kulturelle sammenstød

Fakta om Tianjin Eco City

• Et 30 km2 stort byggeprojekt etableret af Kina og Singapore i den nordøstkinesiske havneby, Tianjin
• Visionen er at skabe en 100% miljøvenlig by med plads til 350.000 indbyggere
• Beslutningen om etableringen af samarbejdet blev besluttet i 2007 af Singapores senior minister, Goh Chok Tong og kinesiske premierminister, Wen Jiabao.
• Eco City projektet er et 50-50 joint venture mellem Keppel Group, Singapore, og et kinesisk konsortium styret af Tianjin TEDA Investment Holding