Kinesisk vinkel på klimadebatten ...

En af de problemstillinger, som er blevet rejst på forsiden af South China Morning Post fornyligt, er, hvorvidt klimaforandringerne og de heraf følgende højere temperaturer er gode eller dårlige for Kina.

Artiklen tager udgangspunkt i udtalelser fra en række fremtrædende kinesiske forskere samt nyligt offentliggjorte kinesiske miljø-historiske studier. Et politisk følsomt spørgsmål, ja, men et spørgsmål som samtidig også er yderst interessant, hvis man skal forstå den kinesiske position.

Datamateriale dokumenterer klimatiske ændringer i Kina de sidste 3.500 år

Kina har den længste kontinuerligt nedskrevne historie i verden, og i flere tusinde år har kinesiske lærde ført præcise og fyldestgørende meteorologiske journaler, ud fra hvilke statsmagten har været i stand til at styre og planlægge produktionen af landbrugsprodukter.

Dette imponerende datamateriale dokumenterer klimatiske ændringer i Kina de sidste 3.500 år, og når den klimatiske udvikling sammenholdes med udviklingen i den kinesiske civilisation i samme periode, viser flere studier, at kultur og civilisation har blomstret under varme perioder, og faldet i perioder med faldende temperaturer.

Historisk var denne sammenhæng ikke tilfældig, idet dårligere vejrforhold fik den landbrugsmæssige produktion til at falde, hvilket ofte resulterede i faldende velstand, usikkerhed og den heraf følgende interne uro, men også i forhold til de tilbagevendende invasioner fra de nordlige barbariske egne.

Sammenhængen mellem temperatur og udviklingen i kinesisk civilisation blev første gang påpeget i 1972 af meteorologen Zhu Kezhen, der ved at kombinere arkæologiske artifakter og historiske dokumenter med temperaturniveauerne i Yellow River-regionen fra 1500 før Kristus frem til 1950, var i stand til at konstruere en sammenhæng, der viser civilisationens udvikling, storhed og fald kombineret med den gennemsnitlige temperatur i Yellow River-regionen.

Sammenhængen mellem varme og kulde perioder og Kinas civilisation gennem 3.500 år

I de tre perioder med højeste gennemsnitlige temperaturer, se illustrationen ovenfor, blomstrerede hhv. Shang dynastiet (1.600 fk. – 1.046 fk.), Eastern Zhou dynastiet (770 fk. – 256 fk.) strækkende frem til Western Han dynastiet (206 fk. – 9 ek.) samt Tang Dynastiet, der for mange fremstår som den endegyldige kinesiske storhedsperiode.

Stigende temperaturer kan lede frem mod en ønskværdig kinesisk storhedsperiode

Den gennemsnitlige temperatur i Yellow River-området, der blev målt under Tang dynastiet, er tilsvarende den temperatur, der blev målt i perioden 2001-2007, og med 3500 års historie og klimaforskning in mente, synes de stigende temperaturer at lede frem mod endnu en ønskværdig kinesisk storhedsperiode, i hvert fald at dømme fra et kulturelt og civilisationsmæssigt perspektiv.

Under Tang dynastiet producerede Kina ca. 60 % af verdens BNP og var førende inden for fremstilling af tekstil, keramik, papir samt skibsbygning og blomstrede i øvrigt både kulturelt og åndeligt.

Trods det fyldestgørende statistiske materiale vil ovennævnte klima/kultur-studier næppe føre til et markant reduceret engagement af Kinas deltagelse i klimadebatten især pga. frygten for energiknaphed, men sammenhængen mellem klima og kultur er alligevel interessant, fordi flere kinesiske forskere mener, at Kina i højere grad bør fokusere på transitionen mod et varmere klima end at kaste penge efter de dyre teknologier, der kan reducere udledningen af CO2.

Traditionelt grønt biobrændsel – Yak okse høm-høm til tørring på husmur i Tibet.