Anders Ødegaard – São Paulo

Bæredygtigt samarbejde i São Paulo

Anders Ødegaard — Mon, 18 Mar 2013 14:30:48 +0100

Igennem de seneste 18 måneder har jeg som FIVU's udsendte attaché hjulpet en række delegationer fra danske videregående uddannelses- og forskningsinstitutioner med at komme til Brasilien og sætte møder op, så de danske besøgende ved selvsyn kan få et indtryk af Brasiliens bedste universiteter, uddannelser, studerende mv. og skabe de første kontakter og grobund for nye konkrete og varige samarbejdsrelationer.

De tilrejsende danske delegationer er næsten uden undtagelse blevet rigtig godt modtaget her i Brasilien, og tilbuddene om samarbejde har været mange. Men alligevel kommer de konkrete aktiviteter, - hvad enten der er tale om studenterudveksling, forskningssamarbejde eller noget helt tredje - ikke af sig selv. Erfaringen er, at det ofte kræver en stor og vedholdende indsats fra dansk side at holde fast og bygge videre på den positive ånd fra de første møder, og at vejen frem mod de konkrete aktiviteter og formelle samarbejder, rummer en hel del kulturelle, bureaukratiske og praktiske forhindringer, som skal passeres undervejs.

Københavns Erhvervsakademi (KEA) er et godt eksempel på en dansk institution som gennem etableringen af de rigtige kontakter og en aktiv opfølgning har krydset de små forhindringer og netop har afholdt den første fælles workshop The Red Thread: WS São Paulo - Ecoweek med deltagelse af flere end 30 studerende i et nyt uddannelsessamarbejde med det erhvervsakademilignende SENAC og Universidade de São Paulo's (USP) Institut for Arkitektur og Urbant Design.

Brasilien er et strategisk valg

For et år siden hjalp vi KEA med at sammensætte deres første fact-finding tur til Brasilien og besøgte sammen en række institutioner i både São Paulo og Rio de Janeiro med uddannelser inden for bl.a. design og produktionsteknologi som fx SENAC, Centro Universitário Belas Artes, USP, PUC-SP, FAAP, MacKenzie, UERJ og PUC-Rio. Som et led i KEA's internationaliserings-strategi var formålet dengang at få et første indtryk af det brasilianske videregående uddannelsessystem og undersøge markedet for egentlig uddannelseseksport fra Danmark.

Selvom Brasilien i disse år oplever et boom i antallet af studerende og udbuddet af institutioner og uddannelser, kræver det en meget stor indsats og betydelige økonomiske ressourcer at etablere sig alene som udenlandsk aktør på det brasilianske marked. Vejen til et øget engagement i Brasilien og adgangen til brasilianske kompetencer, studerende mv. går for de fleste danske institutioner derfor først og fremmest gennem målrettede partnerskaber med lokale institutioner.

For Eva Valcke, chef for KEA's Center for Globalisering, er workshoppen derfor også det første skridt på vejen mod mere omfattende samarbejdsaftaler mellem KEA og de to universiteter:

"Vores forhåbning er at få det helt klassiske institutionssamarbejde op og køre – først med workshops, efterfulgt af mobilitetsaftaler på tværs af fagområder og på sigt måske oprettelsen af fællesuddannelser og tiltrækning af brasilianske studerende til hele uddannelser hos os. Herfra er vejen til uddannelseseksport måske ikke så stor, men det kræver, at basissamarbejdet er på plads først og her er gensidighed og tillid kodeord."

"Det der især er interessant i forhold til det aktuelle samarbejde med fx SENAC er, at her har vi fundet en perfekt partner, hvor der er et meget stort match mellem vores og deres uddannelser. Selvom verden er stor og der er en lang række interessante markeder, har vi set, at mange af de andre danske institutioner og erhvervsakademier kiggede meget mod øst – mod Kina. Så tilskyndet af bl.a. vores private samarbejdspartnere og af det faktum, at Brasilien dels er et BRIK-land, dels matcher vores fokus- og kompetenceområder inden for bl.a. bygning, arkitektur og design, var valget oplagt. Vi hverken kan eller vil være i hele verden, så hvis vi kan finde bare tre steder hvor matchet – som her - dækker det meste af KEA's uddannelsesportefølje, så er det perfekt."

: Studieleder Michael Angelo Johansen, KEA, vejleder danske og brasilianske studerende under workshoppen på SENAC

Ny workshop i Danmark om to måneder

Siden fact-finding turen for et år siden, har KEA forfulgt de bedste institutionelle match og mest personlige lovende kontakter, og dialogen med de nye brasilianske partnere kulminerede i sidste uge med workshoppen i São Paulo, hvor undervisere og studerende fra KEA's produktionsteknologuddannelse og bachelor i produktudvikling og teknisk integration arbejdede med bæredygtigtigt design og test af genbrugsmaterialer som fx PET-plastik.

Studieleder Michael Angelo Johansen, som var faglig ansvarlig for workshoppen, fortæller, at samarbejdet er med til at give KEA's studerende en række globale kompetencer, som bl.a. kan understøtte danske virksomhedes engagement i Brasilien:

"Det vi gør, når vi tager 10 studerende med fra København og sætter dem sammen med 20 brasilianske studerende er at skabe rammer for et interkulturelt samarbejde, som er enormt vigtigt. Med samarbejdet opnår vi, at både de danske og brasilianske studerende tages ud af deres comfort zone og kommer ud i situationer, hvor de er nødt til at tænke ud af boksen. Målet for os er først og fremmest at introducere den studerende for andre måder at gøre tingene på, end vi gør i Danmark – hvor vi i Danmark fx er meget problemorienterede, har de brasilianske studerende et helt andet fokus på selve materialet og hands on oplevelsen."

: Studerende tester holdbarheden af en lille hængekøje laver af genbrugte PET-flasker

Den første workshop i São Paulo følges op allerede til maj, hvor flere end 25 brasilianske studerende og fire brasilianske undervisere kommer til København, når KEA er vært og arrangør af den internationale workshop ECOWEEK – New Nordic Living.

ECOWEEK samler flere end 300 danske og international studerende med henblik på at designe bæredygtige løsninger til konkrete og aktuelle problemer Københavns Nordvest-kvarter.

Fint besøg i Brasilien

Anders Ødegaard — Fri, 28 Sep 2012 15:00:00 +0200

Det danske kronprinspar stod i sidste uge i spidsen for et større dansk erhvervs-, kultur og uddannelsesfremstød i Brasilien. Med besøg i millionbyerne São Paulo, Rio de Janeiro og Belo Horizonte havde den brede danske delegation fokus på at styrke Danmarks samarbejde med Brasilien indenfor bl.a. olie- og gasindustrien, bioenergi, vandsektoren, medicin og medicinsk udstyr, turisme, kreative erhverv og – sidst men ikke mindst – videregående uddannelse og forskning.

Parallelt med den officielle danske delegation var hele seks af de otte danske universiteter således rejst til Brasilien for at udnytte de oplagte muligheder for at synliggøre og understøtte samarbejde med brasilianske universiteter og myndigheder.

Aftale om deltagelse i 'Science without Borders'

: Underskrivelse af aftale med Capes.

Ved et arrangement på Brasiliens ældste og bedst rangerede private universitet Pontificia Universidade Católica do Rio de Janeiro (PUC-Rio) indgik de danske universiteter - under overværelse af blandt andre H.K.H. Kronprinsesse Mary - en aftale med det nationale uddannelses- og forskningsfinansierende organ Capes om deltagelse i det ambitiøse brasilianske mobilitetsprogram 'Science without Borders'.

Den danske aftale om deltagelse i 'Science without Borders' er den første af sin slags i Norden, og vi indgår nu i programmet ligesom en række af Brasiliens traditionelle samarbejdspartnere - som Portugal, Spanien, Frankrig og Italien - og flere store F&U-nationer - som fx Japan, Nederlandene, Tyskland, Storbritannien, Sydkorea og USA.

: H.K.H. Kronprinsesse Mary sammen med repræsentanter fra Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og de danske universiteter ved underskriftsceremonien på PUC-Rio.

Som tidligere beskrevet her på bloggen, er 'Science without Borders' et storstilet stipendieprogram etableret af den brasilianske regering i et forsøg på at styrke landets teknologi og udvikling indenfor udvalgte fagområder ved at sende studerende og forskere til internationalt anerkendte universiteter. Programmet har som kvantitativ målsætning, at flere end 100.000 brasilianske studerende og forskere skal sendes til udlandet inden udgangen af 2014.

Øget mobilitet til de danske universiteter

: Dekan Ole Skøtt fra SDU fortæller om den kommende danske hjemmeside for Science without Borders-ansøgere.

Aftalen med Brasilien dækker i første omgang mobilitet på ph.d.- og postdocniveau, og op mod 700 talentfulde studerende og yngre forskere vil med stipendier fra den brasilianske stat nu få mulighed for at tage ophold ved et af de danske universiteter.

Selvom antallet af brasilianske ph.d.-studerende og postdoc’er, som i de kommende par år vil finde vej til de danske universiteter, næppe vil nå op på 700, er der med den nye aftale gode muligheder for en markant øget mobilitet.

En vigtig forudsætning for at tiltrække så mange brasilianske talenter til Danmark som mulig, er dog, at der på forhånd er skabt gode og tætte relationer mellem de enkelte institutioner og forskergrupper, som kan understøtte nye samarbejder og fremtidig udveksling.

Besøg ved Brasiliens bedste universiteter

Et vigtigt formål med den danske universitetsdelegations besøg i Brasilien var derfor at skabe større synlighed om danske styrkepositioner.

: H.K.H. Kronprinsesse Mary holder tale om uddannelse og studieophold i Danmark.

På PUC-Rio underskrev både Københavns Universitet, CBS og DTU nye bilaterale samarbejdsaftaler - og både her og ved en håndfuld af Brasilien allerbedste universiteter afholdt delegationen møder, som dels satte fokus på Danmark som uddannelses- og forskningsland, dels gav mulighed for én-til-én matchmaking, hvor danske og brasilianske fagfæller kunne drøfte konkret samarbejde.

Udover PUC-Rio besøgte delegationen det føderale universitet i Rio de Janeiro, UFRJ, og de tre statsejede universiteter i São Paulo: UNICAMP, UNESP, og USP samt det EU-finansierede netværkssamarbejde Institute for Studies Brazil Europe (IBE), hvor er en række brasilianske og europæiske universiteter, herunder CBS, deltager.

: Kontorchef Jacob Fuchs fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering holder oplæg om dansk uddannelse og forskning samt Uddannelsesministeriets eksisterende samarbejde med Brasilien.

I den første nationale ranking af brasilianske universitet, som for nylig blev offentliggjort af dagbladet Folha de São Paulo – hører de besøgte universiteter alle til helt i top.

Desuden mødtes delegationen med Danmarks største virksomhed i Brasilien – A. P. Møller-Mærsk – for bl.a. at høre mere om deres aktuelle udfordringer med at rekruttere tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft i Brasilien og drøfte mulighederne for et øget samarbejde omkring maritim uddannelse mellem Danmark og Brasilien.

Små rovdyr og søde jordbær

Anders Ødegaard — Thu, 27 Sep 2012 12:50:00 +0200

Vejen til en større bæredygtighed i vores fødevareproduktion går bl.a. over udskiftningen af kemisk bekæmpelse - og brugen af pesticider til bekæmpelsen af skadedyr som spindemider, skjoldlus, tæger og snudebiller - med såkaldt biologisk bekæmpelse - og brugen af skadedyrenes naturlige fjender som små rovinsekter og patogene (sygdomsfremkaldende) svampe.

Igennem flere årtier har forståelsen og udviklingen af biologisk bekæmpelse været en central dansk forskningskompetence og har særligt fundet anvendelse ved dyrkning af frugter, bær og væksthusgrøntsager. Udviklingen af biologisk bekæmpelse har bl.a. været drevet af den stigende efterspørgsel på økologiske fødevarer (hvor anvendelsen af pesticider ikke er tilladt) og en større opmærksomhed omkring de utilsigtede miljømæssige konsekvenser, som brugen af de traditionelle kemiske bekæmpelsesmidler har haft.

: En spindemide fyldt med sporer af en svamp, der har inficeret og dræbt miden

Det dansk-brasilianske forskningsprojekt Improved Biological Control for IPM in Fruits and Berries (IMBICONT) har til formål at undersøge og udvikle bedre biologisk bekæmpelse særligt ved produktion af jordbær, som er en vigtig afgrøde i både Danmark og det sydøstlige Brasilien, (hvor den er en vinterafgrøde). I begge lande ser forskerne også på biologisk bekæmpelse i frugt: i Brasilien citrus og i Danmark æbler.

IMBICONT er et samarbejde mellem forskningsgrupper fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab under Københavns Universitets Natur- og Biovidenskabelige Fakultet og Universidade de São Paulos (USP), Laboratorium for Patologi og Mikrobiologisk Bekæmpelse af Insekter. De to grupper - under ledelse af prof. Jørgen Eilenberg fra KU og prof. Italo Delalibera fra USP - mødtes fornylig til et kick-off møde ved USP’s landbrugsfakultet ESALQ i byen Piracicaba for at fastlægge de kommende års aktiviteter under projektet.

IMBICONT finansieres i fællesskab af Det Strateg iske Forskningsråd i Danmark og den brasilianske delstat São Paulos forskningsfinansierende organ FAPESP.

: Forskere fra Danmark og Brasilien samlede til kick-off møde ved Universidade de São Paulo, ESALQ i Piracicaba

Samarbejdet mellem DSF og FAPESP blev indledt i 2011 med hidtil to ansøgningsrunder om finansiering af fælles dansk-brasilianske projekter indenfor fødevareområdet.

Professor Jørgen Eilenberg fortæller mig under en pause ved kick-off mødet, at begge grupper har biologisk bekæmpelse som led i IPM (Integrated Pest Management) som forskningsmæssig kerneaktivitet, men at IMBICONT i sit udgangspunkt er et meget tværdisciplinært projekt, hvor der indgår både entomologi, mikrobiologi, økologi, bioteknologi og økonomi: ”Vi har også et stort fokus på den hurtige anvendelse af forskningen i både undervisning og erhverv, og vil igennem hele projektet have tæt kontakt med slutbrugere som landmænd og producenter af komponenter til biologisk bekæmpelse for at formidle nye forskningsresultater og teknologisk udvikling”.

Brasilien - en naturlig partner

”På mange måder er Brasilien – og især et velrenommeret fakultet som USP ESALQ – en naturlig partner for os.

: De to forskergrupper besøger en økologisk dyrket jordbærmark ved Pouso Alegre i delstaten Minas Gerais. Den tætte kontakt til landmænd og producenter af biologisk bekæmpelse er af stor betydning

I brugen af mikroorganismer til biologisk bekæmpelse er Brasilien i dag blandt de førende på verdensplan og har stor praktisk erfaring med at anvende svampe til at fremkalde sygdomme hos skadedyr i stor skala på markerne. Her er Brasilien simpelthen dét førende land og har haft stor succes med at nedbringe brugen af kemikalier i produktionen af fx sukkerør. Når det gælder anvendelsen af biologisk bekæmpelse i miljøer som er mere lukkede og hvor klimaet kan kontrolleres, som fx i væksthuse, er Danmark omvendt blandt de ledende i verden” fortæller Jørgen Eilenberg.

Prof. Italo Delalibera uddyber: "Samarbejdet mellem vores to lande er særdeles relevant her i Brasilien, ikke alene fordi vi har forskellige tilgange til biologisk bekæmpelse, men fordi I i Danmark har en række ekspertiser indenfor områder, som vi kan drage stor fordel af. Den danske gruppe har fx lang erfaring indenfor økologi og molekylærbiologi, mens vi her på ESALQ arbejder mere anvendelsesorienteret. Det giver oplagte muligheder for at afprøve, hvordan teorien fungerer i praksis gennem konkrete forsøg i jordbærmarken. Et godt samarbejde forudsætter som bekendt, at man har noget at dele – og det har vi”.

Fokus på forskeruddannelse og langsigtet samarbejde

Et centralt element i IMBICONT-projektet er forskeruddannelse og studenterudveksling. I løbet af de kommende tre år forventer de to grupper således at uddanne 3-5 ph.d.er, som i hele deres uddannelsesforløb vil have vejledere i både Danmark og Brasilien.

Prof. Italo Delalibera fortæller, at i takt med, at Brasilien i dag udvider sin uddannelses- og forskningskapacitet betydeligt - fx gennem det nationale mobilitetsprogram Science without Borders - forsøger man på USP ESALQ at udvide det videnskabelige virkefelt gennem konkret internationalt samarbejde: ”Derfor er det også meget interessant for os at have brasilianske studerende som rejser til Danmark og KU for at opbygge varige kontakter og lære mere om områder, teknikker mv., som endnu er nye her i Brasilien”.

”Det første fælles opslag fra DSF og FAPESP med støtte til dansk-brasilianske samarbejdsprojekter har allerede skabt stor opmærksomhed blandt forskerne her på USP ESALQ, og den øgede synlighed og de konkrete kilder til finansiering er helt afgørende for at skabe reelle forbedringer i rammebetingelserne for forskning og studenterudveksling og stimulere et øget samarbejde. Selvom finansieringen af IMBICONT rækker 3 år ud i fremtiden, er vores fokus længere og vi forsøger løbende at brede samarbejdet ud til andre internationale partnere, som fx Bioforsk i Norge og forskningsinstitutter under United States Department of Agriculture (USDA). Med den fælles finansiering fra DSF og FAPESP er der nu en væsentlig bedre platform for at bygge videre på de fælles erfaringer og dermed skabe endnu bedre projekter, ansøgninger og veje til udveksling af studerende og forskere i fremtiden”.

Til forsvar for videnskaben, teknologien og innovationen

Anders Ødegaard — Tue, 03 Apr 2012 10:10:00 +0200

Brasiliansk videregående uddannelse, forskning og innovation har i det sidste årti været forkælet med store stigninger i de offentlige investeringer. Fra 2000 til 2010 er de årlige offentlige udgifter til F&U firdoblet til ca. 16 mia. reais (svarende til ca. 50 mia. kr.). Men selv ikke i et land med end 2 mio. km2 skov vokser træerne ind i himlen, og for andet år i træk har det brasilianske ministerium for videnskab, teknologi og innovation (MCTI), som led i større offentlige besparelsesrunder, måtte skære i sine budgetter.

I 2012 er besparelsen på hele 23% af et budget på 6,7 mia. reias, (svarende til ca. 21 mia. kr.), som allerede var vedtaget af den brasilianske kongres. Samtidig er ca. 25% af midlerne (ca. 3,2 mia. reais eller ca. 10 mia. kr.) i den nationale fond for videnskabelig og teknologisk udvikling (FNDCT) over de seneste 5 år blevet fastfrosset og overført til reserver, som ikke kommer hverken forskningen eller den teknologiske udvikling til gode.

De offentlige investeringer i F&U i Brasilien er fordelt på en lang række ministerier og institutioner på både føderalt og statsligt niveau – meget ofte med helt separate budgetter. Men MCTI, som blandt andet dækker det forskningsfinansierende organ CNPq og de mere end 120 nationale institutter for videnskab og teknologi, er den største spiller og stod i 2010 for ca. 37% af de samlede offentlige investeringer i F&U.

Manifest kræver handling

I kølvandet på de varslede besparelser er præsident Dilmas tidligere forsikringer om at fortsætte forgængeren Lulas politiske og økonomiske fokus på F&U blevet opfattet en anelse hule - og i sidste uge reagerede en række af landets største industriforeninger - bl.a. det nationale CNI og FIESP i São Paulo – sammen med flere centrale videnskabelige selskaber og organisationer for fremme af innovation ved at trykke et manifest i Brasiliens største dagblad Folha de São Paulo.

: Manifest mod besparelse på F og U-området.

"Til forsvar for videnskaben, teknologien og innovationen" lyder opråbet – og som det sig hør og bør i rigtige manifester, kræves der handling – nu!

Præsident Dilma skal genetablere det oprindelige budget for MCTI for 2012 og fastfrysningen af midler under FNDCT skal stoppes.

Den brasilianske regering – med den nyligt udnævnte videnskabsminister Antonio Raupp i spidsen – har undgået at svare direkte på kritikken, og har intet sted anvist, hvor besparelserne skal hentes. Med et elegant spin, kalder minister Raupp i stedet manifestet for en 'positiv provokation' og forsikrer de bekymrede 'manifestanter' om, at prestigeprojektet Ciência sem Fronteiras (Brasiliens store mobilitetsprogram for studerende og forskere, som tidligere er omtalt her på bloggen) og den nationale innovationsstyrelse FINEP ikke rammes af besparelser. Minister Raupp har i flere sammenhænge ligefrem understreget, at FINEP, som bl.a. investerer i innovationsprojekter med offentligt-privat samarbejde, i 2012 vil skrue op for volumen og udmønte ca. 6 mia. reais (svarende til 19 mia. kr.).

…. og ministeren kræver handling

Det er netop Brasilien manglende evne til at skabe innovation i kølvandet på de offentlige F&U-investeringer, som er det centrale emne i de seneste dages mediadebat om besparelserne. Ud af den samlede brasilianske investering i F&U på ca. 1,16% af BNP, udgør den private del kun omkring 0,55% - og hverken regeringens reguleringer eller lovgivningsmæssige tiltag - fx gennem Lei do Bem, som giver skattefordele for virksomheder med innovationsaktiviteter, har haft store synlige effekter.

Men ifølge minister Raupp ligger problemet hverken i lovgivningen eller i de aktuelle besparelser.

Tværtimod er det de private investeringer i F&U, som skal øges – og en lang række af de virksomheder, som gennem de store industriforeninger står bag manifestet, der skal tage et større ansvar og komme til lommerne - nu!

Abonnér på blogs via e-mail

Videnskab uden grænser

Anders Ødegaard — Thu, 08 Mar 2012 12:25:00 +0100

I Brasilien er uddannelsen af tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft en akilleshæl, som i årevis har skabt problemer med flaskehalse, lønpres og manglende innovationskraft på det brasilianske arbejdsmarked. Særligt inden for sektorer som energi, landbrug, fødevarer, byggeri, IKT og medicinalindustri, som er af stor betydning for landets økonomi og fastholdelsen af de seneste års stabile vækstrater, er efterspøgslen efter tekniske og naturvidenskabelige kompetencer stor.

Et af de nyeste og mest omtalte initiativer, som skal hjælpe præsident Dilma og den brasilianske regering med at kvalificere den brasilianske arbejdsstyrke og styrke landets vækst- og innovationspotentiale, er det ambitiøse mobilitetsprogram Ciência Sem Fronteiras (på engelsk Science Without Borders).

Stort land med store ambitioner

Kodeordet for Ciência sem Fronteiras er øget internationalisering blandt brasilianske studerende og forskere – fra bachelorstuderende over ph.d.-studerende og postdoc'er til fastansatte forskere – med det formål at få adgang til ny viden og nye netværk.

Den kvantitative målsætning for programmet er særdeles ambitiøs. Inden udgangen af 2014 skal mere end 100.000 brasilianere sendes af sted til de bedste universiteter i udlandet!

Cirka 75.000 stipendier finansieres på føderalt plan fra Brasília, mens mindst 25.000 stipendier forventes finansieret af private aktører – fx investerer den brasilianske energigigant Petrobras ca. 1 mia. DKK i programmet og vil alene stå for hele 5.000 stipendier.

De første skridt til programmet blev efter sigende taget, da Dilma for knapt et år siden besøgte USA. Den amerikanske præsident Barack Obama undrede sig her over det forholdsvis lille antal brasilianske studerende, som i dag opholder sig ved amerikanske universiteter – særligt set i forhold til de øvrige, ofte langt mindre, latinamerikanske lande.

For et land med store ambitioner, voksende selvbevidsthed og økonomiske ressourcer, er det naturligvis ikke en 'kritik', som kan ignoreres, og med stor hast blev Ciência Sem Fronteiras stablet på benene af de nationale uddannelses- og forskningsfinansierende organer Capes og CNPq.

Siden den storstilede lancering af programmet sidste sommer, har både brasilianske studerende, forskere, universiteter og potentielle udenlandske partnere forsøgt at finde hoved og hale i de mange – ofte modstridende – udmeldinger om programmets udformning, virkemidler og kriterier for deltagelse.

Med et særligt dekret blev der i december 2011 sat nogenlunde styr på tingene, og i de første uger og måneder af 2012 er brasilianske studerende begyndt at ankomme til bl.a. USA og Tyskland.

Danmark skal være med!

Fra dansk side har vi naturligvis også fokus på Ciência Sem Fronteiras. På tværs af Uddannelsesministeriet, de danske universiteter og ingeniørhøjskoler forsøger vi netop i disse uger at sikre vores deltagelse i programmet og udnytte de oplagte muligheder for at øge udveklingen med Brasilien inden for de 18 prioriterede faglige områder.

: Dansk uddannelse og forskning markedsføres i Brasilien. Her ved Euro-Pos 2011.

Her i Brasilien har Styrelsen for Universiteter og Internationalisering sammen med en række danske uddannelses- og forskningsinstitutioner allerede sat fokus på Danmark som uddannelsesdestination ved Euro-Pós i São Paulo i november 2011, og når jeg gennem de seneste måneder har besøgt en lang række brasilianske universiteter, har jeg oplevet en meget stor interesse for Danmark og i særdeleshed for dansk uddannelse og forskning. Kendskabet er måske ikke altid dybt, men de største danske uddannelses- og forskningsmæssige styrkepositioner er synlige, selv fra 10.000 km afstand!

Så selvom vi næppe kan matche hverken Tyskland eller UK's tilbud om hver at modtage 10.000 brasilianske studerende og forskere over de næste par år, er der ingen tvivl om, at vi med en målrettet indsats kan gøre os til en rigtig interessant og strategisk samarbejdsparter for Brasilien, og at vi netop gennem et øget samarbejde kan få tiltrukket nogle af de allerbedste brasilianske studerende og forskere til Danmark.

Abonnér på blogs via e-mail

Forsker i ministerstolen

Anders Ødegaard — Wed, 25 Jan 2012 15:25:00 +0100

I løbet af sit første år på posten som Brasiliens præsident har Dilma Rousseff hele 6 gange måtte skifte en minister ud som følge af anklager om korruption og magtmisbrug.

Normalt vil den slags udskiftninger blive set som et svaghedstegn for en siddende præsident og regering, men i både brasilianske og udenlandske medier (bl.a. i det danske nyhedsmagasin Ræson), er fyringerne blevet tolket som udtryk for præsidentiel handlekraft og konsekvens, som samtidig har givet Dilma en kærkommen lejligheden til at erstatte en række af de ministre, som hun 'arvede' af forgængeren Lula, med egne støtter.

I en helt frisk meningsmåling fra avisen Folha de São Paulo vurderer hele 59 % af de adspurgte ligefrem Dilmas ledelse til at være enten 'god' eller 'fremragende'. En stigning på hele 10 procentpoint siden den sidste måling fra juni 2011 – og en markant højere tilfredshedsgrad end nogen af de øvrige demokratisk valgte præsidenter siden 1989 har kunnet fremvise efter det første år på præsidentposten.

Dilma har igennem længere tid varslet yderligere udskiftninger blandt regeringens i alt 38 ministre og i denne uge kom turen til to af de poster, som er centrale for udviklingen af brasiliansk uddannelse, forskning og innovation – og denne gang sker udskiftningerne uden forudgående skandaler eller korruptionsanklager.

Efter godt 6 år på posten som undervisningsminister forlader Fernando Haddad regeringen for at forberede sit kandidatur til borgmesterposten i Sydamerikas største by São Paulo. Den siddende videnskabsminister Aloizio Mercadante overtager det økonomisk tungere undervisningsministerium, som i de kommende år vil få en stor rolle i gennemførelsen af en række større reformer af det brasilianske uddannelsessystem fra grundskole til forskeruddannelse.

Ny på posten som minister for videnskab og innovation er den 73-årige Marco Antonio Raupp. Raupp er uddannet fysiker med en ph.d.-grad i matematik fra University of Chicago og har gennem sin 40 år lange forskerkarriere primært været aktiv inden for området Scientific Computing.

I de brasilianske nyhedsmedier har de fleste kommentatorer hæftet sig ved, at udnævnelsen af Raupp – i kontrast til både Dilmas og forgængeren Lulas sædvanlige praksis – har få partipolitiske implikationer. Raupp bliver betegnet som en tekniker, og er i modsætning til både Haddad og Mercadante, hverken 'professionel' politiker eller 'petista' (dvs. medlem af det regeringsbærende arbejderparti Partido dos Trabalhadores, PT). Derimod kommer Raupp direkte fra forskningsverdenen, hvor han i de senere år dog primært har bestridt administrative poster – senest som præsident for den brasilianske rumorganisation Agência Espacial Brasileira, AEB, (som bl.a. samarbejder med den europæiske pendant European Space Agency, ESA) og direktør for en teknologipark ved São José dos Campos i staten São Paulo, som bl.a. huser en del af det nationale institut for rumforskning, INPE, og en filial af det store statslige universitet UNESP.

I forskerkredse er udnævnelsen af Raupp blevet godt modtaget, og i de forskellige kommentarer, som de brasilianske medier i forbindelse med udnævnelsen har indhentet fra tidligere kollegaer m.fl., fremhæves den nye ministers interesse og forståelse for anvendt forskning og innovation – områder som står helt centralt bl.a. i de nye regeringsinitiativer Plano Brasil Maior og Estratégia Nacional de Ciência e Tecnologia e Inovação, ENCTI, som tidligere er omtalt her på bloggen.

Abonnér på blogs via e-mail

Desembarque ...

Anders Ødegaard — Fri, 16 Dec 2011 19:35:00 +0100

I de seneste år har Brasilien med sin stabile økonomiske vækst og en række målrettede investeringer i bl.a. videregående uddannelse og forskning tiltrukket sig berettiget dansk opmærksomhed.

I dag er Uddannelsesministeriet og langt de fleste danske forsknings- og uddannelsesinstitutioner ikke for alvor i tvivl om Brasiliens stigende internationale betydning – hverken som strategisk samarbejdspartner eller marked for danske videnintensive produkter og services.

Alene i løbet af 2011, er der derfor i regi af både Uddannelsesministeriet, Det Strategiske Forskningsråd og alle otte danske universiteter indgået en række overordnede rammeaftaler med relevante brasilianske parter – aftaler, som gennem samarbejde sigter mod at styrke vores tilstedeværelse og udbytte i Brasilien, og skal danne grundlag for konkrete og målrettede aktiviteter i de kommende måneder og år.

Brasiliansk fokus på F&U

For få uger siden løftede den brasilianske videnskabsminister Aloizio Mercadante den første flig af sløret på den strategi, som forventes at være retningsgivende for de kommende års nationale reformer og investeringer inden for videregående uddannelse, forskning og udvikling (F&U) og innovation.

ENCTI (Estratégia Nacional de Ciência e Tecnologia e Inovação) – som strategien kaldes med vanlig brasiliansk sans for mundrette akronymer – følger op på det store nationale vækstprogram PAC (Programa de Aceleração do Crescimento), som blev lanceret allerede under den tidligere præsident Lula og den underliggende strategi på F&U-området, PACTI, som i årene 2007-2010 udvidede og konsoliderede det nationale uddannelses- og forskningssystem og investerede i omegnen af 40 mia. reais (ca. 130 mia. DKK). Investeringerne under PACTI går bl.a. til fremme af forskning, innovation og teknologisk udvikling i strategisk vigtige industrier mv. som olie-gas, bioenergi og -brændsel, agro-business, biodiversitet, biotek, nanoteknologi, nye materialer, IKT, luffart og sundhed.

Samtidig ser ENCTI ud til at blive tæt koblet til den nuværende præsident Dilma Rousseffs nye overordnede industripolitik Plano Brasil Maior, som fastholder de seneste års brasilianske fokus på innovation og teknologisk udvikling, som forudsætningen for fortsat økonomisk vækst – og dermed også udviklingen af en række helt fundamentale offentlige velfærdsydelser (infrastruktur, sundhedsvæsen, skoler mv.).

Det konkrete indhold og de økonomiske rammer i ENCTI – herunder ikke mindst, hvordan strategien skal implementeres – er fortsat ukendt, men nogle af de overordene målsætninger frem til udgangen af 2014 (hvor Dilmas nuværende regeringsperiode udløber) handler om:

at øge antallet af videnintensive industrier og de private investeringer i F&U fra 0,56% af BNP i 2010 til 0,90%
at øge de nationale F&U udgifter fra 1,19% af BNP i 2010 til 1,80%
at øge antallet af virksomheder med F&U-aktiviteter fra 3.425 (2008) til 5.000
at øge brugen af skattemæssige incitamenter (Lei do Bem) og støtteordninger på innovationsområdet
øge antallet af brasilianske studerende i udlandet til 100.000 gennem implementeringen af det internationale mobilitetsprogram Science without Borders.

Netop innovationsområdet og overførslen af viden mellem de universitære miljøer og virksomheder er en stor udfordring i Brasilien, hvor det offentlige fortsat er ansvarlig for mere end halvdelen af den godt 1% af BNP, som landet i dag samlet set bruger på F&U.

São Paulo bedst i Brasilien – Brasilien bedst i Latinamerika

Efter to måneder i stillingen som attaché, har jeg et klart indtryk af, at det i vid udstrækning – men bestemt ikke udelukkende – netop vil være de offentligt finansierede institutioner og universiteter, som i de kommende år vil være det naturlige indgangspunkt for et styrket dansk-brasiliansk samarbejde og forsøget på at matche danske styrkepositioner og interesser kvalitetsmæssigt hos brasilianske samarbejdspartnere.

Samtidig forventer jeg, at min indsats først og fremmest vil ske i de regioner og stater, hvor forskningsbudgetterne er størst og ved de institutioner, hvor forskningskvaliteten højest – og her er der store regionale forskelle i Brasilien.

Ud over den føderale finansiering af videregående uddannelse og F&U – primært gennem organer som CAPES (Coordenação de Aperfeiçoamento de Pessoal de Nível Superior), CNPq (Conselho Nacional de Desenvolvimento Científico e Tecnológico) og FINEP (Financiadora de Estudos e Projectos) er de lokale finansieringsstrenge med de såkaldte 'FAPE'er' (Fundacão de Amparo a Pesquisa - som fx FAPE São Paulo - FAPESP) af meget stor betydning i de enkelte brasilianske delstater.

I forhold til F&U er delstaten São Paulo uden sammenligning Brasiliens kraftcenter, og det er her et lovkrav, at 1% af den lokale ICMS-skat (svarende til den danske moms) skal gå til FAPESP.

Derudover går næsten yderligere 10% af provenuet fra ICMS-skatten til basisfinansieringen af de tre statslige universiteter: USP (Universidade de São Paulo), UNICAMP (Universidade Estadual de Campinas) og UNESP (Universidade Estadual Paulista 'Júlio de Mesquita Filho').

São Paulo stat står i dag alene for næsten 70% af Brasiliens 26 staters (og det føderale distrikt i Brasília) samlede investeringer i F&U.

Selvom São Paulo uden tvivl er lokomotivet som driver brasiliansk F&U, vil det på en lang række områder være interessant for danske uddannelse- og forskningsinstitutioner mv. at samarbejde med andre aktører – særligt fra områderne omkring storbyerne Rio de Janeiro, Belo Horizonte. Brasília, Curitiba, Porto Alegre og Recife.

I en regional sammenhæng afspejles Brasiliens centrale placering i det international F&U-landskab tydeligt i den første internationale ranking af latinamerikanske universiteter, som blev offentliggjort i oktober 2011.

USP topper tabellen, mens UNICAMP og det føderale universitet i delstaten Minas Gerais (UFMG) slutter sig til i top ti. Der er hele otte brasilianske universiteter i top-20 - og det bliver endnu mere imponerende, hvis man ser på top ti over antallet af videnskabelige artikler publiceret per fastansat VIP, hvor ni er brasilianske!

Læs også: Videnskabsministeren vil udstationere videnattaché i Brasilien

Abonnér på blogs via e-mail

Oi Brasil! Hej Brasilien!

Anders Ødegaard — Tue, 13 Dec 2011 15:00:00 +0100

På bloggen hér vil jeg følge udviklingen og fortælle om både nye brasilianske initiativer inden for videregående uddannelse, forskning og innovation og om de aktiviteter vi lokalt – her fra generalkonsulatet i São Paulo og i resten af Brasilien – sætter i gang for at styrke vores interesser og det dansk-brasilianske samarbejde.

Jeg håber, at I vil læse med. Jeres synspunkter og kommentarer til indlæggene er meget velkomne!

Hvorfor Brasilien?

Brasilien har i de seneste årtier gennemgået en voldsom udvikling fra at have været et land plaget af diktatur, korruption, hyperinflation og meget andet dårligdom til i dag at være et forholdsvis velfungerende demokrati med en hastigt voksende middelklasse og en af verdens største økonomier.

: Den centrale Avenida Paulista i byens handel- og finansdistrikt.

Selvom der stadig er lang vej igen, før Brasiliens problemer med fattigdom, kriminalitet og manglende uddannelse er ryddet af vejen, fornemmer man en klar tro på, at landet endelig er ved at indfri sit enorme potentiale og leve op til sit motto 'Orden og Fremskridt', som det står printet i landets nationalflag.

Gennem en målrettet satsning på højere uddannelse, forskning og innovation er Brasilien også blevet en særdeles interessant international samarbejdspartner på forskningsområdet, og samtidig et lovende marked for danske videnintensive produkter og services. Derfor er ministeriets ønske om at styrke samarbejdet mellem netop danske og brasilianske forsknings- og innovationsmiljøer mv. både velvalgt og rettidigt.

Derhjemme hos min kone og vores to drenge på 5 og 7 var ideen om 2-3 år i Brasilien ikke svær at sælge – udsigten til sol, strand, fest og fodbold kan være ret overbevisende. Derudover har vi allerede gode private forbindelser til Brasilien. Jeg var for ca. 20 år siden udvekslingsstudent i en mindre by lidt uden for São Paulo og har igennem årene besøgt landet en del gange, bl.a. som studerende på et universitet i Rio de Janeiro.

: Udsigt over lidt af bydelen Jardins.

Kirsten Giftekniv

Ligesom de øvrige attachéer kommer jeg til at fungere som en slags "Kirsten Giftekniv" mellem danske og brasilianske forskningsmiljøer mv. Der er tale om en nyoprettet stilling, så jeg får i høj grad lov til selv at præge indholdet, men i første omgang vil mit fokus dog være at følge op på den overordnede rammeaftale, som videnskabsministeren under sit besøg i Brasilien i februar 2011, indgik med sine ministerkollegaer for videnskab og uddannelse.

Det er kendetegnende for det brasilianske forskningssystem og finansieringen af forskningen, at den først og fremmest sker i offentligt regi på føderalt og statsligt niveau. Selvom en række statsejede brasilianske virksomheder og produktionen inden for flere videntunge sektorer, f.eks. energiområder, i de seneste to årtier er blevet delvist privatiseret, foregår meget store dele af den strategisk vigtige forskning fortsat ved offentlige universiteter. Jeg forventer derfor, at de universitære miljøer i Brasilien i vid udstrækning vil være det naturlige indgangspunkt for det dansk-brasilianske samarbejde og forsøget på at matche danske styrkepositioner kvalitetsmæssigt hos brasilianske samarbejdspartnere.

: Kuperet terræn i bydelen Jardins.

Arbejder på Generalkonsulatet

I det daglige skal jeg arbejde på Generalkonsulatet i São Paulo, hvor jeg skal dele kontorer og kaffemaskine med ca. 12 kollegaer. Konsulatet ligger i et mindre højhus i den centrale bydel Jardins – et område, som de fleste ejendomsmæglere nok ville kalde 'fashionabelt'.

Konsulatet ligger på Rua Oscar Freire, som efter sigende har Sydamerikas højeste leje per m2 og er glemt inde mellem butikker som Dior, Armani, Louis Vuitton, Cartier, Bulgari, Marc Jacobs osv., målrettet São Paulos meget købestærke overklasse.

Som et af få steder – i ellers grå og nærmest monstrøs megaby – er Jardins lidt af en oase, med grønne træer, smalle gader, hyggelige fortovscafeer, gode restauranter og et gadeliv, hvor det faktisk er almindeligt (og forholdsvis sikkert) at gå på gaden efter mørkets frembrud.

: Udsigten fra lejligheden. Efter São Paulo-målestok er der utrolig meget grønt.

Som attaché har jeg en forventning om, at min arbejdsindsats i Brasilien først og fremmest vil ske i de stater, hvor forskningsbudgetterne er størst og ved de institutioner, hvor forskningskvaliteten højest. Det betyder, at jeg – ud over det mere administrative samarbejde med ambassade og ministerier mv. i Brasília – primært vil færdes i trekantområdet mellem staterne São Paulo, Rio de Janeiro og Belo Horizonte samt den sydlige region med staterne Paraná, Santa Catarina, Rio Grande do Sul.

São Paulo er dog uden sammenligning Brasiliens kraftcenter, når det gælder forskning og erhvervsliv. Det er her, at Det Strategiske Forskningsråd har indgået en samarbejdsaftale med det statslige forskningsfinansierende organ FAPESP og et aktuelt fokus på fødevareområdet. Det er også i São Paulo, at Aarhus Universitet for nylig indgik en aftale om udveksling af studerende med Brasiliens førende universitet USP.

Swimmingpool eller gadeliv

Jeg var i begyndelsen af august på en kort 'besigtigelsesrejse' til São Paulo og nåede i løbet af 2½-dags tæt program at se 15 lejligheder og besøge 5 skoler.

: Typisk gademarked, som på forskellige ugedage roterer mellem gaderne i Jardins.

Når alt kommer til alt, har vores valg været, om vi ville bo uden for centrum, men i en stor lejlighed med adgang til grønne områder, tennisbaner, swimmingpool og den slags, eller om vi ville bo centralt i en noget mindre lejlighed, men i gåafstand til konsulatet og skole.

Det er på mange måder São Paulos tætte og kaotiske trafik, som har afgjort vores valg – udsigten til dagligt at skulle bruge 2-3 timer i en bilkø er simpelthen for skræmmende. Ved at vælge en lejlighed i centrum og en portugisisksproget skole til drengene, håber vi også at få lidt lettere ved at "integrere" os og tage del i en brasiliansk hverdag, som ikke er alt for forskellig fra den hverdag, vi kender til herhjemme.

Læs også: Videnskabsministeren vil udstationere videnattaché i Brasilien

Abonnér på blogs via e-mail