Nye vinde i Bruxelles
Overgangstiden mellem en gammel og en ny Kommission er spændende og udfordrende på de bedste af tider. I særdeleshed når processen bliver endnu mere langstrakt end normalt, som den er denne gang.
"Har du hørt..."
"Har du hørt …" er nok den mest brugte indledning til samtaler her i Bruxelles i øjeblikket. "Har du hørt noget?" spørger de oprigtigt interesserede, der ikke rigtig ved, hvad der foregår. "Har du hørt om…?" spørger de, der har en fornemmelse, men ikke er rigtig sikre. "Har du hørt, at…!" siger dem, der gerne vil sprede et budskab, nogle gange måske i håb om at skabe en selvopfyldende profeti. "Nu skal du høre" siger dem, der rent faktisk ved noget.
Overgangstiden mellem en gammel og en ny Kommission er spændende og udfordrende på de bedste af tider, og i særdeleshed når processen bliver endnu mere langstrakt end normalt, som den er denne gang.
At udskifte Europa-Kommissionen svarer nærmest til at danne en ny regering, bortset fra at regeringens medlemmer ikke kommer fra de kendte koalitionspartier, men kommer fra de partier, der nu en gang sidder i regeringerne i de forskellige medlemslande.
Hvem for hvad og hvem er hvem?
Hvert land foreslår en kandidat til Kommissionen, oftest med håb om at få en bestemt portefølje. Men der er ingen garantier. Kommissionens formand beslutter selv, hvorledes han vil fordele opgaveporteføljerne. Således blev der denne gang skabt en ny klimakommissær. Forskningskommissæren fik udvidet sit ansvarsområde med innovationspolitikken.
Medlemslandene melder deres kandidater ind, én efter én. Og dermed starter spekulationerne. For når vi selv er spændt på, hvem af de for det meste kendte politikere, der får hvilken post ved en hjemlig regeringsrokade, så kender vi ikke så meget i forvejen til alle de andre landes kandidater. Så forudsigeligheden, om hvem der kunne få hvilken post, er mindre. Og hvilke poster bliver der i det hele taget? Når kommissionsformanden så melder ud om sine valg, bliver det først rigtigt spændende. Og det er dér, vi er, i skrivende stund.
Forsknings- og innovationsposten blev givet, måske lidt overraskende, til den irske kandidat Máire Geoghegan-Quinn. Men hvem er hun, og hvad kan hun? Og hvilke ændringer kommer der til at ske på embedsmandsniveau? Dermed er vores irske kollega her i byen kommet i høj kurs, for hun kender hende faktisk lidt, og hun skal være med til at briefe hende forud for høringerne i Parlamentet.
Til jobsamtale i Parlamentet
Høringerne i Parlamentet er det næste spændende led på vejen til indsættelsen af den nye Kommission. Alle kommissærkandidater skal igennem en tre timer lang høring/jobsamtale med Europa-Parlamentet. Her vil de komme med deres første bud på, hvilke prioriteter de vil sætte for de næste fem år. Samtidigt vil parlamentarikerne prøve at få tilsagn om det ene og det andet.
Kursen, der bliver lagt i disse dage, får derfor stor indflydelse på det videre arbejde med det europæiske Rammeprogram for Forskning, der skal genforhandles i den nye kommissærs embedsperiode.
Samtidig er der stadig nogle lav-praktiske spørgsmål, der skal afklares, som for eksempel mulig flytning af enkelte kontorer i forbindelse med ændringerne i opgaveporteføljerne.
Det er derfor spændende tider at arbejde i Bruxelles og få lov til at være med til alt det, der hører med i en position som vores på DANRO. Men vi glæder os også til, at der snart bliver mere af "nu skal du høre"-snakken igen, når rokaderne er faldet på plads, og Kommissionen kommer til at køre i vanligt tempo igen.
