Frie forskere på besøg i Bruxelles

Forskerne fra DFF er ikke bare meget engagerede i deres forskning. De er også meget bevidste om dansk forskningspolitik og de internationale rammer, vi arbejder inden for. Det blev derfor til to gode dage med en række livlige diskussioner, hvor både oplægsholdere og tilrejsende rådsmedlemmer fik vendt grundlæggende problemstillinger på forskningsområdet og fik stof til nye tanker.

DANRO og DFF's sekretariat havde organiseret et program med tre hovedkomponenter: (1) Møde med Europa-Kommissionens folk, der arbejder med udviklingen af European Research Area (ERA) og specifikke virkemidler, (2) Møde med de danske Europa-parlamentarikere, der arbejder med forskning og innovation i Europa-Parlamentet, og (3) Møde med European Research Council (ERC).

Et spørgsmål om forskellige kulturer?

En væsentlig del af EU's 7. Rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration er organiseret efter helt anderledes principper, end vi kender i Danmark. Det giver anledning til en del frustrationer hos danske frie forskere, og flere valgte at bruge mødet om ERA med Europa-Kommissions folk til at få en smule luft.

I EU's Rammeprogram kan man påvirke opslagstekster. Det er faktisk det, det gælder om. Enkelte medlemslande eller forskergrupper holder i god tid møder med Kommissionen for at sikre sig, at ordlyden i opslaget er fordelagtigt for deres hjemtag af EU-midler. Mange oplever det desuden som en fordel, hvis de er blevet vejledt af Kommissionen i ansøgningsfasen. Det øger deres chancer for at få ansøgningen helt igennem. I Danmark er det forskningsrådene alene, der udarbejder bredt formulerede opslagstekster og virkemidler, hvor der er plads den frie forskers egne idéer. Medlemmerne af forskningsrådene er inhabile, hvis de har kontakt med ansøgere i forbindelse med udarbejdelsen af en ansøgning, og sekretariaterne rådgiver udelukkende om administrative forhold i ansøgningsprocessen.

Processen i EU kan ligne snyd og bedrag gennem brillerne af en fri forsker fra Danmark. Det er det selvfølgelig ikke. Man skal bare være klar over, at der er helt andre arbejdsbetingelser. Men også i Bruxelles håndhæves regler om habilitet, der er omfattende internationale scientific reviews og samtlige evalueringsprocesser følges af en uafhængig observatør, der rapporter om processens redelighed til medlemslandene.

Når det så er sagt, så har de frie forskere fra Danmark uafviseligt ret, når de påpeger, at der er plads til forbedringer i Kommissionens forskningsadministration. Den grundige interessevaretagelse, der finder sted i udarbejdelsen af opslagstekster, betyder ofte, at teksterne bliver så fagligt snævre, at det reelt udelukker en masse dygtige forskere fra at søge EU-midler. Desuden foregår interessevaretagelsen ofte over et par år af hensyn til Kommissionen arbejdscyklus, hvilket harmonerer dårligt med forskningsområder, hvor udviklingen går rigtigt stærkt.

Blandt de folkevalgte

DFF tilbragte en eftermiddag i Europa-Parlamentet, hvor de mødtes med de danske Europa-parlamentarikere (MEP'ere), der sidder i ITRE-udvalget, som beskæftiger sig med forskning og innovation. Det er Jens Rohde (V), Britta Thompsen (S) og Bendt Bendtsen (K).

Trods MEP'ernes forskellige partipolitiske tilhørsforhold, er der generel enighed på forsknings- og innovationsområdet: Europas fremtid skal sikres gennem forskning og innovation, og ressourcerne burde komme fra landbrugsområdet. Ved starten af 7. Rammeprogram så man en markant stigning i midler til forskning og innovation, og MEP'erne mente, at denne tendens skulle fortsætte, hvis Europa skal klare sig i den globale konkurrence om viden og vækst. Forskning er derfor fortsat på vej op ad den europæiske politiske dagsorden, og MEP'erne understregede, at det fremover bliver med et øget fokus på sammenhængen mellem forskning og innovation.

Specifikt i forhold til Rammeprogrammet støttede MEP'erne behovet for at gennemføre en simplificering af programmet, så det bliver mere attraktivt for forskere at deltage i EU-projekter, og desuden skal adgangen specifikt for SMV'er lettes. MEP'erne så i øvrigt gerne input fra DFF til kommende processer, hvor FP7 skal midtvejsevalueres og programmets efterfølger skal i støbeskeen. Igen en lidt anderledes arbejdsform end i Danmark, hvor vi ikke så ofte har en eftermiddag til rådighed med parlamentariker på Christiansborg.

Dagen sluttede fornemt af med en middag i Europa-Parlamentet, med Britta Thompsen som værtinde. En flot gestus.

DFF til møde i Europa-Parlamentet.

Fri forskning i Europa

På mødet med Det Europæiske Forskningsråd (ERC) blev der snakket ansøgnings- og evalueringsprocesser samt grant management. I ERC er der plads til forskernes egne initiativer, og her følte forskningsrådsmedlemmerne sig tydeligvis godt hjemme.

ERC er på få år blevet en stor maskine med et årligt budget på ca. 1 mia. euro og med flere tusinde ansøgninger. Der er nedsat 25 faglige bedømmelsespaneler med ca. 1000 panelmedlemmer udnævnt p.t. Desuden trækker ERC på ekspertise fra yderligere ca. 1000 eksterne bedømmere, der er involveret i evalueringen af ansøgninger. ERC har held til at samle de prominente og travle forskere, som udfører bedømmelserne i Bruxelles et par dage ad gange hvert år. Det er meget imponerende og vidner om, at ERC nyder stor opbakning i forskningskredse.

Rådsmedlemmerne fik vendt flere tanker med folkene fra ERC og fik samlet inspiration til de nye evalueringsprocesser, som de enkelte frie forskningsråd på baggrund af Isaksen-rapporten står over for at skulle gennemføre i den kommende tid.

Kort fortalt var det et rigtigt godt besøg. Hjemrejsen blev med bus, da vi fik en askesky på tværs. Ikke helt som planlagt, men for de tilrejsende var det trods alt bedre end at strande i Bruxelles i dagevis og derfor et overraskende populært alternativ.

DDF-delegationen i Bruxelles med Europa-Parlamentet i baggrunden.

• Abonnér på blogs via e-mail
• Læs også blog om EU-formandskabet 2012