Videre til indhold | Videre til menunavigation
Nyt fra ministeriet
Publikationer fra ministeriet
|
25.01.2012
"Vækst, vækst og mere vækst! Det er Europas vigtigste prioritet"Ordene er Forskning- og innovationskommissær Geoghegan-Quinns og faldt ved åbningen af EU's første Innovation Convention, som fandt sted i Bruxelles d. 5. og 6. december 2011. Innovation Convention 2011Har man beskæftiget sig med europæisk forskningspolitik blot det mindste siden offentliggørelsen af EU's vækststrategi "Europe 2020" og kommissær Geoeghegan-Quinn's tiltrædelse, har man ikke været i tvivl om, at innovation er kommet højt på den forskningspolitiske dagsorden i EU.
Et år efter vedtagelsen af Innovation Union Flagship Initiative, som skal hjælpe medlemsstaterne ud af krisen ved at skabe et mere innovationsvenligt og konkurrencedygtigt EU, satsede man stort og holdt en to-dages konference om innovation. Vækst, vækst og mere vækst!Den gennemgående besked på konferencen var, at Europa har brug for mere vækst. Kort efter Geoghegan-Quinn's tale, trådte præsident Barroso på talerstolen og fortalte, at "innovation er et af de højeste prioriteter" i Europa, hvis vi vil skabe vækst og konkurrencedygtighed. Realiteterne er, "at vi er nødt til at gøre mere og gøre det bedre" end tilfældet er i dag. Skulle man på nuværende tidspunkt være i tvivl om, at innovation står højt på den politiske dagsorden, kan man hurtigt blive overbevist, når man får at vide, at den tyske kansler Angela Merkel sendte en videohilsen og tilføjede, at "vi europæere er nødt til at følge med, hvis vi gerne vil have førerrollen igen". Behovet for vækst og nye arbejdspladser er altså presserende. Spørgsmålet er blot, hvordan man kan skabe innovation. Til det havde Kommissionen inviteret en række højt profilerede talere både fra den private og offentlige sektor, samt den europæiske og globale scene. Et europæisk attitudeproblem?En kritik af den europæiske virkelighed, som blev fremsat igen og igen, blev tydeligst formuleret af Ben Verwaayen, CEO hos Alcatel-Lucent – noget han høstede gentagne klapsalver for. Ifølge ham har vi europæere et "kæmpe attitudeproblem", da vi stadig tror, at vi ved bedst og har en tendens til at være indadskuende.
Men realiteterne er ifølge ham, at "vi ikke har en plan, vi ved ikke, hvad vi gør". Verwaayen sender derfor beskeden, at vi er nødt til at opbygge talentmasse, infrastruktur og ikke mindst en god portion mod, før vi kan begynde at investere de 80 milliarder euro, som Horizon2020 lægger op til. Europa skal kort sagt have en plan. Han fortsætte med at gøre det helt klart, at medmindre vi skaber mere innovation, "risikerer vi at miste en hel generation (…) vi er simpelthen nødt til at skabe arbejdspladser". Mod til at tage risici er altså essensen af innovation. Et af de problemer vi har i Europa, er vores manglende vilje eller evne til at indse det. Dette er en af hovedbeskederne fra Prof. Sir Borysiewicz, vicekansler ved University of Cambridge. "Hvis du vil have rigtig innovation, er du nødt til at acceptere risiko for at mislykkes (…) Vi er for konservative i Europa, i USA ses det at mislykkes som en vigtig erfaring," påpeger han. Hvordan skabes innovation?Når man forstår problemet, kan man prøve at finde en løsning. Det faktum, at L'Oreal blev startet af en innovator, som opfandt en ny type hårfarve og dermed startede det kosmetiske eventyr, spiller stadig en vigtig rolle for firmaet. Mere end 3,5 procent af firmaets salgsindtægter investeres direkte i yderligere forskning og L'Oreal har ganske enkelt det mål at investere "mere end nogen anden" for på den måde at bevare deres førerposition og konkurrencedygtighed. Jean-Paul Agon, CEO hos L'Oreal, fortæller, hvordan den verdensomspændende virksomhed traf et drastisk valg om ligefrem at øge investeringerne i R&D på et tidspunkt, hvor alle andre (inkl. L'Oreals konkurrenter) besluttede at spare – nemlig dengang krisen begyndte at rulle i 2008/2009. Man vidste, at det var vejen frem, og det er også denne vej, han anbefaler EU at følge. Prof. Henry Chesbrough fra UC Berkley sendte desuden en anden vigtig besked til EU og dens beslutningstagere: Vi er nødt til at bevæge os væk fra den lukkede innovationscirkel, hvor fokus kun er på europæiske markeder, beskyttelse af europæiske virksomheder og begrænsning af udenlandsk arbejdskraft i det europæiske fællesskab. Ganske enkelt fordi "tingene har ændret siden æraen for den lukkede innovation". Mobiliteten af arbejdskraften er nu større og dermed også spredningen af viden. Det globale EuropaSpredning af viden foregår nu på internationalt niveau, hvorfor Prof. Chesbrough gerne ser større åbenhed i Europa mht. at byde udenlandske virksomheder velkommen. Men som Jean-Paul Agon påpeger, handler det ikke kun om det. I Europa "har vi en tendens til at glemme, at en stor del af verdenen klarer sig meget godt". Omkring 70 procent af L'Oreals forretning finder sted uden for Europa, og man skal derfor huske at opdage nye markeder – både som SME og som stor virksomheder. Vi skal skabe fremtiden
Hvis Europa er i en tilstand af desperat mangel på innovation, og derfor vækst og arbejdspladser, hvad er vejen frem? Eric Schmidt, bestyrelsesformand hos Google, har en enkel besked: "overinvester i teknologi og interconnectivness!" Kun på den måde kan man nå målet. Samtidig skal politikerne basere deres beslutninger på fakta og data, samt definere de store problemer. Væksten derimod vil komme fra den private sektor, som vil skabe arbejdspladser.
En af de sidste og mest inspirerende taler kom fra Don Tapscott, bestyrelsesformand hos Moxie Insight. Hans besked til EU kan opsummeres med følgende ord: "Fremtiden er ikke noget, som skal opnås. Fremtiden er noget som skabes." At diskutere, hvordan man kan skabe en bedre fremtid ved hjælp af innovation var netop formålet med konferencen. Når den holdes næste gang sidst i 2013, bliver det spændende at se, hvordan situationen i Europa har udviklet sig. Skulle du får lyst til at se de mange taler og diskussioner, som fandt sted, kan du besøge Innovation Conventions hjemmeside. |
48 best practice casesInnovation Convention bød også på en udstilling med 48 best practice cases, dvs. innovationsprojekter fra 27 medlemsstater, som præsenterer "toppen af Europas innovationsisbjerg". |
