IGLO – en enestående chance for internationalt netværk

IGLO (Informal Group of RTD Liaison Offices) er en sammenslutning af forskningskontorer, der ligesom DANRO, har til formål at facilitere og forstærke interaktion, informationsudveksling og samarbejde mellem IGLO-medlemmerne. De fleste IGLO-kontorer har ligesom DANRO en (eller flere) praktikant(er), og med et praktikophold hos DANRO er der derfor en enestående chance for at møde praktikanter fra hele verdenen.

I Bruxelles er der masser af danske praktikanter, og de fleste støder man ind i, enten i forbindelse med arbejde, en fredags-øl eller fordi man bor i samme hus. Så dét at der faciliteres møder mellem IGLO praktikanterne er derfor en chance for at komme ud og få nogle nye bekendtskaber – måske endda nye venner.

For nylig blev der afholdt fælles morgenmad for alle IGLO praktikanter og dét at høre, hvilken kulturel og uddannelsesmæssig baggrund folk fra fx Tjekkiet, Finland eller Schweiz har, er super spændende. Det er langt de færreste praktikpladser i Bruxelles, der faciliterer en sådan mulighed for at skabe et internationalt netværk, som et praktikophold ved DANRO gør. Så grib chancen!

Hvad der venter på den anden side af fyraften

Når ikke der er gang i møderne og andre opgaver, så er der rig mulighed for at dyrke en lang række andre aktiviteter. Der er den obligatoriske dansker-fredagsøl på Grape Wine ved Place du Luxembourg, hvor man kan vælge at gå om bord i nogle af belgiernes yderst velsmagende øl – der er noget for enhver smag (også for dem, som troede de ikke kunne lide øl!). På Grape Wine er der ikke det allerstørste udvalg af Belgiens mange øl, men mere end rigeligt til at få de fleste danske beværtninger til at blegne. Det største udvalg af øl kan findes på den kendte bar, DeliriumCafé, hvor udvalget består af cirka 2000 øl fra 60 forskellige lande.

Pommes frites. Som de fleste sikkert ved, så er Belgien delt sprogligt, kulturelt og politisk, men enkelt ting har belgierne dog tilfælles, nemlig pommes frites. Og hvilke pommes frites. Har man ikke smagt pommes frites her, har man aldrig smagt rigtige pommes frites. Her steges pommes frites ad to omgange, først ved lav varme, så lægges de hen i cirka 15 minutter, hvorefter de steges igen ved høj varme. Begge gange i rent oksefedt. Sidst men ikke mindst toppes kræmmerhuset (som pommes frites’ne bliver leveret i) med dressing efter eget valg.

Med denne tids store fokus på sund, økologisk og bæredygtig kost, er denne gastronomiske oplevelse en af dem man skal unde sig selv, for det smager himmelsk. Sørg blot for at lægge alle tanker om kostpyramider, motion og Chris MacDonald på hylden, mens du nyder kræmmerhuset. Cirka to timer efter kræmmerhuset er tømt, begynd da igen at tænke på løbesko, fitness center og grøntsager.

Er man ikke fan af pommes frites, chokolade eller øl eller ønsker man blot at stresse lidt af efter en travl dag (eller at forbrænde det ekstra kalorieindtag som unægtelig vil følge i kølvandet på disse tre belgiske specialiteter), så er Bois de la Cambre stedet. Bois de la Cambre er en 1,23 kvadratkilometer stor park, der forbinder Bruxelles centrum med Fôret de Soignes-skoven, et sandt fristed for folk, der ønsker at koble af fra den travle hverdag med slips, mails og møder. Uanset om man ønsker at løbe en tur, læse en bog, spille bold med et par af ens medpraktikanter eller blot gå en tur, så er Bois de la Cambre en sand perle, som skal opleves.

Sidst, men ikke mindst. Når man som praktikant lander i Bruxelles og bliver indkvarteret i det, der bliver ens hjem for de kommende måneder, så er der en god chance for, at værelset ikke ligefrem oser af hygge og charme. Men også her byder Bruxelles på sjove, charmerende, hyggelige, alternative og ikke mindste studie-pris-venlige løsninger. En tur på loppemarkedet på Place du Jeu de Balle er en sand gave, når der skal findes et par gamle lysestager til værelset, en ny lædertaske til brug på arbejde, et par nye jeans, et gammelt lommeur (med eller uden visere) eller sågar, hvis du føler for det, en vintage gynækologstol til at pynte værelset med.

Mulighederne er uendelige på Place du Jeu de Balle, så giv dig god tid, både til at opleve markedet, men også til at opleve det livlige og spændende Marolles-kvarter, som markedet ligger i. Snus rundt i et fantastisk bredt udvalg af gallerier, genbrugsforretninger, de mere ’skæve’ butikker, samt masser af caféer. En god frokost her kan sagtens findes til 12 euro inklusiv drikke, så igen er det ikke fordi SU-kontoen bliver fuldstændig tømt.

Der er selvfølgelig en lang række museer, udstillinger og sights, som ikke er nævnt. Bruxelles byder også på Afrika-museet, der fokuserer på Belgiens (og specielt Kong Leopold II’s) lidt dystre fortid med Congo, Magritte Museet med den største samling af værker af den surrealistiske kunstner René Magritte, Tintin-museet og det 112 år gamle Cantillon bryggeri, der ikke har ændret sig i 112 år.

Derudover er der togforbindelse til en stor del af Europa; det tager ca. 100 minutter at komme til Paris, 1 timer og 55 minutter at komme til London, lidt over en time at komme til Antwerpen (som koster 7€ for en returbillet i weekenden) og nogenlunde samme tid at komme til Ghent.

Kort sagt, der er så mange gode grunde til at komme i praktik i Bruxelles – et praktikophold kan kun blive sjovt, spændende og lærerigt. Man fortryder, hvis ikke man tager af sted!

• Praktikantopslag til Det Danske Forskningskontor (DANRO) i Bruxelles med frist 21. okt. 2012
  

Innovation Union – Når Innovation er mere end blot en enkelt god idé

Innovation Union indgår som ét punkt under den fælles europæiske 2020 strategi, kaldet EU2020. EU2020 er det europæiske politiske initiativ til at gennemføre langsigtede politiske mål fra 2010 og frem til 2020, i forsøget på at skabe de bedste betingelser for økonomisk vækst. På forskningsområdet er det målet, at medlemsstaterne inden udgangen af år 2020 bruger, hvad der svarer til 3 % af BNP fra både offentlige og private midler på forskning og udvikling.

Innovation Union initiativet skal medvirke til, at den europæiske union frem til år 2020 har fokus på smart, inklusiv og bæredygtig vækst. Hvilket kort sagt betyder, at Europa skal effektivisere, hvor det er muligt, sikre at alle ledige hænder inkluderes på arbejdsmarkedet, og at det hele sker med tanke på grøn udvikling og teknologi, så vi står stærkt i konkurrencen med udlandet.

Innovation som politisk målsætning i EU

Innovation Union er en del af EU2020's 'smarte' vækststrategi, der har henblik på at effektivisere både den offentlige og private sektor. På forskningsområdet skal Innovation Union bl.a. hjælpe med til at integrere forskning og innovation, så forskningsresultater i sidste ende kan blive omsat til produkter og ny service til befolkningen, samt at arbejde for at fjerne forhindringer, der besværliggøre et europæisk grænseoverskridende samarbejde.

Som så mange andre dele af verden har EU fokus på at komme styrket ud af den krise, der har ramt store dele af den globale verdensøkonomi. Der er i højere grad end tidligere brug for at skabe jobs og styrke den europæiske konkurrenceevne. Det er ønsket fra EU, at Innovation Union skal kunne hjælpe med til at gøre netop dette, sammen med andre elementer af den europæiske 2020 strategi.

Europæisk Innovativ Partnerskab

Innovation Union har en række konkrete tiltag til, hvordan man kan øge fokus på innovation i EU. Innovation Union har på forskningsområdet bl.a. skabt rammerne for "Europæisk Innovative Partnerskaber" (EIP). Dette nye initiativ skal ses som en overordnet strategi med henblik på at takle udfordringer for samfundet, der udspringer af bl.a. demografiske ændringer, udfordringer på sundhedsområdet og klimaændringer m.fl. Disse problemstillinger bliver i europæisk regi benævnt Societal Challenges.

"Europæiske Innovative Partnerskaber" indgås på områder af særlig samfundsmæssig betydning, på tværs af landegrænser, og skal i denne henseende forsøge at forbedre samspillet mellem de eksisterende tiltag i Europa. Konkret vil det sige, at kommissionen nedsætter styregrupper, der med hver sin problemstilling, skal samle den bedste ekspertise gennem samarbejde med industri, forskergrupper og embedsfolk på nationalt og lokalt niveau i Europa. Målet med EIP er, at løsninger på societal challenges bliver koordineret på europæiske niveau, så det bliver muligt eksempelvis at undgå unødvendigt dobbeltarbejde i flere lande.

Innovation Union er således ikke et nyt finansieringsinstrument, men en måde til at få forskellige eksisterende programmer i Europa til at spille bedre sammen.

"Sund aldring"

Det første partnerskabspilotprojekt er allerede skudt i gang og har fokus på 'sund aldring'. Det er kommissionens koordinerede forsøg på at skabe nye metoder, der skal hjælpe til, at den ældre del af befolkningen forbliver aktive længst muligt ved hjælp af ny teknologi. Partnerskabets mål er at forlænge den gennemsnitlige, aktive, levetid med 2 år. Hvis dette lykkedes, vil det gavne både de ældre, sundhedssystemerne og erhvervslivet, der kan skabe nye markeder og forretningsmuligheder. Kommissionen har den 29. februar 2012 fremsat forslag om to nye innovationspartnerskaber på områderne for landbrug og råstoffer.

• Læs også blogindlægget om Innovation Convention afholdt i Bruxelles den 5. og 6. december 2011

• Abonnér på blogs via e-mail
• Læs også blog om EU-formandskabet 2012

European Research Area – mod fælles mål

Billedligt talt kan European Research Area (ERA) sammenlignes med banelinjerne på en fodboldbane. Det er spillerne, bolden og dommeren, der skaber spillet, men uden linjerne ville der ikke være noget spil. På samme måde kan ERA anskues. Inden for de geografiske grænser af den Europæiske Union udfoldes det europæiske forskningsrum, som begrebet oversættes til på dansk.

Visionen om et Europæisk forskningsrum

Ideen med ERA er at skabe rammerne for videnspredning på tværs af europæisk forskning. Alle forsknings- og udviklingsaktiviteter, programmer og politikker i Europa, der involverer et transnationalt perspektiv, udgør således elementerne i ERA. Det er hensigten med ERA at gøre forskningsverdenen og erhvervslivet i stand til at samarbejde på tværs af grænserne. Samtidigt med at dette styrker det europæiske videnssamfund og konkurrenceevnen over for det internationale samfund. Det er målet, at ERA inden udgangen af 2014 er udbygget i en sådan grad, at aktører og viden har de mest optimale betingelser for at bevæge sig frit, til gavn for europæisk forskning og udvikling.

Det europæiske forskningsrammeprogram

Der er som nævnt en lang række initiativer, der udgør ERA. Det vigtigste program er det europæiske forskningsrammeprogram. Rammeprogrammet er konstrueret, med fokus på at udbygge det europæiske forskningsrum. Heri indgår der bl.a. elementer med forskellige prioriteter. Eksempelvis at øge mobiliteten af forskere, udvikle excellente forskning og styrke samarbejdet med den internationale forskningsverden. Det syvende rammeprogram, der løber frem til og med 2013, har et budget på 50 mia. euro og er dermed det største sammenhængende forskningsprogram i verden!

• Læs mere om det syvende rammeprogram – hos Styrelsen for Forskning og Innovation

Hvem gavner ERA?

ERA er naturligvis oprettet til gavn for den europæiske forskningsverden og universiteterne rundt omkring i Europa. Dette sker eksempelvis ved at forbedre karrieremuligheder og mobiliteten af forskere inden for ERA, men også internationalt. Ved at forskere kommer rundt til andre regioner og verdensdele øges vidensdelingen, der i sidste ende gavner kvaliteten af den forskning, der bliver produceret i EU.

ERA arbejder ligeledes på at udbygge den europæiske forskningsinfrastruktur. I samarbejde med de europæiske strukturfonde arbejder ERA eksempelvis på, at forskningscentrene i EU udbygges. ERA arbejder ligeledes på at bane vejen for den digitale forskningsinfrastruktur.

Derudover er ERA også til gavn for erhvervslivet og sigter mod, at forskning bliver anvendt og spredt fra forskningsinstitutterne og ud i industrien. Dette for at hjælpe med til, at nye produkter og servicer kan fremstilles til gavn for de europæiske borgere. Dette fokus på industrien er særligt udbredt i forbindelse med det kommende forskningsrammeprogrammet, Horizon 2020, der er programsat til at træde i kraft fra år 2014.

• Læs mere om Horizon 2020 – hos Styrelsen for Forskning og Innovation

Men ERA er også til for dig

ERA arbejder i høj grad for, at det europæiske samfund og dets borgere kan få gavn af den forskning, der finder sted i Europa. Dette sker bl.a. ved, at ERA koordinerer flere forskellige initiativer, der skal sætte fokus på fremtidige udfordringer for samfundet som eksempelvis klimaændringer og demografiske ændringer i samfundet.

ERA arbejder med andre ord for at forbedre de eksisterende strukturer for forskning og udvikling i Europa. Uden strukturer intet ERA, uden banelinjer – ingen kamp!

• Læs mere om ERA på europakommissionens hjemmeside

• Abonnér på blogs via e-mail
• Læs også blog om EU-formandskabet 2012

Har man beskæftiget sig med europæisk forskningspolitik blot det mindste siden offentliggørelsen af EU's vækststrategi "Europe 2020" og kommissær Geoeghegan-Quinn's tiltrædelse, har man ikke været i tvivl om, at innovation er kommet højt på den forskningspolitiske dagsorden i EU.

Foto: Europakommissionen.

Et år efter vedtagelsen af Innovation Union Flagship Initiative, som skal hjælpe medlemsstaterne ud af krisen ved at skabe et mere innovationsvenligt og konkurrencedygtigt EU, satsede man stort og holdt en to-dages konference om innovation.

Vækst, vækst og mere vækst!

Den gennemgående besked på konferencen var, at Europa har brug for mere vækst. Kort efter Geoghegan-Quinn's tale, trådte præsident Barroso på talerstolen og fortalte, at "innovation er et af de højeste prioriteter" i Europa, hvis vi vil skabe vækst og konkurrencedygtighed. Realiteterne er, "at vi er nødt til at gøre mere og gøre det bedre" end tilfældet er i dag.

Skulle man på nuværende tidspunkt være i tvivl om, at innovation står højt på den politiske dagsorden, kan man hurtigt blive overbevist, når man får at vide, at den tyske kansler Angela Merkel sendte en videohilsen og tilføjede, at "vi europæere er nødt til at følge med, hvis vi gerne vil have førerrollen igen".

Behovet for vækst og nye arbejdspladser er altså presserende. Spørgsmålet er blot, hvordan man kan skabe innovation. Til det havde Kommissionen inviteret en række højt profilerede talere både fra den private og offentlige sektor, samt den europæiske og globale scene.

Et europæisk attitudeproblem?

En kritik af den europæiske virkelighed, som blev fremsat igen og igen, blev tydeligst formuleret af Ben Verwaayen, CEO hos Alcatel-Lucent – noget han høstede gentagne klapsalver for. Ifølge ham har vi europæere et "kæmpe attitudeproblem", da vi stadig tror, at vi ved bedst og har en tendens til at være indadskuende.

Kommissionsformand Barosso. Foto: Europakommissionen.

Men realiteterne er ifølge ham, at "vi ikke har en plan, vi ved ikke, hvad vi gør". Verwaayen sender derfor beskeden, at vi er nødt til at opbygge talentmasse, infrastruktur og ikke mindst en god portion mod, før vi kan begynde at investere de 80 milliarder euro, som Horizon2020 lægger op til. Europa skal kort sagt have en plan. Han fortsætte med at gøre det helt klart, at medmindre vi skaber mere innovation, "risikerer vi at miste en hel generation (…) vi er simpelthen nødt til at skabe arbejdspladser".

Mod til at tage risici er altså essensen af innovation. Et af de problemer vi har i Europa, er vores manglende vilje eller evne til at indse det. Dette er en af hovedbeskederne fra Prof. Sir Borysiewicz, vicekansler ved University of Cambridge.

"Hvis du vil have rigtig innovation, er du nødt til at acceptere risiko for at mislykkes (…) Vi er for konservative i Europa, i USA ses det at mislykkes som en vigtig erfaring," påpeger han.

Hvordan skabes innovation?

Når man forstår problemet, kan man prøve at finde en løsning. Det faktum, at L'Oreal blev startet af en innovator, som opfandt en ny type hårfarve og dermed startede det kosmetiske eventyr, spiller stadig en vigtig rolle for firmaet. Mere end 3,5 procent af firmaets salgsindtægter investeres direkte i yderligere forskning og L'Oreal har ganske enkelt det mål at investere "mere end nogen anden" for på den måde at bevare deres førerposition og konkurrencedygtighed.

Jean-Paul Agon, CEO hos L'Oreal, fortæller, hvordan den verdensomspændende virksomhed traf et drastisk valg om ligefrem at øge investeringerne i R&D på et tidspunkt, hvor alle andre (inkl. L'Oreals konkurrenter) besluttede at spare – nemlig dengang krisen begyndte at rulle i 2008/2009. Man vidste, at det var vejen frem, og det er også denne vej, han anbefaler EU at følge.

Prof. Henry Chesbrough fra UC Berkley sendte desuden en anden vigtig besked til EU og dens beslutningstagere: Vi er nødt til at bevæge os væk fra den lukkede innovationscirkel, hvor fokus kun er på europæiske markeder, beskyttelse af europæiske virksomheder og begrænsning af udenlandsk arbejdskraft i det europæiske fællesskab. Ganske enkelt fordi "tingene har ændret siden æraen for den lukkede innovation".

Mobiliteten af arbejdskraften er nu større og dermed også spredningen af viden.

Det globale Europa

Spredning af viden foregår nu på internationalt niveau, hvorfor Prof. Chesbrough gerne ser større åbenhed i Europa mht. at byde udenlandske virksomheder velkommen. Men som Jean-Paul Agon påpeger, handler det ikke kun om det.

I Europa "har vi en tendens til at glemme, at en stor del af verdenen klarer sig meget godt". Omkring 70 procent af L'Oreals forretning finder sted uden for Europa, og man skal derfor huske at opdage nye markeder – både som SME og som stor virksomheder.

Vi skal skabe fremtiden

Eric Schmidt, Googles bestyrelsesformand, giver en opsang til Europa. Foto: Europakommissionen.

Hvis Europa er i en tilstand af desperat mangel på innovation, og derfor vækst og arbejdspladser, hvad er vejen frem?

Eric Schmidt, bestyrelsesformand hos Google, har en enkel besked: "overinvester i teknologi og interconnectivness!" Kun på den måde kan man nå målet.

Samtidig skal politikerne basere deres beslutninger på fakta og data, samt definere de store problemer. Væksten derimod vil komme fra den private sektor, som vil skabe arbejdspladser.

Macrowikinomics forfatteren Don Tapscott gav sit bud på innovation. Foto: Europakommissionen.

En af de sidste og mest inspirerende taler kom fra Don Tapscott, bestyrelsesformand hos Moxie Insight.

Hans besked til EU kan opsummeres med følgende ord: "Fremtiden er ikke noget, som skal opnås. Fremtiden er noget som skabes."

At diskutere, hvordan man kan skabe en bedre fremtid ved hjælp af innovation var netop formålet med konferencen. Når den holdes næste gang sidst i 2013, bliver det spændende at se, hvordan situationen i Europa har udviklet sig.

Skulle du får lyst til at se de mange taler og diskussioner, som fandt sted, kan du besøge Innovation Conventions hjemmeside.

• Videotransmissioner fra IC

• Abonnér på blogs via e-mail
• Læs også blog om EU-formandskabet 2012

Det er i en linje, hvad vi har forsøgt at gøre for dels at øge Danmarks deltagelse i EU's 7. rammeprogram for forskning og samtidig skabe fælles forskningsprojekter mellem danske og bayerske forskere – nemlig hovedudfordringerne for hhv. EuroCenter, DANRO i Bruxelles og Danmarks Innovationscenter i München.

Vi regnede baglæns fra målet og tænkte: Hvis vi gerne vil have en masse fælles forskning, må vi have folk til dels at skrive, dels at blive indbudt til, flere og især bedre ansøgninger. Til det formål er det vigtigt at være i bedre kontakt med flere og bedre faglige netværk i Europa. Og hvis man skal det, skal man lære dem at kende først, gerne i et uformelt forum.

Kim Guldstrand Larsen fra AAU, medlem af EU's programkomité for IKT-forskning, giver et diskussionsoplæg for de danske og bayerske IKT-forskere.

Men forskere med kompetence til at vinde et EU-projekt er travle folk. Derfor havde vi lagt et fagligt-socialt arrangement i tilknytning til EU-Kommissionens ICT-event 2010. Her mødtes fremtrædende IKT-forskere fra de bayerske universiteter med gammelkendte og nye danske forskerkolleger til præsentationer, drøftelse af EU's IKT-arbejdsprogram (PDF) og fælles ideer til nye projekter. 35 indbudte gæster fra bl.a. Danmarks universiteter, de bayerske forskningsinstitutioner og fra EU-kommissionen kunne her uformelt pejle sig ind på hinanden.

Og det gjorde de, på flere måder end organisatorerne måske havde forestillet sig i forvejen. For hvad sker der mon, når man sætter en systemspecialist sammen med en kontrolteoretiker og en scientific officer fra kommissionen? De begynder i fællesskab at anvende deres respektive kompetencer til at udvikle ideer for, hvordan man kunne lave endnu mere effektive EU-projekter (og holde "styr" på kommissionen).

Forskere arbejder især sammen med dem, de kender i forvejen. Så hvis vi vil have flere nye forskningsforbindelser, må vi sørge for, at folk lærer hinanden at kende: Networking dinner med præsentationer. Yderst til højre prof. Martin Buss fra Münchens tekniske universitet.

Forskerne kunne også konstatere, at de arbejder med lignende udfordringer, uanset om de arbejder i Danmark eller Bayern, og uanset hvilken it-gren de sidder på. Derfra er vejen ikke lang til at lade sine visioner for fremtiden flyde sammen, hvilket er måden projekter opstår på.

Nu har Kirsten bragt dem sammen for første gang, så nu gælder det om at lade konkrete projekter vokse ud af det. Nogle af de danske forskere begyndte i hvert fald deres samarbejde i det små med at leje en bil til at køre hjem i, da alle fly var aflyst grundet de belgiske flyvelederes strejke. Mon ikke tankerne har kunnet videreudvikle sig under køreturen ..?

• Abonnér på blogs via e-mail
• Læs også blog om EU-formandskabet 2012

DANRO og DFF's sekretariat havde organiseret et program med tre hovedkomponenter: (1) Møde med Europa-Kommissionens folk, der arbejder med udviklingen af European Research Area (ERA) og specifikke virkemidler, (2) Møde med de danske Europa-parlamentarikere, der arbejder med forskning og innovation i Europa-Parlamentet, og (3) Møde med European Research Council (ERC).

Et spørgsmål om forskellige kulturer?

En væsentlig del af EU's 7. Rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration er organiseret efter helt anderledes principper, end vi kender i Danmark. Det giver anledning til en del frustrationer hos danske frie forskere, og flere valgte at bruge mødet om ERA med Europa-Kommissions folk til at få en smule luft.

I EU's Rammeprogram kan man påvirke opslagstekster. Det er faktisk det, det gælder om. Enkelte medlemslande eller forskergrupper holder i god tid møder med Kommissionen for at sikre sig, at ordlyden i opslaget er fordelagtigt for deres hjemtag af EU-midler. Mange oplever det desuden som en fordel, hvis de er blevet vejledt af Kommissionen i ansøgningsfasen. Det øger deres chancer for at få ansøgningen helt igennem. I Danmark er det forskningsrådene alene, der udarbejder bredt formulerede opslagstekster og virkemidler, hvor der er plads den frie forskers egne idéer. Medlemmerne af forskningsrådene er inhabile, hvis de har kontakt med ansøgere i forbindelse med udarbejdelsen af en ansøgning, og sekretariaterne rådgiver udelukkende om administrative forhold i ansøgningsprocessen.

Processen i EU kan ligne snyd og bedrag gennem brillerne af en fri forsker fra Danmark. Det er det selvfølgelig ikke. Man skal bare være klar over, at der er helt andre arbejdsbetingelser. Men også i Bruxelles håndhæves regler om habilitet, der er omfattende internationale scientific reviews og samtlige evalueringsprocesser følges af en uafhængig observatør, der rapporter om processens redelighed til medlemslandene.

Når det så er sagt, så har de frie forskere fra Danmark uafviseligt ret, når de påpeger, at der er plads til forbedringer i Kommissionens forskningsadministration. Den grundige interessevaretagelse, der finder sted i udarbejdelsen af opslagstekster, betyder ofte, at teksterne bliver så fagligt snævre, at det reelt udelukker en masse dygtige forskere fra at søge EU-midler. Desuden foregår interessevaretagelsen ofte over et par år af hensyn til Kommissionen arbejdscyklus, hvilket harmonerer dårligt med forskningsområder, hvor udviklingen går rigtigt stærkt.

Blandt de folkevalgte

DFF tilbragte en eftermiddag i Europa-Parlamentet, hvor de mødtes med de danske Europa-parlamentarikere (MEP'ere), der sidder i ITRE-udvalget, som beskæftiger sig med forskning og innovation. Det er Jens Rohde (V), Britta Thompsen (S) og Bendt Bendtsen (K).

Trods MEP'ernes forskellige partipolitiske tilhørsforhold, er der generel enighed på forsknings- og innovationsområdet: Europas fremtid skal sikres gennem forskning og innovation, og ressourcerne burde komme fra landbrugsområdet. Ved starten af 7. Rammeprogram så man en markant stigning i midler til forskning og innovation, og MEP'erne mente, at denne tendens skulle fortsætte, hvis Europa skal klare sig i den globale konkurrence om viden og vækst. Forskning er derfor fortsat på vej op ad den europæiske politiske dagsorden, og MEP'erne understregede, at det fremover bliver med et øget fokus på sammenhængen mellem forskning og innovation.

Specifikt i forhold til Rammeprogrammet støttede MEP'erne behovet for at gennemføre en simplificering af programmet, så det bliver mere attraktivt for forskere at deltage i EU-projekter, og desuden skal adgangen specifikt for SMV'er lettes. MEP'erne så i øvrigt gerne input fra DFF til kommende processer, hvor FP7 skal midtvejsevalueres og programmets efterfølger skal i støbeskeen. Igen en lidt anderledes arbejdsform end i Danmark, hvor vi ikke så ofte har en eftermiddag til rådighed med parlamentariker på Christiansborg.

Dagen sluttede fornemt af med en middag i Europa-Parlamentet, med Britta Thompsen som værtinde. En flot gestus.

DFF til møde i Europa-Parlamentet.

Fri forskning i Europa

På mødet med Det Europæiske Forskningsråd (ERC) blev der snakket ansøgnings- og evalueringsprocesser samt grant management. I ERC er der plads til forskernes egne initiativer, og her følte forskningsrådsmedlemmerne sig tydeligvis godt hjemme.

ERC er på få år blevet en stor maskine med et årligt budget på ca. 1 mia. euro og med flere tusinde ansøgninger. Der er nedsat 25 faglige bedømmelsespaneler med ca. 1000 panelmedlemmer udnævnt p.t. Desuden trækker ERC på ekspertise fra yderligere ca. 1000 eksterne bedømmere, der er involveret i evalueringen af ansøgninger. ERC har held til at samle de prominente og travle forskere, som udfører bedømmelserne i Bruxelles et par dage ad gange hvert år. Det er meget imponerende og vidner om, at ERC nyder stor opbakning i forskningskredse.

Rådsmedlemmerne fik vendt flere tanker med folkene fra ERC og fik samlet inspiration til de nye evalueringsprocesser, som de enkelte frie forskningsråd på baggrund af Isaksen-rapporten står over for at skulle gennemføre i den kommende tid.

Kort fortalt var det et rigtigt godt besøg. Hjemrejsen blev med bus, da vi fik en askesky på tværs. Ikke helt som planlagt, men for de tilrejsende var det trods alt bedre end at strande i Bruxelles i dagevis og derfor et overraskende populært alternativ.

DDF-delegationen i Bruxelles med Europa-Parlamentet i baggrunden.

• Abonnér på blogs via e-mail
• Læs også blog om EU-formandskabet 2012

"Har du hørt …" er nok den mest brugte indledning til samtaler her i Bruxelles i øjeblikket. "Har du hørt noget?" spørger de oprigtigt interesserede, der ikke rigtig ved, hvad der foregår. "Har du hørt om…?" spørger de, der har en fornemmelse, men ikke er rigtig sikre. "Har du hørt, at…!" siger dem, der gerne vil sprede et budskab, nogle gange måske i håb om at skabe en selvopfyldende profeti. "Nu skal du høre" siger dem, der rent faktisk ved noget.

Overgangstiden mellem en gammel og en ny Kommission er spændende og udfordrende på de bedste af tider, og i særdeleshed når processen bliver endnu mere langstrakt end normalt, som den er denne gang.

At udskifte Europa-Kommissionen svarer nærmest til at danne en ny regering, bortset fra at regeringens medlemmer ikke kommer fra de kendte koalitionspartier, men kommer fra de partier, der nu en gang sidder i regeringerne i de forskellige medlemslande.

Hvem for hvad og hvem er hvem?

Hvert land foreslår en kandidat til Kommissionen, oftest med håb om at få en bestemt portefølje. Men der er ingen garantier. Kommissionens formand beslutter selv, hvorledes han vil fordele opgaveporteføljerne. Således blev der denne gang skabt en ny klimakommissær. Forskningskommissæren fik udvidet sit ansvarsområde med innovationspolitikken.

Medlemslandene melder deres kandidater ind, én efter én. Og dermed starter spekulationerne. For når vi selv er spændt på, hvem af de for det meste kendte politikere, der får hvilken post ved en hjemlig regeringsrokade, så kender vi ikke så meget i forvejen til alle de andre landes kandidater. Så forudsigeligheden, om hvem der kunne få hvilken post, er mindre. Og hvilke poster bliver der i det hele taget? Når kommissionsformanden så melder ud om sine valg, bliver det først rigtigt spændende. Og det er dér, vi er, i skrivende stund.

Forsknings- og innovationsposten blev givet, måske lidt overraskende, til den irske kandidat Máire Geoghegan-Quinn. Men hvem er hun, og hvad kan hun? Og hvilke ændringer kommer der til at ske på embedsmandsniveau? Dermed er vores irske kollega her i byen kommet i høj kurs, for hun kender hende faktisk lidt, og hun skal være med til at briefe hende forud for høringerne i Parlamentet.

Til jobsamtale i Parlamentet

Høringerne i Parlamentet er det næste spændende led på vejen til indsættelsen af den nye Kommission. Alle kommissærkandidater skal igennem en tre timer lang høring/jobsamtale med Europa-Parlamentet. Her vil de komme med deres første bud på, hvilke prioriteter de vil sætte for de næste fem år. Samtidigt vil parlamentarikerne prøve at få tilsagn om det ene og det andet.

Kursen, der bliver lagt i disse dage, får derfor stor indflydelse på det videre arbejde med det europæiske Rammeprogram for Forskning, der skal genforhandles i den nye kommissærs embedsperiode.

Samtidig er der stadig nogle lav-praktiske spørgsmål, der skal afklares, som for eksempel mulig flytning af enkelte kontorer i forbindelse med ændringerne i opgaveporteføljerne.

Det er derfor spændende tider at arbejde i Bruxelles og få lov til at være med til alt det, der hører med i en position som vores på DANRO. Men vi glæder os også til, at der snart bliver mere af "nu skal du høre"-snakken igen, når rokaderne er faldet på plads, og Kommissionen kommer til at køre i vanligt tempo igen.

• Abonnér på blogs via e-mail
• Læs også blog om EU-formandskabet 2012