Kim Brinckmann om EU-2012

ICRI – hot stuff!

Kim Brinckmann — Fri, 23 Mar 2012 14:00:00 +0100

Også på forskningsområdet er infrastruktur blevet hot stuff – og det er alment anerkendt, at fremragende forskning opstår i et mix af menneskelige ressourcer og fysiske rammer, hvor forskningsinfrastrukturen selv sagt spiller en afgørende rolle.

Forskningsinfrastruktur er rigtig mange ting og derfor lidt svært at indkredse i en præcis definition. Men det kan eksempelvis handle om store fysiske anlæg som The Large Hadron Collider, verdens største partikelaccelerator i CERN (European Organization for Nuclear Reseach).

: The Large Hadron Collidor Complex. Foto: CERN.

European Spallation Source (ESS), et super mikroskop, som i de kommende år planlægges opført i Øresundsregionen og som skal kunne undersøge materialer helt ned på atomart niveau.

Eller de gigantiske teleskoper: Antu, Kueyen, Melipal og Yepun, som European Southern Observatory (ESO) har placeret på et højdedrag midt i den chilenske ørken.

Forskningsinfrastruktur er mikroskoper, teleskoper, acceleratorer, røntgenlasere, synkroton- og neutronstrålingsfaciliteter samt supercomputere – avanceret isenkram i stor skala – men det er meget mere end det. Det er eksempelvis også dataindsamling på tværs af fag- og landegrænser, som via it-teknologi kan distribueres og udnyttes i virtuelle netværk mellem forskere.

Og det er heller ikke kun fysikere, biologer, medicinere og andre såkaldt våde forskere, som kan blive høj af deres forskningsinfrastruktur – også i den tørre forskningsverden er det essentielt og eksempelvis er et Digitalt Humaniora Laboratorium (DigHumLab) under etablering i Danmark – en samlet virtuel indgang til alle relevante digitaliserede forskningsmaterialer inden for humaniora og samfundsvidenskaberne.

Fremragende forskningsinfrastrukturer er blevet en super vigtig konkurrenceparameter som kan tiltrække de bedste forskere – og det giver rigtig god mening at have noget at byde på i en national sammenhæng. Men de fleste infrastrukturer er født og forankret i et internationalt samarbejde. Og hertil kommer, at de ofte er så store, komplicerede og dyre, at de kun kan løftes i flok.

Derfor handler den danske roadmap både om danske forskningsinfrastrukturer og vores deltagelse i internationale forskningsinfrastrukturer.

I EU-sammenhæng giver forskningsinfrastrukturerne også rigtig god mening. Dels fordi det selvfølgelig er en oplagt ramme for samarbejde mellem medlemslandene og dels fordi EU som samlet aktør kan være med i nogle af de meget store globale forskningsinfrastrukturer, som eksempelvis ITER, et gigantisk eksperimentelt forskningsprojekt, som har til formål at bevise, at fusionsenergi kan omsættes til kommerciel energi.

EU har også sin roadmap for forskningsinfrastruktur udarbejdet af European Strategy Forum for Research Infrastructures (ESFRI), som opregner tæt på 50 nye pan-europæiske forskningsinfrastrukturer. Og i EU-kommissionens strategi inden for forskning og innovation, Innovation Union, slås det fast, at EU og medlemslandene skal sikre, at konstruktionen af 60 procent at de infrastrukturprojekter, som er nævnt i ESFRIs roadmap, skal være mindst igangsat inden udgangen af 2015.

Og hertil kommer, at EU's kommende rammeprogram indenfor forskning og innovation, Horizon 2020, også rummer mulighed for finansiering af forskningsinfrastrukturer, hvor mange dog sikkert vil mene, at målene slet ikke passer til ambitionerne og dermed pengene.

Og derfor er det jo særdeles passende, at vi lige nu, som en del af det danske EU-formandskab afholder ICRI 2012 - en storstilet konference om forskningsinfrastuktur i Bella Centeret med ca. 700 deltagere, som hen over 3 dage fokuserer på, hvordan globale forskningsinfrastrukturer kan være med til at løse tidens store samfundsmæssige udfordringer.

Så, det kan godt være, at borddamen for længst har gabt kæben af led, men der er al mulig grund til at betragte forskningsinfrastrukturer som hot stuff – i Danmark, i EU og jorden rundt.

MIND THE GAP

Kim Brinckmann — Wed, 07 Mar 2012 16:15:00 +0100

I Londons gamle undergrundsbane, The Tube, bliver passagerne venligt igen og igen bedt om at passe på, når de træder ind og ud af togene.

Og MIND THE GAP er for længst blevet synonym med London og for længst er de tre ord blevet taget til indtægt for så meget andet end risikoen for at komme i klemme mellem toget og perronen.

Det gælder ikke mindst i den politiske verden, hvor MIND THE GAP er blevet smidt ind i utallige diskussioner om forskellen mellem sort og hvid, ung og gammel, rig og fattig.

Det har intet med Londons undergrundsbane at gøre, men jeg lider i øjeblikket af et alvorligt tunnelsyn, hvor alt i denne verden synes at give mening i forhold til Horizon 2020, EU's næste rammeprogram inden for forskning og innovation – og MIND THE GAP må nærmest være opfundet til lejligheden.

Den 1. januar 2014 skal Horizon 2020 erstatte det eksisterende, 7. rammeprogram og løbe frem til udgangen af 2020. EU-kommissionen har lagt sit forslag til Horizon<7span> 2020 på bordet og har ikke bare trykket på repeat-knappen. Horizon 2020 forsøger meget ambitiøst at sammentænke forskning og innovation og ligeledes dækker Horizon 2020 hele værdikæden: fra den frieste forskning til virksomhedsnære test og demonstrationsforsøg.

Horizon 2020 består af tre overordnede indsatsområder: Videnskabelig topkvalitet, samfundsmæssige udfordringer og industrielt lederskab, hvor der inden for hvert område formuleres mål og etableres specifikke støttemuligheder.

: Figur: Hovedpillerne i Horizon 2020.

Frem for alt er Horizon 2020 en kæmpestor pengetank, hvor forskere, videninstitutioner og virksomheder kan søge om støtte og derigennem skabe netværk, samarbejde og resultater. Budgettet for Horizon 2020 kommer først på plads til næste år, men EU-kommissionen har spillet ud med et samlet budget på 80 milliader € – eller cirka 600 milliarder kroner på dansk. Det er i enhver sammenhæng BIG money, og hvis vi bare antager, at Danmarks hjemtag bliver som nu – 2,28 procent – så ligger der næsten 14 milliarder kroner og venter på dansk deltagelse i alverdens forsknings- og innovationsprojekter.

Forhandlingerne om Horizon 2020 er skudt i gang i det danske EU-formandskab – og det er her, MIND THE GAP igen bliver interessant.

Der er nemlig en masse GAPS, som skal håndteres i forhandlingerne: Det skal eksempelvis sikres, at der er en god sammenhæng mellem Horizon 2020 og andre store EU-programmer som ERASMUS FOR ALL (ungdom, uddannelse og sport), COSME (virksomheders konkurrenceevne samt små og mellemstore virksomheder) og de store regional og strukturfonde. Inden for Horizon 2020 skal der skabes en god synergi mellem de tre hovedpiller, så der blandt andet kan opstå en reel interaktion mellem forskning og innovation. Det skal også sikres, at der ikke opstår et skel mellem store samt små og mellemstore virksomheders deltagelse i Horizon 2020. Og i mellem EU's medlandslande skal det sikres, at de nye og dermed primært de østeuropæiske lande får lige så gode muligheder for at deltage i Horizon 2020 som de mere rutinerede EU-lande. Og Horizon 2020 skal være enkelt så eksempelvis tidsgabet mellem ansøgning og bevilling (time-to-grant) ikke bliver så stort, at forskerne og virksomhederne forlods mister modet.

Så en masse GAPS og hensyn er på spil i Horizon 2020-forhandlingerne – men kursen er sat, EU-toget sat i bevægelse, og vi satser fortsat på at ankomme sikkert til Horizon 2020.

Rådsmøde nummer 3147

Kim Brinckmann — Tue, 28 Feb 2012 15:00:00 +0100

Et godt eksempel er Ministerrådet, som er EU's centrale beslutningstagende institution, hvor de 27 medlemslande vedtager al EU-lovgivning.

: Et rådsmøde i Bruxelles. Foto: Council of the European Union.

EU-landenes mange ministre kan jo ikke mødes hulter til bulter og diskutere alt fra fiskekvoter til satellitopsendelser, så derfor er Ministerrådet opdelt i 10 rådsformationer, hvor forskning og innovation har hjemme i Konkurrenceevnerådet, som også beskæftiger sig med anliggender i rummet, EU's indre marked samt industri og erhverv.

Derfor "deler" den danske erhvervs- og vækstminister og uddannelsesministeren Konkurrenceevnerådet mellem sig. Og derfor sad først Ole Sohn og dernæst Morten Østergaard i formandsstolen under sidste uges møde i Konkurrenceevnerådet i Justus Lipsius, rådsbygningen i Bruxelles. Møde nummer 3147 i rækken af rådsmøder.

Et rådsmøde er meget langt fra en tilfældighed! Det er nøje planlagt i et tæt samarbejde mellem formandskabet (in casu Danmark) og rådets Generalsekretariat, der bl.a. udarbejder udkast til dagsordener, rapporter og mødeprotokoller samt yder logistisk støtte og varetager den praktiske tilrettelæggelse af møderne. Og de enkelte sager på rådsmødet er drøftet grundigt igennem med EU-kommissionen og forberedes typisk i rådsarbejdsgrupper og i de Faste Repræsentanters Komité (Coreper), hvor nationale embedsfolk forhandler på medlemsstaternes vegne, inden ministrene sætter sig om bordet.

Hvis rådsmødet var en cocktail, så er opskriften en grundig forberedelse tilsat en passende mængde disciplin.

I det politiske univers er det selvsagt vigtigt på forhånd at kende til landepositionerne i de vigtige sager og også gerne have fundet "landingsbanerne" inden rådsmødet – og i den praktiske verden er det vigtigt at kunne nå alle dagsordenspunkterne inden tolkene går hjem og lyset slukkes i rådsbygningen. Det sidste lyder let og banalt, men er ikke desto mindre en udfordring, når 28 ministre (Kroatien har p.t. observatørstatus) og en EU-kommissær eksempelvis kaster sig ud i en bordrunde! Og derfor tror jeg, Morten Østergaard er enig med mig i, at hans vigtigste redskab under rådsmødet var den lille klokke, han kunne ringe med, når en ministerkollega overskred taletidsgrænsen på 3 minutter.

På indholdssiden handlede Konkurrenceevnerådsmødet (forsknings- og innovationsdelen) primært om udviklingen og finansieringen af et storstilet miljø- og klimamonitoreringssystem (Global Monitoring for Environment and Security, GMES). Om EU-kommissionens årlige vækstundersøgelse og særligt hvordan forskning og innovation kan sætte mere fut i Europas økonomi. Om videreførelsen af Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) som blev oprettet i 2008. Om Horizon 2020, EU's kommende rammeprogram for forskning og udvikling, hvor internationalt samarbejde og tværgående temaer som samfundsvidenskab og humaniora i særlig grad var i fokus. Og under frokosten nåede ministrene så også at sætte en strategi om den biobaserede økonomi til livs.

Efter rådsmødet var det tid for pressemøde med Morten Østergaard og Maire Geoghegan-Quinn (EU-kommissæren), mens embedsmændene sendte kortfattede memoer hjem, pakkede mødet sammen og rullede kufferterne mod udgangen og lufthavnen.

Endnu en dag i EU-historien var ved vejs ende. Ministerrådsmøde nummer 3147 var slut – til tiden. Dingeling!

Et anderledes steeplechase

Kim Brinckmann — Wed, 15 Feb 2012 16:40:00 +0100

Vi har netop overstået en ministerkonference og et efterfølgende uformelt ministerrådsmøde i Bella Centeret, hvor EU-ministrene sammen med centrale stakeholders vendte og drejede Horizon 2020, det kommende rammeprogram på forsknings- og innovationsområdet.

De to dage i Bella Centeret var intense og fokuserede først på indretningen af Horizon 2020 og dernæst på, hvordan man forenkler rammeprogrammet, skaber sammenhæng til andre programmer og fonde og undgår The Valley of Death, altså den afgrund af viden og forskning, som aldrig bliver nyttiggjort.

Der bliver ikke truffet egentlige beslutninger på et uformelt ministerrådsmøde, men den generelle opfattelse er, at både medlemslandene og Europaparlamentet har taget meget godt i mod EU-kommissionens forslag til Horizon 2020. Det betyder ikke, at vi er i mål med forhandlingerne, langt fra, men Horizon 2020 og dermed det danske EU-formandskab på forsknings- og innovationsområdet er kommet godt ud af startblokken.

Medvirkende til the good vibes er uden tvivl en meget vellykket og professionel afvikling af både ministerkonferencen og ministerrådsmødet i Bella Centeret. En superpræstation og et fremragende samarbejde på tværs af FI (Styrelsen for Forskning og Innovation) og FIVU (Uddannelsesministeriet), som kun fortjener tak og respekt.

: Holdopstilling efter afviklingen af ministerkonference og uformelt rådsmøde i Bella Centeret den 1.–2. februar 2012.

Et sandt hestearbejde, som burde afstedkomme hvile og laurbærkrans, men som i stedet fører os i galop frem til næste forhindring: Det formelle ministerrådsmøde den 21. februar i Bruxelles!

Så, hvis hestemetaforen skal skamrides, så er vi allerede oppe på hesten igen og i sving med planlægning af næste rådsmøde og udarbejdelse af alverdens Presidency-papers.

Der afholdes kun to formelle ministerrådsmøder i det danske formandskab, så det er vigtigt, at møderne giver maksimalt udbytte. På mødet i næste uge skal ministrene blandt andet give innovations- og forskningspolitiske input til Det Europæiske Råds møde den 1.-2. marts 2012, hvor EU's regeringschefer samles. De skal også en tur mere rundt om Horizon 2020 og under frokosten drøfte EU-kommissionens nye strategi om The Biobased Economy.

Så, hvis man ellers kan holde sig på hesten, er EU-formandskabet et særdeles spændende forhindringsløb – men ingen ved, hvornår vi rammer vandgraven!

Fra Buddenbrooks til Horizon 2020

Kim Brinckmann — Wed, 01 Feb 2012 16:35:00 +0100

Helt så galt går det forhåbentlig ikke for gamle Europa, men det vakler; manglende mådehold og fremtidssikring truer en række medlemslande med alvorlig fare for at smitten breder sig. Bankeråt er ikke længere bare en hyggelig café i Nansensgade, det er også europæisk virkelighed.

Den finansielle og økonomiske krise præger selvsagt dagsordenen for det danske EU-formandskab, som netop er skudt i gang.

Men der synes i stigende grad at være enighed om, at Europa både skal spare og investere sig ud af krisen - og derfor er uddannelse, forskning og innovation ikke længere et inferiørt anliggende for de få men et europæisk vækstområde.

Derfor er Horizon 2020 det store nummer i det danske formandskab på forsknings- og innovationsområdet.

Horizon 2020

Der tages fat på forhandlingerne om Horizon 2020 i det danske formandskab og vores ambitiøse mål er at nå en partiel generel approach – det betyder, at vi skal blive enige om hovedlinierne og opbygningen af rammeprogrammet – men uden at tale om penge, da EU's samlede budget først slutforhandles i løbet af 2013.

For at komme bedst muligt fra start har uddannelsesministeren inviteret sine europæiske ministerkollegaer, EU-kommissionen og andre nøglepersoner til først en ministerkonference og dernæst et uformelt ministerrådsmøde onsdag og torsdag i denne uge.

Det hele foregår i Bella Centeret – og lige nu pukler vi bogstavelig talt i døgndrift for at få alt på plads – fra indholdet i vores Presidency Paper, til detaljerne i ministerens drejebog, og hvordan man får 27 ministre gennet ind i en bus på den venlige men bestemte måde.

Mange har den opfattelse, at EU-arbejdet foregår på de bonede gulve. Det gør det også, men langt fra kun. Planlægningen og forarbejdet er enormt bag kulissen, men kan vi på nogen måde medvirke til at forhindre, at vi ender som Buddenbrooks, så bærer det jo næsten lønnen i sig selv.