På kursus i entreprenørskab

Mandag morgen kl. 8.00 byder Center for entrepreneurship på UC Davis på solid amerikansk morgenmad. Forude venter en hel uge med entreprenørskabsakademi. Sammen med 8 danske forskere er vi med, og selvom de i alt 50 deltagende forskere er mødt op for at deltage i Food and Health Entrepreneurship Academy, FHEA 09, byder værterne både på danish, muffins og creamcheese bagels.

Fra laboratoriet til markedet

Andrew Hardagon, professor i management på UC Davis og tovholder på akademiet.

Første taler er Andrew Hardagon, professor i Management på UC Davis og tovholder på akademiet. Hargadon forklarer, at akademiet vil træne deltagerne i entreprenørskab, markedsføring, udarbejdelse af den rigtige forretningsplan og viden om hvad der udgør en kommercialiserbar idé, samt hvad det rigtige "elevatorpitch" indeholder. Målet med akademiet er at give forskerne værktøjer, der kan hjælpe dem med at bringe deres egen forskning fra laboratoriet til markedet.

Blandt oplægsholderne findes nogle af USA's førende venture kapitalister, fx William Rosenzweig, CEO Physic Ventures, samt en række succesfulde fødevare-entreprenører. Oplægsholderne forklarer om alle de forhold, der er vigtige at overveje, hvis man vil bringe et produkt på markedet og/eller starte sin egen virksomhed. De fungerer samtidig som sparringspartnere for akademiets deltagere.

Akademiet er opbygget omkring forskernes egen forskningsprojekter. Og det skærper opmærksomheden. Efter første dag deles deltagerne op i grupper. Nu skal der sparres og afslutningsvis vælges én af forskernes idéer ud og på baggrund af denne, udarbejdes en forretningsplan. På akademiets sidste dag præsenteres planen i konkurrence med de øvrige deltagere foran et dommerpanel med kompetente folk fra bl.a. Pepsico, Unilever og FoodDTU.

Skal forskere være entreprenører?

Nye viden-virksomheder, der ser dagens lys, er ofte et resultat af, at en forsker har fået en god idé. Men hvad er egentlig forskerens rolle? Skal hun blot søge at publicere sin forskning i videnskabelige tidsskrifter, eller skal hun også forsøge at patentere fx ny teknologi eller udbygge sin idé til noget, der rent faktisk kan patenteres og udnyttes kommercielt?

Spørgsmålet er aktuelt i en dansk kontekst, hvor forskningsresultater fx i mindre grad end i USA patenteres. På mange amerikanske universiteter er der en klar forventning om, at forskere altid skal søge at videreudvikle deres ideer, og herunder vudere det kommercialiserbare i idéen. Argumentet er, at der ellers er en risiko for, at den nye viden går tabt, og skal genskabes, før den rent faktisk får den indflydelse, den har krav på.

Opdagelsen af penicillin som eksempel

Et eksempel er opdagelsen af penicillinen af Alexander Flemming i 1928. Først ti år efter, da Howard Walter Florey og Boris Chain ser muligheder i opdagelsen, kommer penicillinen på markedet. Faktisk viser det sig, at en fransk forsker 30 år før Flemming opdagede penicillin – lavede en tilsvarende opdagelse, men hans publikationer fik aldrig rigtig nogen opmærksomhed. Dette forskningsgennembrud glemmes så at sige i 30 år, inden Flemming genopdager penicillinen. På akademiet bruges eksemplet til at illustrere, hvorfor forskere så vidt muligt bør undgå, at gode idéer bliver i skrivebordsskufferne.

Dansk begejstring over akademiet

Vi snakkede efterfølgende med alle de danske deltagere, der var rigtig glade for akademiet. De danske deltagere havde både fået mod på og konkret viden om, hvordan de kan arbejde videre med at kommercialisere deres forskning.

Lektor Vibeke Orlien fra KU‐LIFE.

En af deltagerne, lektor Vibeke Orlien (billedet) fra KU-LIFE har endda fået en vigtig kontakt til Pepsico, der er interesseret i hendes udvikling af en særlig højtrykteteknologi, der kan føre til mælkeprodukter med lavt sukker- og fedtindhold. Næste år håber vi på, at vi kan deltage med endnu flere danske forskere og også gerne danske oplægsholdere.