Obama og forskningsmilliarderne

Der er selvfølgelig ros til Obama for hans 'valg af forskningsminster; den lokale Steven Chu, der er nobelprisvinder i fysik og kommer fra en stilling som direktør for Berkeley National Lab i bakkerne bag UC Berkeley. Først og fremmest er der dog ros til Obama (der selv har en fortid  i universitetsverdenen, jf. billedet), fordi han har revitaliseret de føderale forsknings­budgetter efter seneste års stagnation.

Forskning som konkurrenceparameter

Billedet er frigivet af præsident Barack Obama. Det viser ham i en undervisningssituation på University of Chicago i 1992.

122 mia. DDK. Så mange nye forskningskroner er der i Obamas stimulerings-lovpakke, som han underskrev 17. Februar 2009. Forskere, jeg har talt med, ser pakken som en politisk anerkendelse af, at F&U ikke blot er vigtig på lang sigt, men at forskningen også her og nu kan hjælpe med at få den amerikanske økonomi tilbage på rette spor. Helt i tråd med dette har politikere i Kongressen slået fast, at det nu er op til forskningsrådene og forskerne at bevise, at satsningen på F&U både har en effekt på nationens økonomiske helbred og  samtidig er med til at skabe nye jobs og booste USA's konkurrencedygtighed, når det gælder energi, klima og sundhed.

Sådan fordeles pengene

National Institutes of Health (NIH) har modtaget ca. 60 mia. DDK, National Science Foundation (NSH) har fået ca. 17 mia. DDK, 6 mia. DDK skal gå til NASA, Det amerikanske videnskabsministerium har modtaget godt 9 mia. DDK (til at støtte grundforskning), mens knap 23 mia. DDK er reserveret til energi-relateret forskning. De sidste 7 mia. DDK går til en række forskellige strategiske forskningsprojekter.

"Research is business and business is research"

Størstedelen af pengene fordeles gennem konkurrence gennem diverse forskningsråd, og meget få midler tildeles direkte til universiteterne. De forskere, jeg kender, har derfor nu meget travlt med at strikke forskningsansøgninger sammen, så de kan få del i de mange nye forskningspenge. Jeg oplever også en meget umiddelbar forståelse for satsningen på klima og energi, og mange forskere målretter deres forskning efter de strategiske satsninger. Som jeg for nylig nøgternt fik forklaret af en forskningschef på et institut på UC Berkeley: "Research is business and business is research".

Danmark kan få del i pengene

Udenlandske forskere har mulighed for at del i amerikanske forskningsmidler, men det indebærer typisk en amerikansk medansøger. Vores svenske søsterorganisation Vinnova har udarbejdet et arbejdspapir, der giver en rigtig god beskrivelse af det amerikanske forskningsrådssystem og udenlandske forskeres mulighed for at få del i forskningspengene.

... og så lige 560 mia. DDK til uddannelse

Stimulerings-lovpakken har også 560 mia. DDK til uddannelse og herunder 87 mia. DDK til at øge Pell Grant, støtten, der hjælper mere end 7 mio. amerikanske studerende fra lavtlønsfamilier til at få en videregående uddannelse. Lovpakken indeholder også et nyt skattefradrag på 14.000 DDK for for alle, når de betaler tuition fee på universitetet.

Finansloven for 2009: Endnu flere $ til F&U

Finansloven for 2009 blev vedtaget 25. Februar 2009. Her havde man ikke forventet de store stigninger i lyset af den netop vedtagne stimuleringspakke, men igen var F&U den positive undtagelse. Der var ekstra 5.3 og 2.1 mia. DDK til hhv. NIH og NSF ift. 2008, ligesom det amerikanske videnskabsministrium modtog yderligere 4.3 mia. DDK ift. 2008.

Obamas forskningsfinanslov for 2010

Obama har netop fremlagt sit forslag til finanslov for 2010, og igen satses der på F&U. Obama foreslår bl.a. at øge NSF's budget med 16 pct. ift. 2008. Han foreslår også flere penge til strategisk forskning inden for bl.a. klima og energi, ligesom han skitserer en plan for, hvordan grundforskningsmidlerne kan fordobles over en 10-årig periode. Forslaget skal dog først gennem kongressen, før vi kan være sikre på, at finansloven for 2010 bliver en forskningens finanslov.