Videre til indhold | Videre til menunavigation

Skribent
Lars Beer Nielsen
Sted: Silicon Valley, Californien USA
Lars Beer Nielsen
Lars Beer Nielsen var Uddannelsesministeriets udsendte forsknings- og teknologiattaché i Silicon Valley 2008-2012. Lars har tidligere arbejdet som forskningskonsulent i DI og som ministersekretær i Videnskabsministeriet. Han er cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet og University of Washington i Seattle.
 
17.09.2009

Vil du til Stanford eller UC Berkeley?

Vi har gennem aftaler med nogle af verdens bedste universiteter fået muligheder for at sende op til 20 forskere fra Danmark på gæsteophold på Stanford University og University of California Berkeley, Davis, Santa Cruz og Merced.

Opslaget er netop offentliggjort, og der er frist for ansøgninger 15. oktober 2009.

Ny forskningsaftale ml. DK og USA underskrives i dag

I dag er en stor dag for det dansk-amerikanske forskningssamarbejde. Samtidig med at den nye amerikanske ambassadør Laurie Susan Fulton og videnskabsminister Helge Sander underskriver en dansk-amerikansk forskningsaftale i København, opslår vi gæsteforsker-stipendier til danske forskere, der vil til Stanford eller UC-universiteterne Berkeley, Davis, Santa Cruz og Merced.

Gæsteforskerophold på Stanford eller UC Berkeley

Med dagens opslag kan op til 20 ph.d.-studerende og/eller forskere komme på gæsteforskerophold på Stanford University og UC Berkeley, der ifølge seneste Shanghai Jiao Tong University ranking er hhv. verdens 2. og 3. bedste universiteter (kun overgået af Harvard University).

Op til 20 forskere kan komme til Californien

Muligheden for Gæsteforskerophold i Californien er kommet i stand gennem Videnskabsministeriets aftaler med H-STAR på Stanford og CITRIS på University of California.

Stanford University
Stanford University

Til dato har i alt 18 forskere fået tilsagn om/allerede været på forskerophold på disse universiteter. Tidligere gæsteforskere har alle været meget begejstrede for deres forskningsophold i Californien. Vi er i gang med at indsamle deres evalueringsrapporter.

University of California

H.-STAR og CITRIS

H-STAR på Stanford er et tværdisciplinært forskningscenter med fokus på it, design og brugerdreven innovation.

CITRIS, der har hovedsæde på UC Berkeley, har fokus på IT i samfundet samt energi- og klimaforskning. Ud over de fire californiske universiteter deltager nogle af Silicon Valleys største it-virksomheder, heriblandt Hewlett Packard, Microsoft, IBM, SUN og Intel, i CITRIS-samarbejdet.

Alle interesserede er velkomne til at skrive til mig, lbn@innovationcenterdenmark.com, for yderligere oplysninger. I kan læse mere om dagens opslag på Forsknings- og Innovationsstyrelsens hjemmeside.

Del