Videre til indhold | Videre til menunavigation

Skribent
Lars Beer Nielsen
Sted: Silicon Valley, Californien USA
Lars Beer Nielsen
Lars Beer Nielsen var Uddannelsesministeriets udsendte forsknings- og teknologiattaché i Silicon Valley 2008-2012. Lars har tidligere arbejdet som forskningskonsulent i DI og som ministersekretær i Videnskabsministeriet. Han er cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet og University of Washington i Seattle.
 
06.10.2009

Vind et ugelangt ophold i Silicon Valley

Danske universitetsstuderende kan nu dyste mod Stanford studerende på deres viden om entreprenørskab. Spillet hedder SV Factor, der er frist for tilmeldning mandag 5. oktober, og præmien er et ugelangt ophold i Silicon Valley ifbm. Stanfords Entreneurship-week i februar 2010.

Rebeca ...

Rebeca Hwang

Rebeca Hwang er 27 år, men har allerede nået mere i sit liv end de fleste. Hun har bl.a. vundet OL guld i både fysik og kemi for Argentina, fået et fuldt scholarship til MIT og er pt. i gang med en ph.d. på Stanford University, hvor hun de seneste 4 år har været præsident for Stanfords entreprenørskabs-studenterforening BASES. Sideløbende har Rebeca startet nye virksomheder op, og hun er bl.a. grundlægger af Younoodle, en San Francisco baseret startup virksomhed, der nærmest kan betegnes som "en slags facebook for startups".

Younoodle

Younoodle tracker mere end 50.000 nye startups på en række parametre såsom bl.a. omtale i udvalgte medier, blogs og tweets, sammensætning af team, rekrutteringer, produktlanceringer, såkaldte valueringer fra venture kapital firmaer, og succes med at hente kapital fra disse. Formålet er at give et aktuelt billede af startop-virksomhedernes performance. Resultaterne publiceres i en række erhvervsmedier verden over og skal nu også danne grundlag for et helt nyt spil, som vi lancerer i denne uge.

Grafik: SV factor – Silicon Valley Startup Competition

SV Factor

Vi har kaldt spillet SV Factor, og det refererer til de særlige forhold, der gør Silicon Valley til det mest entreprenante sted på jorden. Det er bl.a. dét, som deltagerne i SV Factor skal lære mere om i dette efterår, hvor spillet afvikles. Alle universitetsstuderende fra Danmark kan deltage, og de dyster mod studerende fra Stanford University samt udvalgte "stjerne-gæstespillere" på deres viden om startups.

I al sin enkelthed handler spillet om at samle den portefølje af startups, der hen over efteråret samler flest point. Man kan bl.a. vælge mellem Facebook, Twitter og Better Place samt en række mindre kendte/ukendte startups. Vinderne fra Danmark får et ugelangt uddannelsesophold i Silicon Valley i forbindelse med Stanfords Entrepreneurship-week i februar 2010.

Grafik viser hvordan en portefølje af startups har klaret sig

Deltag nu – det tager blot 5 minutter!

Vi afvikler spillet i samarbejde med en lang række organisationer i Danmark, herunder Venture Cup, Øresund Entrepreneurship Academy, IDEA House, Stardust, ASB's karrierecenter og andre. Alle studerende kan deltage, det er gratis, det tager blot 5 minutter, og man kan vinde et spændende udviklingsophold i Silicon Valley. Det kræver blot, at du vælger en portefølje af 5 startup-virksomheder hér: www.younoodle.com/groups/sv_factor, og så er du med i spillet!

Del