Danskere får adgang til Californisk supercomputer

National Energy Research Scientific Computing Center (NERSC), der er en del af Lawrence Berkeley National Laboratory i Californien, huser en række supercomputere til forskning inden for energi, miljø og andre områder, hvor der kræves stor computerkraft at forske inden for.

15 danske studerende skal arbejde med Franklin

Nu har 15 danske studerende fået adgang til den kraftigste computer NERSC råder over, supercomputeren "Franklin". Franklin kan ikke sammenlignes med en almindelig computer. Med 78 terabyte RAM (en almindelig PC har omkring 2 gigabyte) og 436 terabyte lagerplads (en almindelig PC har mellem 250 og 500 gigabyte) er Franklin designet til at simulere komplekse fænomener, der er svære at studere – selv på små skalaer.

De danske studerende skal det næste halve år løse en række opgaver på Franklin i forbindelse med deres uddannelse på Syddansk Universitet (SDU) – de behøver dog ikke på noget tidspunkt at forlade Syddanmark. På trods af distancen til Californien kan det lade sig gøre at arbejde med Franklin remote.

Supercomputeren Franklin med 78 terabyte RAM og 436 terabyte lagerplads.

Sjovt for danskere at arbejde med verdens 11. hurtigste computer

Aftalen om elevernes brug af computeren blev faciliteret af Innovation Center Denmark, da vi, under et besøg hos NERSC i februar blev opmærksom på, at Franklin faktisk er tilgængelig for stor set alle forskere i verden. Da Danmark p.t. ikke råder over en supercomputer – også kaldet en HPC (High Performance Computing-facilitet) – i den klasse, virkede det logisk at opfordre danske undervisere og forskere til at søge om adgang til systemet, og det er netop hvad SDU gjorde til kurset "Parallel Computing".

Daniel Merkle, der underviser på kurset, er begejstret for forløbet og adgangen: "Takket være Innovation Center Denmark og LBNL har det været nemt at få adgang til Franklin, og både de studerende og jeg glæder os til at få en fornemmelse af maskinens fantastiske kræfter." Han fortsætter: "Her på SDU håber vi selvfølgelig, at dette blot er begyndelsen til et frugtbart samarbejde, der kan understøtte vores forskningog potentielle PhD-studerende, når nu vi ikke har samme ressourcer i Danmark."

Bjørn Madsen, der følger kurset, er også begejstret: "Adgangen giver en interessant praktisk vinkel på kurset, der ellers havde været meget teoritungt. At computeren er den 11. hurtigste i Verden gør det bare mere sjovt."

Danmark ude af top-500 for supercomputere

Aftalen med SDU opvejer nemlig ikke det faktum, at Danmark får baghjul af naboerne, når det kommer til supercomputere. Danmark har tidligere rådet over HPC'ere, der kunne måle sig med de bedste i verden, men efter den seneste opgørelse er Danmark faldet uden for den prestigefyldte top-500 liste, der udgives hvert halve år.

Sverige har 10 HPC'ere på listen, Norge har to og Tyskland har hele 30 systemer, hvoraf to systemer er inden for top 10, der ellers domineres af amerikanske computere. Aftalen understreger Danmarks behov for adgang til højtydende supercomputere. Udover komplicerede udregninger af eksempelvis kosmiske eksplosioner (som herunder) kan en supercomputer også hjælpe med simuleringer af mere kommerciel art, eksempelvis simulering og tests af nye vindmøllematerialer.

Supercomputeren Franklin kan lave komplicerede udregninger af eksempelvis kosmiske eksplosioner.

Aalborg Universitet anskaffede sig i 2007 en supercomputer fra IBM, men den er allerede overgået af to systemer ejet af DMI, samt et system ejet af Vestas. Disse har tidligere ligget inden for top-400, men er i den seneste rangliste røget ud af top-500. Information om adgangen til NERSC kan findes her.

• Supercomputere i Californien