Stanford og UC Berkeley: 2 og 3 i verden
En helt ny Academic Ranking of World Universities (ARWU) placerer for 3. år i træk Stanford og UC Berkeley 2 og 3 i verden. Men er rankings overhovedet pålidelige, og betyder det noget, om man ligger nr. 20 eller nr. 100?
En helt ny Academic Ranking of World Universities (ARWU) placerer for 3. år i træk Stanford og UC Berkeley 2 og 3 i verden. Seks californiske universiteter er i verdens top-20, der domineres af hele 17 universiteter fra USA.
Københavns Universitet er rangeret som nr. 43, Aarhus Universitet som nr. 97 og DTU som nr. 152-200. Men er rankings overhovedet pålidelige, og betyder det noget, om man ligger nr. 20 eller nr. 100?
ARWU – sådan er den sat sammen
ARWU udarbejdes af forskere fra Shanghai Jiao Tong University i Kina, og betegnes som den mest anvendte og mest anerkendte internationale ranking af verdens universiteter.
ARWU måler og sammenligner 1.200 universiteter vha. følgende formel: Nobel- og Fields priser til alumner (10 pct.), Nobel- og Fields priser til ansatte forskere (20 pct.), ofte citerede forskere i 21 kategorier (20 pct.), artikler offentliggjort i Nature og Science (20 pct.), Science Citation Index og Social Sciences Citation Index (20 pct.) og per capita akademiske præstationer pr. universitet (10 pct.).
Stanford og UC Berkeley nr. 16 og nr. 39 i verden (!)
En anden kendt og konkurrerende international ranking er Times Higher Education-QS World University Ranking (THE's ranking), der i modsætning til ARWU benytter sig af en formel, hvor 40 pct. vægt tillægges peer reviews, dvs. adspurgte forskeres vurderinger af universiteterne. I denne ranking er Stanford og UC Berkeley placeret som hhv. nr. 16 og nr. 39, mens britiske universiteter er placeret betydeligt højere end i ARWU. THE's ranking placerer KU nr. 51, AU nr. 63 og DTU nr. 159.
"Der er intet Nobel(t) i at narre os selv"
THE's ranking har været udsat for en del kritik pga. formlen bag rankingen, herunder den store vægt på peer reviews i stedet for fx nobelpriser. Kritikerne peger bl.a. på, at peer review stiller meget store krav til, hvem og hvor mange der bliver interviewet. Der er også kritik af de betydelige ændringer fra år til år. KU har fx oplevet at gå fra nr. 54 til nr. 93 og tilbage til nr. 48 i perioden 2006-08.
- Københavns Universitet: Nr. 43 – bedste placerede nordiske universitet (Fotograf: Heine Pedersen).
Den britiske professor Andrew Oswald har udtrykt en skarp kritik i indlægget "Der er intet Nobel(t) i at narre os selv", hvor han sætter spørgsmålstegn ved THE's ranking, herunder de dårlige placeringer til Stanford og UC Berkeley. Oswald skriver: "Stanford, som angiveligt er nummer 19 i verden, står for tre gange så mange Nobelpriser gennem de sidste to årtier som Oxford og Cambridge til sammen. Det er uklogt at ignorere sådanne ubehagelige data for vores nations universiteter".
Også kritik af ARWU
ARWU møder dog også kritik. Der peges bl.a. på forkerte kriterier i formlen bag rankingen, problemer med at aggrere data til brug for formlen og for megen fokus på naturvidenskaberne i udarbejdelsen af rankingen. Teamet bag ARWU har taget kritikken pænt og har selv understreget den generelle svaghed ved rankings, der måler kvaliteten af universiteterne udelukkende vha. tal og formler.
Does this matter?
Men betyder det overhovedet noget? Det korte svar er "ja". Det lidt længere svar er "ja, og rankings får en stadig stigende betydning i en globaliseret vidensøkonomi, hvor en stadig større del af ungdomsårgangene skal vælge, hvilket universitet, de vil studere ved, ligesom staten og andre sponsorer skal prioritere begrænsede midler til universiteterne".
Et godt tegn på at rankings er betydningsfulde, er den store opmærksomhed, som universiteterne selv tildeler dem, fx når de udpeger medarbejdere med ansvar for at undersøge, hvordan de kan kravle op i diverse rankings. Derfor bliver det også vigtigt at diskutere, om disse rankings er sat rigtigt sammen. I sidste ende gælder ordsproget: What you measure is what you get!
