Årets Stanford-optag: Én dansker håndplukket sammen med 2.000 ud af i alt 32.000 ansøgere

1.2 mio. kr. for en bacheloruddannelse

David Lazo foran Packard bygningen på Stanford.

Jeg mødtes i går med David Lazo, der er ansvarlig for at screene Stanfords optag fra bl.a. Europa. David fortæller, at af de godt 2.300 optagne starter forventeligt 1.675. Nogle falder fra, fordi de får tilbudt en plads på et andet universitet, hvor de (helt uforklarligt!) hellere vil læse.

De fleste falder dog fra, fordi de ikke kan klare studieafgiften, der inkl. kollegieværelse og mad beløber sig til ca. 55.000 USD pr. år i de fire år, en bacheloruddannelse varer i USA. 1.2 mio. DKK er selvsagt også mange penge, men David forsikrer mig om, at helt op til 75 pct. får en eller anden form for støtte fra enten Stanford eller andre fonde, så de reelt ikke betaler den fulde studieafgift.

Hjælper det hvis ens forældre donerer en bygning til Stanford?

... spørger jeg lidt kækt. Og David undgår ligeså kækt at svare direkte på spørgsmålet. Han forsikrer mig dog om, at med en gennemsnitsadgangskvotient, der sprænger karakterskalaen, så er der relativt set meget få "rich kids" uden topkarakterer på Stanford. Når det er sagt, så kan det næppe skade en ansøgning, at ens forældre er Stanford-alumner og samtidig bidrager til, at Stanford er USAs (og verdens?) bedste universitet til fundraising; mere end 785 mio. USD eller 4.4 mia. DKK blev det til i private støttekroner sidste år.

Hvorfor så få danskere på Stanford?

David Lazo, der har boet i Danmark ifbm. sine studier, ærgrer sig over, at ikke flere danske (søger) og optages på Stanford. Han tror, det bl.a. skyldes en relativt "streng" dansk karakterskala, hvilket David dog personligt forsøger at kompensere for bl.a. ved at tilbyde optagelse til danske ansøgere, der ikke har lutter 12-taller på karakterbladet (sic!).

David forklarer, at hele hans team på den måde forsøger at sætte sig ind i de kulturelle forskelle, der findes i de lande, som ansøgerne kommer fra, så de får den mest retfærdige optagelsesproces.

Danske ansøgere skal blive bedre til at sælge sig selv!

David er samtidig ofte lidt skuffet over danskernes ansøgninger. I bund og grund handler det om at sælge sig selv i et ekstremt kompetetivt felt, og så skal man altså "levere, brænde igennem og klart demonstrere, hvorfor man ville være den perfekte Stanford-studerende". Hér halter danskerne (og europæerne i øvrigt) generelt efter amerikanerne.

Det hjælper heller ikke hér, at danskernes vedlagte anbefalelsesbreve er høflige, lidt reserverede og med generelle lovprisninger af ansøgeren i modsætning til anbefalingsbrevene, som mange af amerikanerne vedlægger, der fortæller om enestående studerende, der kommer til at ændre verdens gang.

Davids råd til danske studerende, der vil igennem nåleøjet til Stanford og andre eliteuniversiteter, er derfor klart: Sælg dig selv, og overbevis os om, at det er dig, vi skal optage!