Videre til indhold | Videre til menunavigation

Skribent
Lars Beer Nielsen
Sted: Silicon Valley, Californien USA
Lars Beer Nielsen
Lars Beer Nielsen var Uddannelsesministeriets udsendte forsknings- og teknologiattaché i Silicon Valley 2008-2012. Lars har tidligere arbejdet som forskningskonsulent i DI og som ministersekretær i Videnskabsministeriet. Han er cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet og University of Washington i Seattle.
 
23.02.2011

Guldregn fra private til californiske universiteter

Riget fattes penge. Og det gør universiteterne angiveligt også. Regeringen opfordrer universiteterne til at kratte flere penge ind fra private donorer. Her kan man med fordel lade sig inspirere af Stanford og UC Berkeley.

Stanford University port
Stanford University er endnu engang verdens bedste til at tiltrække private forskningsmidler.

Stanford topper hvert år lisen over universiteter, der modtager flest midler fra private donorer, mens UC Berkeley har scoret verdens hidtil største private forskningsdonation. Endelig er der godt nyt fra Obama i hans seneste forslag til forskningsbudgettet for 2012.

3.5 milliarder private forskningskroner til Stanford i 2010

Helt nye tal viser, at Stanford University igen i 2010 var det universitet i USA (og i verden), der scorede flest private forskningskroner. Selvom 2010 var det dårligste år for de amerikanske universiteter i 7 år, blev der alligevel 600 mio. USD eller knap 3.5 mia. DKK til Stanford.

Det er umiddelbart mange penge, men med en samlet indkomst på 20 mia. DKK, fylder de private donationer alligevel relativt lidt i budgettet.

UC Berkeley har fået verdens største private forskningsdonation

BP's USA bestyrelsesformand Robert Malone
BP's USA bestyrelsesformand Robert Malone, daværende guvernør Arnold Schwarzenegger og Berkeley-rektor Robert Birgeneau ved anonceringen af gaven fra BP (Steve McConnell photos).

Den største enkeltdonation, der hidtil er givet til et universitet tilfaldt et konsortium ledet af UC Berkeley, der i 2007 modtog 500 mio. USD fra oliegiganten BP. Pengene skal gå til et kæmpe forskningsprojekt i bio-brændsel.

I Danmark er det KU, der har rekorden. Universitetet modtog i 2010 885 mio. DKK fra Novo Nordisk Fonden. Både BP og Novo donationerne har i øvrigt givet anledning til kritik, idet det bl.a. anføres, at de store private donationer kan skævvride forskningsindsatsen. Se fx artikel hos Børsen.

Samarbejde giver vækst!

Det kan dog være sund økonomisk fornuft for virksomhederne at samarbejde med universiteterne. Og man behøver jo ikke uddele checks i BP og Novo-størrelsen. Et samarbejde kan fx være en fælles ErhvervsPhD el.l.

Nye tal fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen viser, at forskningsaktive virksomheder, der samarbejder med offentlige videninstitutioner gennemsnitlig har 15 pct. højere produktivitet end forskningsaktive virksomheder, der ikke har samspil.

Ny matchfond belønner samarbejde

Universiteterne har nu også fået et ekstra økonomisk incitament til at samarbejde. I regeringens arbejdsprogram fra 2010 blev vi præsenteret for et forslag om en ny matchfond, der skal gøre det muligt at belønne de universiteter og forskningsinstitutioner, der formår at tiltrække nye forskningspenge fra private med en tilsvarende offentlig merbevilling.

Der afsættes 100 mio. DKK til fonden i 2011, selvom det holdt hårdt for regeringen at få den fornødne støtte til fonden.

Obamas grønthøster holder forskningen fri

I undersøgelsen fra Council for Aid to Education konkluderes det, at " … historical patterns show that the pace of the recovery in charitable giving usually reflects overall economic recovery". Også af den grund må vi jo håbe på, at vi nu endelig er på vej ud ad krisen! Krise eller ej. Obamas budgetforslag for 2012 indebærer en 6 pct. stigning til forskning, hvilket er bemærkelsesværdigt i et budgetforslag, der indebærer besparelser ift. 2011 på en halv billion USD vha. besparelser på mere end 200 programmer.

Forskerne kan dog ikke ånde lettet op endnu. Obamas forslag skal lige en tur igennem de to kamre, hvor republikanerne har flertal i repræsentanternes hus, og her er der ikke opbakning til den rundhåndede behandling af forskningen.

Del