Videre til indhold | Videre til menunavigation
Nyt fra ministeriet
Publikationer fra ministeriet
|
25.06.2010
Dansk-amerikanske møder i dansk midsommerGemt under:
Vinteren byder på dansk-amerikanske møder i sunny California, mens der i den danske sommer er en klar præference for at lægge workshops mv. i Danmark. Denne sommer er ingen undtagelse. Efter 1½ år på udeposten i Californien er jeg efterhånden ved at få en vis systematik i min kalender. Vinteren byder typisk på en række dansk-amerikanske møder ... i sunny California, mens der i løbet af den dejlige lyse danske sommer er en klar præference blandt mine partnere for at lægge de dansk-amerikanske workshops mv. ... i Danmark. Denne sommer er – heldigvis – ingen undtagelse. ;-) Dansk-californiske sommermøder ... i DanmarkFor 4 uger siden havde vi et DTU-UC Berkeley møde om kemisk lagring, og for et par dage siden havde vi vores første dansk-amerikanske møde som opfølgning på den netop indgåede dansk-amerikanske forskningsaftale. I disse dage er vi i gang med en 2½ dages workshop "Foods for health" arrangeret sammen med LMC og UC Davis. Senere på sommeren er det så KU og UC Berkeley, der afholder deres internationale workshop om syntetisk biologi, ligesom vi har tre dansk-californiske sommerskoler om hhv. entreprenørskab (KU og Stanford), vedvarende energi (AAU, DTU og UC Davis, Merced og Santa Cruz) og satelitnavigation (AAU, Stanford og miljøer i München). Endelig er vi i august med på en VTU-konference om "it og innovative læringsmiljøer på universiteterne" med bl.a. to keynotes fra Stanford.
Solrigt København byder amerikanerne velkommenSidste år underskrev vores daværende videnskabsminister og den nye amerikanske ambassadør en forskningsaftale mellem Danmark og USA. Som en del af aftalen skal der afholdes bilaterale forskningsmøder hvert andet år. Dette første møde i (et øvrigt solrigt) København havde fokus på polarforskning, energi og miljø, syntetisk biologi samt fødevarer og sundhed. Vi havde samlet repræsentanter fra de danske og amerikanske forskningsrådslandskaber, ministerier og udvalgte topforskere. Deltagerne havde en meget konstruktiv snak om mulighederne for forskningssamarbejder inden for de valgte områder. Et af resultaterne er, at vi på innovationscentret bygger en wiki, der fortæller om alle mulighederne for støtte til forskningssamarbejder mellem Danmark og USA. Programmet findes hér.
UC Davis-Denmark Consortium for Foods for HealthI disse dage mødes mere end 70 forskere fra de danske forskere i Levnedsmiddelcenteret (LMC) og UC Davis i København. De har afsat 2½ dag til at følge op på deres UC Davis-Denmark Consortium for Foods for Health, de indgik i november 2008. Jeg deltager på deres strategidiskussioner om hvorfor, hvordan og hvor de skal intensivere samarbejdet, der endnu mest er forsker-til-forsker og inden for udvalgte områder, bl.a. personaliserede diæter og mælkegenomik. Potentialerne er store. Og ambitionerne er store. Nu skal vi bare have potentiale og ambitioner udmøntet i et systematiseret samarbejde, der inkluderer konkrete forskningsprojekter og en formaliseret ph.d.-studenterudveksling. God sommer!Den danske sommer er jo fantastisk, og jeg benytter derfor lejligheden til at holde 3 ugers dansk sommerferie i juli. Jeg ser frem til lange lyse sommeraftener, gode stunder med familie og venner ... og jeg ser også frem til nogle uger, hvor bedsteforældre er rykket lidt tættere på, så de kan lære deres lille barnebarn bedre at kende, mens vi forældre forhåbentlig får lov til at sove længe imens. God sommer! |
|
