Videre til indhold | Videre til menunavigation
Nyt fra ministeriet
Publikationer fra ministeriet
|
20.04.2010
Deltag i Dansk-Californisk Energi-sommerskole i DanmarkGemt under:
På Innovation Center Denmark i Silicon Valley er vi igen med, når danske og californiske universiteter for 3. år i træk afvikler energi-sommerskole i august 2010. Sommerskolen foregår skiftevis i Californien og Danmark, og til sommer afvikles sommerskolen i Danmark – nærmere bestemt i hovedstadsområdet. Hvem kan deltage?Danske og californiske universitetsstuderende, der har færdiggjort mindst to år af deres bacheloruddannelse, og som kan afse 4 uger i august 2010. Ansøgningsfristen er ultimo maj, og interesserede kan skrive til os for at høre mere om, hvordan, man tilmelder sig. Hvad handler det om?Sommerprogrammet er fire uger langt, hvoraf den første uge er et online-kursus, der skal sikre, at alle deltagerne starter med de samme grundforudsætninger. De følgende tre ugers fuldtidsstudie kombinerer foredrag og seminarer samt ekskursioner til relevante energifaciliteter i Danmark.
Besøgene vil give de deltagende studerende hands-on erfaringer med etablerede vedvarende energiløsninger rundt omkring i Danmark samt give de studerende et indgående kendskab til både teknologiske og sociale forhold, der skal indtænkes ved etablering og produktion af vedvarende energiforsyning. Ud over deltagelse i foredrag og besøg forventes deltagerne at udarbejde en problemorienteret projektopgave. Opgaven udarbejdes i grupper, der sammensættes på tværs af studieretninger og nationaliteter, og den skal forsvares på sommerskolens sidste dag ved en offentlig høring, der har tradition for at være noget af et tilløbsstykke. Adgang til netværk og praktikjobs i CalifornienDeltagelse i sommerskolen giver adgang til et fantastisk netværk og gode muligheder for de studerende for spændende praktikjobs. Nedenfor kan I bl.a. læse blogposts fra to danske studerende, hvis deltagelse i begges tilfælde førte til praktikjobs på NASA Ames i Californien. Stigs beretning "Fra studerende på DTU til job på NASA" findes her, mens I kan læse Anders "beretning "NASA, Danmark og reformaktivisme" hér. En tredie studerende, Julie, er p.t. i gang med et praktikjob på Innovation Center Denmark i Silicon Valley. Undervisere på sommerskolen omfatter bl.a.:
Klik på nedenstående links for at downloade brochure og læse mereBesøg www.local-re.org for opdateret information om sommerskolen. |
|
