Videre til indhold | Videre til menunavigation

Skribent
Lars Beer Nielsen
Sted: Silicon Valley, Californien USA
Lars Beer Nielsen
Lars Beer Nielsen var Uddannelsesministeriets udsendte forsknings- og teknologiattaché i Silicon Valley 2008-2012. Lars har tidligere arbejdet som forskningskonsulent i DI og som ministersekretær i Videnskabsministeriet. Han er cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet og University of Washington i Seattle.
 
23.05.2011

Facebook vil skabe fred i verden!

Gemt under:

Workshop på Stanford handlede om, hvordan man vha. internettet kan skabe nye forretningsmuligheder – også potentielt verdensfred.

Et af de mere opsigtsvækkende budskaber på en to-dages dansk-europæisk-californisk workshop på Stanford (PDF) blev leveret fra Roddy Lindsay fra Facebook. Roddy fortalte, hvordan Facebook sammen med Stanfords Peace Innovation Lab med www.peace.facebook.com vil være med til at skabe verdensfred. Roddys præsentation var en af mange, der alle handlede om, hvordan man vha. nettet kan skabe nye forretningsmuligheder. Og ja altså også potentielt verdensfred.

Roddy Lindsay
Roddy Lindsay viser her peace.facebook.com.

Dansk-Stanford Workshop om nye forretningsmodeller

Workshoppen var arrangeret af vores H-STAR Stanford gæsteforsker Peter Lindgren fra ICI på AAU sammen med Neffics, et europæisk forskningskonsortium samt H-STAR og os på Innovation Center Denmark.

Forretningsmodellen er hjertet i alle virksomheder

Peter fortæller om baggrunden for workshoppen: "Forretningsmodellen er 'hjertet' i alle virksomheder – uanset om man hedder Google i Silicon Valley eller Provital i Løkken. I dag har mange virksomheder ikke mindst i Danmark behov for at få et eller flere nye hjerter. I dag er virksomhederne nødt til at udvikle på alle dele af forretningsmodellen i et stadigt højere tempo."

B. J. Fogg: Start småt!

B.J. Fogg, som Forbes har nævnt blandt "10 nye guruer, du bør kende", fortalte om, hvordan alle successer starter småt, fx Google, Facebook og Twitter. Fogg , der leder Persuasive technology LabStanford, slog fast, at "jo flere penge, mennesker og tid til et projekt, jo større risiko er der for at det vil mislykkes!". Foggs lab har fokus på, hvordan man ændrer folks adfærd, og vi blev kastet ud i en række praktiske øvelser, der alle havde som mål at få os til at ændre folks adfærd. Her var rådet, at vi skal gå efter ting, der har høj efffekt og er nemme at opnå.

Tue Roth og B.J. Fogg med flere
Tue Roth, OptoRobotix, inkuberet hos ICDK, deltager i Foggs adfærds-workshop. Det er Fogg nærmest kameraet.

Dansk expat har skabt nyt 3D univers på nettet

Henrik Bennetsen, en dansker nu bosat i San Francisco, fortalte om sin nye startup, Katalabs, en frontløber inden for udvikling af 3D universer direkte i ens browser. Henrik fortalte, hvordan han forestiller sig, at dette nye univers kan danne grundlag for en række nye forretningsmodeller. Alle kan i øvrigt prøve at lege med hér.

Pengemangel førte til forretningsmodel

En anden god ven af ICDK, Rebeca Hwang, kiggede også forbi. Rebeca fortalte sin historie om, hvordan hun – uden en egentlig forretningsmodel - startede YouNoodle, men efterhånden som YouNoodle løb tør for penge (og YouNoodle-teamet blev trætte af at leve af pasta og ketchup!) fik udviklet en forretningsmodel, der kunne være med til at betale regningerne og udvikle virksomheden.

Rebeca Hwang foran tilhørere
Rebeca Hwang fortæller om behovet for en forretningsmodel.
Del