Videre til indhold | Videre til menunavigation
Nyt fra ministeriet
Publikationer fra ministeriet
|
11.11.2010
I karavanemode: På roadtrip med kendis fra StanfordGemt under:
Jeg er i gang med en roadtrip med professor Keith Devlin. Vi besøger 7 universiteter for at fortælle om gæsteforskerophold på Stanford og University of California. Der er frist for ansøgninger 15. november. I forrige uge havde vi vores største event nogensinde, vores meget succesfulde "Health CareVan", en nordcalifornisk roadtrip med fokus på sundheds-it med deltagelse af 120 danskere inkl. vores sundhedsminister. I denne uge er jeg igen på farten, og nu handler det om gæsteforskerpladser i Californien. Roadtrip på de danske landevejeJeg er p.t. i gang med en roadtrip med prof. Keith Devlin fra Stanford University, som jeg hentede i lufthavnen tirsdag eftermiddag. Keith og jeg kan lige netop presses ind i den lille Peugeot 206, som jeg har lejet til lejligheden – og turen går direkte til KU, hvor vi holder den første række af møder. Budgetturen inkluderer også en enkelt overnatning i mit nye hjem uden for Roskilde. Så sparer vi jo en hotelovernatning – og Keith ser ud til at befinde sig helt godt i de landlige omgivelser ;-)
7 universiteter på 3½ dag ...Vi besøger i alt 7 universiteter på 3½ dag. Fra København tirsdag eftermiddag til Roskilde, Odense, Aarhus, Aalborg og retur til København fredag. Alt sammen for at fortælle om mulighederne for at få et gæsteforskerophold på enten Stanford eller University of California (Berkeley, Davis, Santa Cruz eller Merced) og fortælle mere om mulighederne i samarbejde med Innovation Center Denmark i Silicon Valley. "Elevatorpitch" om ICDKVores gode venner på RUC tilbyder at hjælpe os med at lave en lille promotionvideo om vores aktiviteter. Vi fik 5 min. (!) Og det lykkedes mig at fortælle en hel del om vores center og vores arbejde på 5 min. og 16 sek. I kan se videoen hér, mens Keith fortæller om H-STAR hér. Frist for gæsteforskere: 15. november 2010Der er frist for ansøgninger på mandag 15. november, men heldigvis er ansøgningsprocessen meget enkel, så I kan sagtens nå at sende en kort motiveret ansøgning. Læs mere om kravene og ansøgningsmaterialet til Stanford og kravene og ansøgningsmaterialet til University of California.
|
|
