Science dating på kinesisk

På innovationscentrene arbejder vi for at fremme dansk forskning og innovation ved at hjælpe med at etablere partnerskaber mellem danske og kinesiske forskere. Vi er altså en form for "science datere", selvom vi i daglig tale mest kalder det match-makere.

Når man som jeg dækker Kina, er opgaven med at finde de bedste kinesiske forskere dog langt fra en simpel øvelse. Af flere årsager. At navigere blandt verdens største forskerpopulation med over 1,6 millioner forskere er en kolossal udfordring i sig selv. Desuden er det kinesiske forsknings- og innovationssystem en kompleks affære med over 20.000 universiteter og forskningsinstitutioner. Og ikke mindst er langtfra al information tilgængelig på engelsk, hvilket for en attaché, hvis kinesiske læringskurve ikke er tilstrækkelig stejl, er en forhindring.

Så hvad gør vi? I Shanghai prøver vi i 2011 med en ny og mere evidensbaseret tilgang.

Evidensbaseret match-making

Målet er at identificere de bedste kinesiske forskere via række almindelige og anerkendte indikatorer for excellence og forskningskvalitet, jf. fx det danske Forskningsbarometer 2010.

Den primære parameter bliver de største eksterne kinesiske kilder, som finansierer forskning i konkurrence, og hvor videnskabelig kvalitet er det primære vurderingskriterium. Akkurat som vi kender det i Danmark i form af det forskningsrådgivende system. Disse resultater kvalificerer vi ved at kigge yderligere på internationale finansieringskilder, publikationer/citationer og patenter for de forskere, som scorer højt på de eksterne bevillinger. Outputtet bliver en database, som inden for enkelte fagområder afdækker Kinas meste succesfulde og produktive forskere.

Det lyder såre simpelt. Men er det ikke. Kina er et stort land også målt på eksterne forskningsbevillinger, hvor vi anslår at skulle igennem omkring 20.000 stk. for perioden 2007-2009. Læg dertil, at al information ikke er lige tilgængelig – eller blot i samme format. Og så er al informationen på kinesisk. Med andre ord er det en meget arbejdsintensiv øvelse.

Pilot inden for life science

I første omgang kører vi et pilotforsøg for at afprøve modellen inden for life science, hvorunder vi tager to specifikke fagområder ud, analyserer dem nærmere og laver konkret match-making i efteråret 2011 mellem danske forskere og de identificerede bedste kinesiske forskere og forskergrupper.

Life science har vi valgt som område af følgende to grunde:

• Danmark er internationalt anerkendt for sine styrker inden for området. Det danske Forskningsbarometer 2010 afdækkede, at life science er det største forskningsområde i Danmark og også er stort i international sammenligning. Målt i output er området også en topscorer.
• Kina er på vej til at blive en væsentlig global aktør inden for life science. Det er det område, der både i input og output vokser relativt mest i Kina og står desuden højt på den politiske dagsorden. Som eksempel kan nævnes, at Kinas publikationer inden for områder som immunologi, molekylærbiologi og genetik er steget med over 300 % fra perioden 1999-2003 til 2004-2008.

Valget af life science er dermed også strategisk, da det etablerer Danmark på forkant inden for en kommende kinesisk styrkeposition.

Jeg mener, at vores nye mere metodiske tilgang som Kirsten Giftekniv har stort potentiale. Det giver Danmark et stærkt værktøj til at få kendskab til de bedste og mest produktive kinesiske forskere og forskergrupper, og på sigt kan databasen udbredes til andre forskningsområder.

• Abonnér på blogs via e-mail