Attaché i lange underbukser – og med kendt navnebror

Lad mig starte med at forsøge med at svare på spørgsmålet om, hvorfor samarbejde med Kina omkring det arktiske, polare og det kolde er interessant. Det er det af i hvert fald to grunde.

Store dele af Kina er kolde. Måske ikke arktisk i definitionen med en årlig gennemsnitsgrad på under 10 celsius, men de er (meget) kolde gennem vinterhalvåret. Det gælder bl.a. Heilongjiang-provinsen, hvor Harbin ligger, og hvor temperaturspændet fra vinter til sommer kan være 60-70 grader. Men det gælder også store dele af Mongoliet, Tibet og højtliggende provinser i det indre Kina. Dette forhold er naturligvis gjort til genstand for forskning.

Den anden grund er Kinas interesse i de arktiske og antarktiske områder. Dette er utvivlsomt videnskabeligt drevet, men også krydret med en geopolitisk snert. De kinesiske interesser favner både forståelsen af miljø, forskningen i og adgangen til naturressourcer og endelig navigation nordom.

Læg dertil en portion international prestige i forbindelse med at have forskning og tilstedeværelsen i vanskelige og barske omgivelser – ikke helt ulig med forskningsprogrammer i rummet.

Samarbejde med Harbin Institute of Technology

Harbin og Heilongjiang-provinsen er som skrevet blandt Kinas koldeste beboede områder, med temperaturer ned til minus 35 grader celsius om vinteren. Med omkring 10 mio. indbyggere er Harbin Kinas syvendestørste by og bærer et tydeligt arkitektonisk fra Rusland præg. Harbin går også under navnet "Orientens Paris".

Indgangspartiet på SMEE med velkomst til ARTEK under.

Byen rummer desuden et af Kinas såkaldte "C9-universiteter", som svarer til den amerikanske Ivy League, Harbin Institute of Technology (HIT), som dermed er blandt de allerbedste universiteter i Kina.

Og Center for Arktisk Teknologi (ARTEK) har tidligere underskrevet en aftale med School of Municipal of Environmental Engineering (SMEE) på netop HIT med fokus på bygge- og anlægsteknik i netop kolde områder.

ARTEK var for anden gang i Harbin for at konsolidere og konkretisere samarbejdet – og jeg benyttede også lejligheden til at drøfte øvrige muligheder for dansk samarbejde med HIT). I første omgang vil der være kinesisk deltagelse på ARTEK's årlige "Arctic Event" i Sisimut, der i år afholdes i marts og har temaet "Challenges for the Arctic Building Industry".

Desuden vil en kinesisk ph.d.-studerende komme til DTU i forået og til sommer vil aftalen bringe danske studerende til Harbin på en sommerskole og omvendt kinesiske studerende til Danmark/Grønland.

Harbin afholder hvert januar en imponerende festival for isskulpturer. Her et billede efter mørkets frembrud.

På den vis forekommer samarbejdet af være et klassisk eksempel på opstarten af samarbejde med kinesiske partnere.

Gensidige besøg kulminerer med underskrivelsen af en aftale og efterfølgende implementeres aftalen i små skridt – ofte startende med studenterudveksling – hvilket fører til opbygning af gensidig tillid, kendskab og mere forpligtende forskningssamarbejde.

Med andre ord, var besøget i Harbin en succes.

Fra Nordkina til Arktis og Antarktis

Undertegnede, der behørigt klædt og meget aktuelt beser byggeteknikken med en glaseret – og småfrossen – frugtpind i hånden.

Det var den efterfølgende rejse sydpå til Shanghai også. Her havde innovationscentret i samarbejde med ARTEK og Polar Research Institute of China (PRIC) arrangeret afholdelsen af en workshop. PRIC er Kinas fremmeste institution inden for polarforskning og kan bryste sig af en årelang erfaring med (ant)arktiske forskningsekspeditioner, tre forskningsstationer – tre på Sydpolen og en på Svalbard i Arktis – og isbryderen MV Xue Long ("Snow Dragon").

Desuden var en ny isbryder under design, og forskningsstationen Kunlun på Antarktis er under udbygning til også at have faciliteter til udnyttelse både under sommer og vinterhalvåret. På selve Dome A, det antarktiske plateau. 1.200 km og 18 rejsedage fra kysten. Her forventer PRIC at slå målingen af den nuværende kulderekord på kloden på 89,2 celsius – målt på den russiske Vostok station, som også ligger på Sydpolen.

PRIC beskæftiger sig primært med glaciologi, oceanografi, atmosfærisk miljø og biologi i polare områder og er dermed ikke et 100% match i forhold til ARTEK's ingeniørvidenskabelige fokus på bygge- og anlægsteknik, energiproduktion og miljø- og råstofområdet i beboede områder. Dog vakte ARTEK's kompetencer stor interesse i forhold til bygge og anlægsteknik under ekstreme forhold.

PRIC fremviser live-monitoreringen af diverse atmosfæriske data fra Antarktis for centerleder Arne Villumsen og professor Carsten Rode, DTU.

Men formålet med workshoppen var også et andet end aktiviteterne i Harbin. Nemlig på vegne af dansk polarforskning at forhøre sig om PRIC's og den kinesiske interesse for samarbejde med danske aktører.

Det er forhåbningen, at dette første positive stævnemøde lægger grundstenen til et øget et samarbejde mellem to nationer med adgang til og med stærke og komplimentære kompetencer inden for de kolde områder i verden.

Og det var så også på PRIC, at mit ganske almindelige navn vakte uventet respekt. Jeg blev nemlig gjort opmærksom på, at en norsk hvalfanger, skibsreder og leder af fire Antarktis-delegationer i det sene 1900-tal bar navnet Lars Christensen, og at der faktisk er områder på Antarktis, der bærer navnet i dag.

• Abonnér på blogs via e-mail