Er det farligt at tage sin forskning til Kina?

Arrangørerne var i fællesskab Det Nationale Netværk for Teknologioverførsel, Sino-Danish Centre for Education and Research og Innovation Center Denmark, Shanghai. Alle tre værter havde en naturlig interesse i emnet.

For innovationscentrets vedkommende, der har til formål at styrke danske forskning og innovation, var seminaret udtryk for et ønske om at hjemtage viden omkring intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR) i Kina for netop at styrke danskere forskeres bevidsthed, når de samarbejder med kinesiske kolleger.

Det var lykkedes os at få glimrende oplægsholdere fra både ind- og udland med mangeårig erfaring med samarbejde i og med Kina, og det havde tiltrukket med end 50 tilhørere. Programmet for den interessante dag gav et komplekst og nuanceret billede af rammerne for samarbejde med kinesiske kolleger.

Er det?

Der er ingen tvivl om, at det er forbundet med risici at dele din viden og know how i et IPR-perspektiv. Her adskiller samarbejde med forskere fra Kina sig ikke fra samarbejde med USA, England – eller for så vidt bare danske kolleger.

Skal man samarbejde med kinesiske kolleger blev der opfordret til på forhånd at gøre sig bevidst om de juridiske spilleregler.

Om det er forbundet med yderligere risici at samarbejde med Kina blev der sat fokus på gennem oplæggene fra særligt Dr Thomas Pattloch, Taylor Wessing og Dr Ulrike Tagscherer, Chinese Academy of Sciences.

Thomas Pattloch – der indtil sidste år var juridisk rådgiver ved EU-delegationen i Beijing – satte fokus på de juridiske rammebetingelser og udfordringer. Men dagen igennem blev kulturelle forhold også inddraget i præsentationerne, ligesom konsekvenserne og modenheden af det kinesiske forskningssystem blev drøftet og debatteret.

Dette skete ikke mindst i Ulrike Tagscherers præsentation på baggrund af hendes erfaringer med at arbejde med kinesiske forskere og institutioner fra en europæisk institution, Fraunhofer Geschellschaft og sin nuværende position ved Institute of Policy and Management, Chinese Academy of Sciences.

En af de mange lærer var, at opstart af forskningssamarbejde med kinesiske kolleger er en langsigtet investering, som kræver opbygning af tillid og netværk. Man skal først være en ven, førend man kan blive en forretningspartner blev det sagt.

En anden var, at skal man samarbejde med kinesiske kolleger, blev der opfordret til på forhånd at gøre sig bevidst om de juridiske spilleregler, og at en formalisering af samarbejdet i form af en aftale, der definerer og fordeler IPR mellem samarbejdspartnerne er et must. Man skal – på godt dansk – tænke sig om.

Det er farligt IKKE at tage sin forskning til Kina

Men også en ganske anden konklusion blev draget på seminaret. Nemlig, at det er farligt ikke at samarbejde med Kina.

Denne position blev understreget af de tre danske professorer, som med deres langstrakte Kina-erfaringer inden for forskellige faglige områder gav indlæg med deres besyv og samarbejdseksempler – Kim Dam-Johansen, Danmarks Tekniske Universitet, Flemming Besenbacher, Aarhus Universitet og Per Sangild, Københavns Universitet.

Opstart af forskningssamarbejde med kinesiske kolleger er en langsigtet investering, der kræver opbygning af tillid og netværk

Af den simple grund, at som den hurtigst voksende forskningsnation i moderne historie er samarbejde med Kina både nødvendigt og naturligt for danske forskere.

De kinesiske kompetencer og styrkepositioner fordeler sig ganske vist ikke jævnt inden for alle videnskabelige hovedområder, men Kina er et uundgåeligt nyt centrum for massive forskningsinvesteringer, generering af ny viden og forskning og med verdens største forskerpopulation og talentmasse.

Og det er jo præcis den præmis, der ligger til grund for at placere et innovationscenter i Kina med henblik på at styrke dansk forskning og innovation.

• Abonnér på blogs via e-mail