Kina – den videnskabelige supermagt allerede i 2013

Kina bliver inden for de næste to år den største producent af videnskabelige publikationer.

At Kina overhaler USA som den globale førerhund i videnskabeligt output og produktivitet har været forudset længe. Men at det måske allerede sker i 2013 viser Royal Societys undersøgelse af globale videnskabelige trends "Knowledge, Networks and Nations". Tidligere estimater har spået dette til omkring år 2020, men en lineær fremskrivning af udviklingen i kinesiske udgivelser fremrykker altså nu den kinesiske førerposition syv år.

CNN betegner det som Kinas "meteroic rise" i videnskab. Xinhua News bringer nyheden under overskriften "Chinese scientists set to lead the world". Og Royal Society betegner det selv som en dramatisk udvikling.

Kina har i dag overhalet både Japan og store europæiske lande som Frankrig, Tyskland og Storbritannien og er verdens andenstørste videnskabelige producent, kun overgået af USA. Men situationen ændres snart. For skønt USA stadig dominerer med 21 % af verdens udgivelser (2004-2008), er andelen faldet fra 26 % (1993-2003).

Omvendt er antallet af kinesiske udgivelser syvdoblet, og andelen er steget fra 4,4 % til 10,2 %. Med andre ord: Mindre end hver tyvende videnskabelig artikel kom fra Kina i dekaden op til 2003. Nu har hver tiende artikel kinesisk ophav. Og fortsætter denne udvikling, skifter den videnskabelige førertrøje målt i output altså ejerland om et par år.

Og gennemslagskraften?

Ét er produktiviteten, men hvad med kvaliteten? Også Kinas gennemslagskraft målt i citationer er steget. Citationer anses ofte som en simpel indikator for forskningskvalitet og kan indikere, om forskningen er videnskabelig rentabel. Her er Kinas andel vokset fra rundt regnet 0 % til 4 %, hvilket fortsat placerer landet langt efter USA, som med 30 % ejer førstepladsen.

At antal citationer ikke vokser lige så hurtigt som antal publikationer er kun naturligt, fastslår Royal Societys rapport.

Der er en naturlig forsinkelse fra en forskningsartikel publiceres, til forskningen refereres af det internationale videnskabelige samfund. Der er med andre ord intet, der tyder på, at Kina ikke også på denne parameter bliver en dominerende aktør.

Særlige kinesiske styrker

Rapporten afslører, at de fire videnskabelige kraftcentre i Kina er Beijing, Shanghai, Hong Kong og Nanjing, og at disse er blandt verdens 20 mest publicerende byer. Videnskabsministeriets strategi for videnbaseret samarbejde mellem Danmark og Kina identificerer det østlige Kina som geografisk fokusområde, og det bliver altså nu bekræftet af Royal Societys rapport.

Hvad angår fagområder, bemærker Royal Society, at Kina forekommer særlig stærk inden for nanoteknologi. Dette bekræftes af Global Research Report – Chinafra 2009, udgivet af Thomson Reuters, der også sætter fokus på Kinas eksplosive vækst i forskningsoutput. Men rapporten går et skridt videre og identificerer de områder, hvor væksten har været særligt synlig.

Den kinesiske koncentration ligger ikke overraskende inden for teknologi, ingeniørvidenskab og naturvidenskab. Eksempelvis materialevidenskab, hvor Kinas andel af verdenens publikationer ligger på godt 20 % i perioden 2004-2008. Herefter følger kemi, fysik og matematik med en verdensandel på 10-15 %. Kigger vi på områder med den største vækst fra 1999-2003 til 2004-2008 finder vi life science (fx immunologi, mikrobiologi og genetik) og jordbrugsvidenskab.

Væksten fortsætter

Nyheden bekræfter kun det forhold, at Kina er den hastigst voksende forskningsnation i moderne historie, og den kan læses som en indikation på, at Kinas massive investering og oprustning af forskning og udvikling på over 20 % årligt siden 1999 giver afkast. Og den intensive kinesiske satsning på forskning og udvikling fortsætter, det fremgår af den nye 12. femårsplan for perioden 2011-2015, som netop blev godkendt på den kinesiske Folkekongres i marts 2011.

Meget mere herom i kommende blog.

• Abonnér på blogs via e-mail