Når Vesten flytter til Østen

• Læs også blog fra USA: Stanford flager ud. Til New York og Kina!

Det ligner en trend, at udenlandske aktører sikrer sig en slagkraftig institutionel tilstedeværelse i Kina. Danmark ikke kun er med på bølgen, men står ligefrem til at blive en prominent aktør.

At Kina er en populær destination for vestlige aktører, og at konkurrencen om den kinesiske opmærksomhed er benhård, er tydeligt for enhver. Det samme er det, at vestlige lande og institutioner opererer via et væld af samarbejdsformer med kinesiske parter, der adskiller sig i rækkevidde og forpligtelse. Her er tilsyneladende lige så mange varianter, som Kina er stort.

En række af de konkrete samarbejder har dog en fællesnævner: De sikrer vestlige aktører fysisk tilstedeværelse i Kina. Det tages der godt imod i Kina, og de amerikanske universiteters varslede kinesiske satellitter – skønt meget forskellige i deres natur – har fået god spalteplads i de kinesiske medier. Selvfølgelig også fordi de netop er amerikanske.

Vestens ønske om at sikre sig en synlig og permanent platform i Kina bunder i, at det vil skabe større udbytte end "almindelige" bilaterale samarbejdsformer. En institutionel tilstedeværelse letter samarbejdet og udbygningen af relationen til de lokale forskere og virksomheder og vil lette tiltrækningen og rekrutteringen af lokale studerende. At det sker i netop Kina kan opfattes som et konkret udtryk for behovet for at etablere sig i verdens vækstcentrum på et af verdens største uddannelsesmarkeder med 20 mio. studerende, og i hvad der tegner til at blive en kommende videnskabelig supermagt.

Og fra kinesisk side bydes udenlandske institutioner velkomne. Der ses generelt positivt på internationalisering af uddannelser. I 2003 åbnede Kina for, at udenlandske universiteter kan udbyde universitetsuddannelse i landet i partnerskab med kinesiske institutioner, det er nu denne mulighed et af de amerikanske universiteter benytter sig af.

NYU Shanghai

For nyligt annoncerede New York University, at det sammen med sin kinesiske samarbejdspartner East China Normal University åbner en campus i efteråret 2013. NYU Shanghai forventer at have en første årgang af studerende på 150 bachelorer, men forudser indskrivning af 3.000 studerende på sigt inden for "liberal arts" – dvs. humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab.

Hermed lægger New York University sig i kølvandet på to engelske pionerer, der var de blandt første udenlandske universiteter på kinesisk grund til at udbyde uddannelser.

Ground-breaking ceremony of NYU Shanghai, marts 2011.

University of Nottingham Ningbo åbnede i foråret 2006 en campus i Ningbo i samarbejde med Zhejiang Wanli Education Group-University og var det første udenlandske campus, der blev godkendt af det kinesiske undervisningsministerium. Samme år etablerede Liverpool University-Xi’an Jiao Tong Universitet en campus i Suzhou, som dermed var det første partnerskab mellem to universiteter.

Det kendetegner begge de engelske universiteter, at det primære fokus er uddannelse af bachelorer og i mindre grad kandidatuddannelse og forskning. Begge universiteter har fortrinsvis kinesiske studerende – og mange af dem. University of Nottingham Ningbo uddanner i omegnen af 5.000 studerende og forventer en stigning på op til 8.000 de kommende år.

Samme universitet er desuden blevet inviteret til at åbne en søster-campus i Shanghai af Shanghais lokale regering med henblik på åbning i 2012. Denne skal komplementere universitetets Ningbo-campus. Og Shanghai har samtidig givet udtryk for et ønske om at tiltrække yderligere to-tre internationale universiteter inden 2015.

Stanford i Beijing

The Stanford Center of Peking University – se i øvrigt bloggen fra min kollega Lars Beer Nielsen fra Innovationscentret i Silicon Valley – er et væsentligt anderledes set-up end NYU Shanghai, da der ikke udbydes egentlige gradsgivende uddannelsesforløb. Det californiske initiativ har mere karakter af at tilvejebringe et "protected space" og faciliteter for Stanford-forskere og studerende i Kina og deres kinesiske kolleger.

Stanfords facilitet falder dermed i heterogen gruppe af initiativer – typisk kaldet centre – der alle tilbyder et kinesisk mødested mellem udenlandske og kinesiske forskere, der er mere projektbaseret, har kortere læringsforløb for studerende og tilbyder workshop- og konferencefaciliteter. Omvendt tilbydes ikke egentlige gradsgivende uddannelsesforløb til studerende.

Andre eksempler på fysisk tilstedeværelse i Kina fås ved at kigge til Norden. Fx Nordic Centre på Fudan Universitet i Shanghai, som åbnede allerede i 1995. Centret er en sammenslutning blandt nu 25 nordiske universiteter – heriblandt fem danske – og sikrer en platform for forsknings- og uddannelsesaktiviteter mellem Norden og Fudan Universitet.

I nordisk regi kan nævnes det forholdsvis nylige samarbejde mellem Tongji Universitet i Shanghai og det finske Aalto Universitet i form af Aalto Tongji Design Factory fra 2010. "Fabrikken" er kreativt miljø forlæring, forskning og innovation inden for primært industrielt design og er samtidig en test på, hvordan et sådan miljø fungerer i forskellige kulturer.

Selvfølgelig har Aalto Tongji Design Factory også en sauna.

Men ikke kun universiteter finder det relevant at etablere sig i Kina. En anden aktør er Sino-German Center for Research Promotion, der er en forskningsfremmende og -finansierende fond med et årligt budget på ca. 15 mio. kr. og med virkemidler som fx workshops og mobilitet. Centret er født i samarbejde mellem Deutsche Forschungsgemeinschaft og National Natural Science Foundation in China og fejrede sidste år 10 års jubilæum.

Og Danmark?

Vi følger samme trend med etableringen af Sino-Danish Centre for Education & Research – og i parentes bemærket gælder det samme for innovationscentret – som dog adskiller sig fra ovennævnte eksempler på i hvert fald to væsentlige parametre. Det er for det første et nationalt initiativ.

Danmarks otte universiteter har dannet et nationalt konsortium og har indgået partnerskab med Graduate University of the Chinese Academy of Sciences (GUCAS), som er en af Kinas førende uddannelses- og forskningsinstitutioner med godt 80 institutioner spredt over Kina. En ny dansk bygning på GUCAS Yanqihu Campus (Beijing) vil danne den institutionelle ramme om dansk-kinesisk forskning, uddannelse af ph.d.-studerende og kandidatuddannelser inden for fem områder – bæredygtigt miljø, vedvarende energi, biovidenskab & biomedicin, nanovidenskab og velfærd & innovation management.

Når SDC forventes at være fuldt udrullet i foråret 2013, vil det rumme 100 forskere, 75 ph.d.-studerende og 300 kandidatstuderende. Halvdelen danske, den anden halvdel kinesiske.

SDC forekommer dermed for det andet at placere sig mellem et "campus", hvor fokus som fx NYU Shanghai er på uddannelse i større målestok, og et "center" – som Stanfords – hvor der i højere grad lægges op til at tilvejebringe et mødested.

På den baggrund vækker den danske Kina-indsats interesse fra vores europæiske kolleger. Og også lidt beundring.

• Læs også blog fra USA: Stanford, New York og Kina!

• Abonnér på blogs via e-mail