Der er nu en rivende udvikling i gang inden for online undervisning. De amerikanske universiteter har oplevet ca. 10 procent flere online studerende siden 2002, og over 6,1 millioner studerende i USA tager nu et eller flere online kurser. Til sammenligning er antallet af fysiske studerende kun steget med ca. 1 procent årligt i samme periode. Universiteterne opruster markant indenfor online undervisnning. Ifølge en undersøgelse fra Babson Survey Research Group opfatter 65 procent af alle universiteter, og 80 procent af de offentlige universiteter, online uddannelse som kritisk for den langsigtede strategi for udviklingen af deres organisation.
Nogle af de største aktører på området er Coursera, Udacity og Khan Academy, der alle satser på at kunne tilbyde bedre undervisning og læring end traditionel face-to-face undervisning. Coursera håndplukker eksempelvis de bedste universiteter fra hele verden til at udvikle kurser, der kan følges gratis online. Der er ikke tale om et koncept, hvor kursisten sidder alene foran skærmen og ser en video uden mulighed for at interagere med andre. Courseras filosofi er, at online undervisning skal afspejle face-to-face undervisning med mulighed for at stille spørgsmål, diskutere med medkursister og undervisere og løse opgaver i forbindelse med faget. Indtil videre har mere end 3,6 millioner brugere sagt ja tak til det koncept, og derved fået adgang til over 370 kurser fra 70 universiteter. Københavns Universitet og DTU har iøvrigt også udviklet kurser til Coursera.
Baggrunden for denne udvikling er ikke bare en teknologisk mulighed, men i højere grad at online undervisning rummer et udviklingspotentiale, der kan supplere den face-to-face undervisning, der er blevet praktiseret på universiteterne i mange år. For det første kan institutionerne og de studerende bruge undervisningsmateriale fra et bredt udsnit af dygtige undervisere fra hele verden i stedet for at være begrænset til de undervisere, der er til rådighed fysisk. For det andet kan institutionerne tiltrække studerende fra hele verden og fra forskellige aldersgrupper, og de studerende får større fleksibilitet til at følge kurset, når det er muligt for dem. Endelig kan institutionerne være på forkant med den teknologiske udvikling og hele tiden eksperimentere, afprøve og ikke mindst analysere på de nye undervisningsformer.
I første omgang har det især været naturfaglige og ingeniørfaglige kurser, der har været udbudt, men samfundsfaglige retninger og humaniora begynder i høj grad at følge trop. På Coursera udbydes eksempelvis 66 kurser inden for humaniora ud af de 374 kurser, der i alt er til rådighed. Derudover udbydes kurser inden for biologi og Life Sciences, Business & Management og pædagogik.
Institutioner på alle niveauer over hele verden ser også de fælles platforme, som en mulighed for at danne internationale partnerskaber på en måde, som for få år siden ville være utænkelig. Ved eksempelvis at danne et partnerskab med Coursera, bliver universiteterne del af et voksende fællesskab, der består af universiteter fra mere end 15 lande. Den kontakt kunne med omtanke udvikles til et fysisk partnerskab med to eller flere universiteter, hvor institutionerne udveksler studerende og postdocs eller samarbejder om bestemte forskningsområder.
Mulighederne er mange, efterspørgslen er voksende og teknologien er til stede. Spørgsmålet er, om konceptet kan holde, eller studerende og undervisere kommer til at savne lugten af kridt og naboens leverpostejmad? På San José State University i Californien er diskussionen om online undervisning som en nyskabelse eller en kvalitetsforringelse bølget frem og tilbage mellem universitetsledelsen og underviserne, efter ledelsen ønskede at introducere et kursus undervist online af Harvard professoren Michael Sandel. Det er selvfølgelig en relevant diskussion, der er værd at se nærmere på. Ikke mindst rummer tilgangen nye muligheder for samarbejde på tværs af landegrænser, som jeg meget gerne vil bidrage til at udbygge – så kontakt mig endelig, hvis det har interesse.
]]>Sagen er, at det er nørderne, der er the cool guys her i the Bay Area. Det er dem, der har succeshistorierne og pengene ikke mindst. Jeg har lige været til velgørenhedsauktionen på den lokale skole og dystede med en helt almindelig familiefar i klip-klappere og poloskjorte om adgangen til en privat guidet tur til Bay Bridge. Selvom han, som så mange andre her, kommer fra en større forskningsintensiv virksomhed, var han ikke helt normal alligevel - han fik det vindende bud på 6000$ for en rundvisning på Bay Bridge! Uddannelse og viden er varen herovre og vores arbejde i R&D består i høj grad i at få noget af denne viden ført hjem til Danmark.
For at blive en aktiv del af denne eftertragtede californiske forskningsforretning, har FIVU derfor prioriteret at oprette rammeaftaler med Stanford og UC California, der dækker over 8 universiteter. Siden 2009, hvor disse aftaler blev oprettet, har næsten 200 forskere haft gavn af disse programmer og været på udvekslingsophold gennem kortere og længere perioder.
Men det handler ikke kun om at give forskerne et spændende ophold for et halvt års tid, men derimod at bringe viden hjem til Danmark, der både kan øge niveauet indenfor specifikke områder, at skrive større ansøgninger med miljøerne herovre og sidst men ikke mindst at skabe varige forskningsnetværk.
Et spændende projekt, der netop er i gang, er Aalborgprofessoren Morten Karnoe Søndergaards forskning på området omkring brugeradfærd på nettet samt udnyttelsen af sociale platforme, der på sigt kan få folk til at opføre sig mere miljøbevidst. Dette projekt har vakt så stor interesse hos vores samarbejdspartner Stanford, fonde og virksomheder, at de gerne vil deltage. Det er fordelagtigt i og med analyser viser, at forskning og internationalt samarbejde i sidste ende giver vækst på bundlinjen i hjemlandet.
At være en aktiv del af forskningsmiljøet herovre behøver imidlertid ikke kun at betyde samarbejde universiteter i mellem. Danske virksomheder kan sagtens få indblik i hvad der rører sig i the Bay Area eksempelvis gennem en organisation som QB3 – California Institute for Quantitative Biosciences. Disse har siden år 2000 støttet grundforskning indenfor kvantitativ bio-teknologi og arbejdet hen imod kommercialiseringen af denne forskning. Af denne grund samarbejder QB3 tæt sammen med ikke blot universitetsverdenen, men i høj grad også industrien. Således kan biotech virksomheder leje sig ind hos QB3 af halve år ad gangen og ad den vej få adgang til aktuel forskning på netop deres område. Denne ordning har mange amerikanske virksomheder allerede nydt godt af og for nylig har også canadiske virksomheder fået samme mulighed. QB3 ser altså potentiale i internationale samarbejder, hvilket danske virksomheder kan få nytte af.
Summa summarum er der er altså al mulig grund til at rejse over Atlanten både når det gælder forskere og virksomheder for på denne måde at opnå større internationale perspektiver og muligheder.
]]>Arbejdet byder, helt som jeg forventede, på en masse spændende udfordringer og er meget krævende. Jeg synes alligevel, at jeg har fået en flyvende start, idet min forgænger på posten, Lars Beer Nielsen, og jeg overlappede i nogle uger. Det betød, at en stor del af netværket og lingoet herovre nemt kunne overtages.
Mine første betragtninger herovre er ganske banale – forskningsmiljøerne er stærke, tingene går lidt hurtigere, end det vi er vant til og start-up kulturen er meget mere udtalt. Jeg synes dog, at det er meget positivt og bemærkelsesværdigt, at de amerikanske miljøer kender, og ikke mindst har store roser tilovers for den danske forskningsindsats. Særligt kendte er de danske miljøer inden for lifesciences og cleantech. Det skyldes selvfølgelig, at vi publicerer flittigt på disse områder, men også har erhvervsmæssige kompetencer her.
Et godt eksempel herpå er en stort anlagt konference, som vi netop har afholdt sammen med UC Berkeley og DTU om fotonik. Med 200 deltagere var konferencen en succes med interessante indblik i nye teknologier indenfor kommunikationsteknik og biofotonik – og ikke mindst med stor interesse fra erhvervslivet herovre. Vi arbejder nu på at formalisere samarbejdet mellem DTU, Stanford og UC Berkeley yderligere med store fordele for begge parter.
Eksemplet ovenfor – at skabe længerevarende relationer med de stærkeste forsknings- og uddannelsesmiljøer bliver en af mine vigtigste opgaver herovre sammen med brobygningsinitiativer – og der er heldigvis flere af denne type samarbejder undervejs.
Men også den omfattende viden, som vi har i Danmark om effekterne og værdien af forskning og innovation og det at uddanne sig, vækker ret stor begejstring herovre. Det har ikke på samme måde været vigtigt at belyse disse effekter her – men det er en tendens, som er stigende, idet særligt de offentlige forsknings- og uddannelsesmiljøer har været og vil være presset økonomisk lang tid endnu. Det har blandt affødt, at jeg er inviteret til Scripps College næste måned for at tale om den danske forskningsinfrastruktur, og jeg har inviteret mig selv til at gøre det samme på Stanford.
Så for de interesserede og samarbejdsorienterede er der masser af frugtbare relationer at opdyrke her. Skriv eller ring – jeg glæder mig til samarbejdet!