Videre til indhold | Videre til menunavigation

Skribent
Nikolaj Helm-Petersen
Sted: München, Tyskland
Nikolaj Helm-Petersen
Nikolaj Helm-Petersen er udstationeret ved innovationscenteret i München som teknologi- og forskningsattaché. Tyskland er verdens største eksportør og Danmarks største eksportmarked. Bayern er Tysklands rigeste delstat og kraftcenter for uddannelse, innovation og teknologi.
 
30.04.2012

En ultrarig tysk erhvervskvinde og 4.329 entreprenante nyuddannede danske kandidater

Haves: ung dansk talentmasse. Ønskes: 4.329 entreprenante iværksætteraktive nyuddannede kandidater. Løsning: en ultrarig tysk forretningskvinde for bordenden.

Mens nyuddannede i Danmark rammes af ledighed har Technische Universität München med UnternehmerTUM Center for Innovation and Business Creation fundet opskriften. En tredjedel af alle studerende ved det teknisk-videnskabelige sydtyske eliteuniversitet har været omkring iværksættercenteret inden de forlader universitet. Nu valfarter danskerne dertil og der er meget at inspireres af.

Finanskrisens ubehagelige efterladenskaber i form af høje arbejdsløshedstal for nyuddannede er desværre fortsat et presserende problem. Med udsigt til vedvarende smalhals i den offentlige sektor, et dansk erhvervsliv i lavere gear og et tilsyneladende generelt dansk vækstproblem, kan vi næppe bare tilbringe tiden i de berømte hængekøjer afventende bedre tider mens arbejdsløse nyuddannede ophobes. Når hverken politikerne eller de arbejdsløse akademikere kan borttrylle de halvkedelige beskæftigelsestal i den hjemlige økonomi må mere håndgribelige redskaber nok overvejes. Én af de ting man fra dansk side her kan ty til er yderligere at fremme entreprenørånd og iværksætteri ved universiteterne. Dette ud fra en simpel hvad-udad-tabes-skal-indad-vindes-devise: Når jobbene ikke er derude så må vi selv skabe dem. Og når man i München kan producere både øl og entreprenante universitetsstuderende, så må danskerne også kunne gøre dem kunsten efter.

Ifølge Styrelsen for Universiteter og Internationalisering var der i 2010 i alt 12.989 studerende, der fuldførte en kandidatuddannelse ved danske universiteter. Omregnet til danske forhold ville TUMs tredjedelsmodel indebære at de danske universiteter tilsammen årligt skulle producere 4.329 kandidater, som hver især havde været igennem en eller flere iværksætteraktiviteter undervejs i studiet i form af kurser, seminarer, workshops, summer-schools, formaliserede skemalagt semesterundervisningsforløb, foredrag, gå-hjem-møder, coaching sessioner osv. Der findes ikke detaljerede opgørelser af hvor mange studerende der indgår i de forskelligartede iværksætteraktiviteter ved de 8 danske universiteter. Men har man fulgt med i området synes der klart at være tale om et hastigt stigende aktivitetsniveau. Fra 2003 og frem har Videnskabsministeriet / Uddannelsesministeriet årligt publiceret Iværksætterbarometeret med opgørelser af nogle typer iværksætteraktiviteter. Bevillingsmæssigt blev der desuden i 2010 for alvor sat skub i tingene med en 80 millioner kroners bevilling til to store satsninger. Med 45 millioner til Det Entreprenørielle Universitet modtog AU de fleste midler mens CBS, DTU og KU ved samme lejlighed tilsammen modtog 36 millioner til et universitetsbaseret entreprenørskabscenter i hovedstadsområdet. Endelig har EU-midler og ikke mindst Fonden for Entreprenørskab støttet en lang række konkrete projekter ved de danske uddannelsesinstitutioner. Bag Fonden står fire ministerier samt en hel række organisationer og virksomheder.

Danske universitetsstuderende fra Katapult
Danske universitetsstuderende fra Katapult (KU, DTU og CBS) på besøg i Fraunhofer Venture i München-hovedkontor. Fraunhofer institutterne er Europas største organisation for anvendelsesorienteret forskning og har med ejerskabet af MP3-patenter økonomiske muligheder for at forfølge lovende ideer. Foto: Nina Riis, Katapult, Københavns Universitet.

I dag rummer det danske universitetslandskab en rigdom af centre, enheder, foreninger og projekter som hver især promoverer studenteriværksætteri, udbyder entreprenør fag, -forløb og -viden, coacher, opmuntrer, informere og fundraiser. I hovedstadsområdet står bl.a. CBS, DTU og KU sammen bag både CIEL og Next Generation. Herudover huser DTU Væksthus+ og Stardust-DTU.dk mens KU's bio-, natur- og sundhedsvidenskabelige fakulteter står bag studenterhuset Katapult. På samme vis er Katalyst aktiv på KUA. Ved CBS finder man Copenhagen School of Entrepreneurship samt studenterforeningen 360 mens AU Center for Entreprenørskab og Innovation og STARTit er aktive i Århus. I Nordjylland kan man finde SEA Supporting Entrepreneurship og KickstartAAU.dk og ved Syddansk Universitet IDEA Entrepreneurship Centre. Hjemstederne for ITU Innovators og RUCinnovation giver vist sig selv og endelig finder man på Gatetocreate.dk en sammenslutning af danske iværksætter-studenterorganisationer.

Hvad kan vi lære af de tyske erfaringer?

Først og fremmest har en række tyske universiteter nok fokuseret på vigtigheden af entrepreneurship og studenter-iværksætteri før vi gjorde. Nærlæsning af danske hjemmesider efterlader indtryk af et område præget af reorganiseringer, fusioner, navneskifte og knopskydninger mv. En dansk 2007-evaluering beskrev således en pioneering era. Der synes stadig i dag at være tale om et område i vækst. Men også – sammenholdt med universiteternes traditionelle fokus på forskning og uddannelse – et område som forsat er i sit vordende. Organisatoriske og rammemæssige forhold omkring universiteternes indsats debatteres da også flittigt: Omkring finansielle incitamenter har direktøren for ASE a-kassen for selvstændige fx foreslået, at de danske universiteter belønnes økonomisk efter antallet af selvstændige, de udklækker, mens landets studenterforeninger netop overfor Christiansborg har efterlyst mere fleksibilitet i studieopbygningen og større erhvervssamarbejde som vigtige indsatsområder.

I München – byen der (næsten) ser sig selv som Europas svar på Silicon Valley – har et par universiteter med succes valgt et tredje fokus: De har inviteret de allerrigeste erhvervsfolk inden for universitetsmurene og tildelt dem centrale roller i arbejdet med entreprenørskab. Dette har som et andet kinderæg affødt hele tre ting: erhvervsnærhed, finansiering og rollemodeller. 

"Mit meinem Engagement möchte ich als Unternehmerin ein Zeichen für die Förderung von Unternehmertum in Deutschland setzen. Die Arbeit der UnternehmerTUM ist ein wichtiger Schritt zu einer neuen Gründerkultur in unserer Gesellschaft."

Susanne Klatten, Gesellschafterin und Vorsitzende des Aufsichtsrats der UnternehmerTUM GmbH.

Sæt en rigmand/kvinde for bordenden

Susanne Klatten, økonom og arving efter BMW-familien, er ifølge Forbes god for 13 milliarder dollars, en af de rigeste personer i Tyskland og nummer 59 på verdensranglisten. Hun er også formand for bestyrelsen ved UnternehmerTUM og har hjulpet centeret på benene med en 5-årig startpakke på 2,8 mio. euro. Falk F. Strascheg er en af Europas største business angels og venture capitalist. Han har været formand for European Private Equity and Venture Capital Association og har angiveligt selv understøttet 160 nye teknologivirksomheder. Han er også manden bag Strascheg Centeret for Entrepreneurship ved Hochschule München – i dansk sammenhænge nok mest at sammenligne med en kombineret handels-, ingeniør- og professionshøjskole. Ikke desto mindre har netop Hochschule München for næsen af byens store akademiske eliteuniversiteter TUM og LMU i 2011 vundet den føderale tyske konkurrence EXIST om status og penge som autoriseret tysk Gründerhochschulen. Universiteterne imellem både samarbejdes og konkurreres der dog forsat på livet løs – og aktivitetsniveauet er højt. Møder man således en regnvåd hverdagsaften op til oplæg om fordele og ulemper ved forskellige ejerkonstruktioner mødes man af 50 interesserede studerende, som flittig spørger løs til den indbudte juridiske ekspert.  

Oversat til danske forhold ville de tyske erfaringer svare til at Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, Gunhild Kirk Johansen (Lego-familien) eller måske Jørgen Mads Clausen (Danfoss), Niels Due Jensen (Grundfos) og Lars Larsen (Jysk) hver især tilbød tid, opmærksomhed og personlig ekspertise til de mange initiativer, der vokser frem af de iværksætterlystne danske universitetsmiljøer. Dette ville nok med garanti skabe noget af den praksisnærhed og tilknytning til erhvervslivet, som efterlyses. Og mon ikke et personligt arrangement ville få de velhavende danske rigmænd og –kvinder til før eller siden også at donere lidt af den personlige formue?

Del