Stanford-projekt: Tværvidenskab over 10 tidszoner

Vi er to studerende, der i dette semester deltager i et særligt kursus på Stanford Universitet ved navn AEC Global Teamwork Project. Projektet handler i al sin enkelthed om, at vi på tværs af fagdiscipliner og landegrænser i grupper skal designe et byggeri, som vi skal præsentere for en jury i maj måned på Stanford. Kurset afvikles af Stanfords Process Based Learning Lab.

AEC står for Architects, Engineers og Construction Managers. Studerende fra hele verden og med vidt forskellige forudsætninger deltager i dette projekt, og kurset benytter sig af en projekt- og procesbaseret indlæringsteknik. Ud over de ovennævnte retninger er der også tilknyttet enkelte med speciale i MEP (mechanical, electrical and plumbing) og LCM (lifecycle management). I alt deltager vi ca. 40 studerende i 7 grupper af 4-7 studerende. Hver gruppe skal designe et universitetsbyggeri på baggrund af et byggeprogram. Alt dette foregår virtuelt, da vi alle kun er samlet på Stanford én uge i januar og én uge i maj.

Og vi er ... Shanie og Astrid

Jeg hedder Shanie Jensen og er lige startet på overbygningen "Functional design" på DTU. Jeg interesserer mig primært for indeklima, energi og bæredygtighed. Jeg fik tilbuddet om at deltage i dette projekt af min studieleder, lektor Lotte Bjerregaard Jensen. Herudover arbejder jeg som studentermedhjælper i Moe og Brødsgaard A/S.

Jeg har taget bacheloruddannelsen i Bygningsdesign, hvilket er en ingeniøruddannelse der fokuserer på det tidlige samarbejde mellem arkitekter og ingeniører. Udfordringen i dette projekt i forhold til dem, jeg tidligere har lavet, bliver altså det konkrete samarbejde med arkitekter og studerende fra andre studieretninger.

Jeg hedder Astrid Hall og er studerende på Kunstakademiets Arkitektskole i København. Sideløbende med min deltagelse i AEC arbejder jeg på mit afgangsprojekt, der er udledt af AEC Global Teamwork Project.

Også i mit tilfælde var det min lærer, hér Karina Mose, der spurgte, om jeg ville deltage.

Min forudsætning for deltagelse i AEC var interessen for, hvordan arbejde tværfagligt udmønter sig i resultatet. Kan arkitektens rolle ændres til det bedre og være bedre integreret i en samarbejdsproces, eller giver man for meget kald på det arkitektoniske formsprog ved at skulle aflevere konkrete tegninger som noget af det første i den kunstneriske skitsering?

Hvad er det her for noget?

Da vi kort efter sommeren havde tilmeldt os dette kursus, kom det nærmest som en overraskelse, da Renate Fruchter (professoren fra Stanford, der leder dette kursus) i slutningen af oktober rent faktisk ringede over Skype og interviewede os. Herefter gik der nogle uger med sommerfugle i maven, indtil det endelig blev bekræftet, at vi skulle af sted.

Vi mødtes på DTU med hver vores vejleder og havde en god snak om turen, men hvad projektet egentlig gik ud på, var der ingen, der var helt klar over. Efter dette møde bestilte vi flybilletter.

I juleferien mødtes vi igen for at sikre os, at alt var på plads. På trods af en hyggelig aften havde ingen af os endnu et rigtigt billede af, hvad det egentlig skulle handle om. Var det et energirigtigt byggeri? Hvor mange skulle man være i grupperne? Kunne vi komme i gruppe sammen? Hvem var hende Renate egentlig, og hvad og hvor fint var "business formal" egentlig? (Vi havde tidligere modtaget en mail med påklædningsrestriktioner).

De første tre dage ...

Vi ankom til Palo Alto, byen hvor Stanford-universitet ligger, en times tid fra San Francisco, et par dage før kurset skulle starte. Vi fik derfor tid til at se San Francisco, Palo Alto og besøge både Stanford-universitet, UC Berkeley og Innovation Center Denmark, hvor Lars Beer Nielsen, lbn@innovationcenterdenmark.com, vores kontaktperson, arbejder. Alt sammen helt utrolige oplevelser, som i sig selv er en blog værdig. Vi vil dog forsøge at holde os til dette projekt.

Den første officielle begivenhed fandt sted om aftenen og var en præsentation af samtlige medspillere samt en stående buffet og ikke mindst smalltalk og networking. Vi har været omkring 70 personer; studerende, undervisere samt mentorer fra erhvervslivet.

En ren maraton!

De følgende tre dage var en ren maraton. Vi mødte kl. 9 om morgenen og arbejdede til kl. 22-23 om aftenen, kun afbrudt af de såkaldte "biobreakes", dvs. to minutter til at gå på toilettet m.m.. Måltider blev typisk indtaget under en forelæsning.

Vi blev præsenteret for en del spil, der gik ud på at styrke vores samarbejdsevner og gøre os opmærksomme på os selv og vores signaler. Sideløbende fik vi undervisning i, hvordan vi rent praktisk ville komme til at arbejde sammen over nettet og indblik i en del programmer såsom Skype, GoToMeeting, Smart Notebook og Teleplace. Alle værktøjer, der hjælper os med at udveksle information og umiddelbart skitsere på skærmen og evaluere hinandens skitser/udregninger.

Fra start blev vi indprentet (til tider for meget) vores baggrund og kulturer inden for vores specifikke fag, hvilke problemer vi ville få med gruppemedlemmer, og hvordan vi selv opførte os. Såsom at europæeren er frembrusende, mens japaneren er stille og siger, han har forstået, selvom han ikke har.

Det meget intense undervisningsmiljø og de mange nye fagudtryk, forkortelser og alene det, at det hele selvfølgelig foregik på engelsk, gjorde os fuldstændig udmattede om aftenen. Der var dog stadig overskud til en øl og lidt socialt samvær på den lokale sportsbar.

Møder på trods af tids- og kulturforskelle

Tidszonerne ville kunne arbejde med os eller imod os. Vi fik at vide, hvordan vi kunne udnytte struktureringen af arbejdet, så tidsforskellen ville være med os.

Vi er nu medlemmer i hver vores gruppe og deltager i 2-4 møder over GoToMeeting hver uge. Det ene møde er et fælles møde for hele holdet og består enten af egentlig undervisning eller delpræsentationer af, hvor langt alle grupper er nået i deres proces.

Indtil videre fungerer teknikken nogenlunde, og gruppearbejdet virker til rent faktisk at kunne lade sig gøre. Den 7. maj har vi den endelige præsentation. Efter denne vil vi skrive anden del af denne blog, hvor vi vil beskrive forløbet, hvad der har fungeret, og hvad der ikke har.