Videre til indhold | Videre til menunavigation
Nyt fra ministeriet
Publikationer fra ministeriet
|
26.04.2011
Aarhus, Stanford, Berkeley og tilbage igenGemt under:
En beretning om nyheder, teknologi, netværk, samarbejde – og californisk regnvejr. Anledningen var konferencen Crossing Boundaries – News, Technologies and Audiences. Af Henrik Bødker, Center for Journalistiske Universitetsuddannelser, Aarhus Universitet I slutningen af marts var Center for Journalistiske Universitetsuddannelser ved Aarhus Universitet (CJU) medarrangør af en konference på UC Berkeley med titlen Crossing Boundaries – News, Technologies and Audiences. Og der blev krydset, måske også flyttet, grænser i de dage, og også i samarbejdet, der gik forud. Begivenheden var nemlig et samarbejde mellem CITRIS (Center for Information Technology Research in the Interest of Society), Berkeley Center for New Media, The Graduate School of Journalism at UC Berkeley, CJU og – ikke mindst – Innovation Center Denmark, der ud over velvillig og generøs økonomisk støtte også ydede en stor indsats i planlægningen og afviklingen af konferencen. Alle telefonmøderne og de mange mails var dog næsten glemt, da den danske delegation (fra Roskilde og Aarhus universitet samt Danmarks Journalisthøjskole) dagen inden selve konferencen – i regnvejr – drog ud på en spændende besøgsrunde: Vi startede på Innovation Center Denmark, hvor Lars Beer Nielsen fortalte om området, og centrets arbejdsopgaver; herefter tog vi til Stanford University, hvor vi over frokost i The Faculty Club havde en spændende snak med David Nordfors og Ted Glasser, der begge arbejder med og forsker i journalistik på Stanford; derefter tog vi til UC Berkeley, hvor vi besøgte The Graduate School of Journalism for endelig at slutte på Center for Investigative Reporting (også i Berkeley), hvor vi hørte om deres arbejde med fondsstøttet graverjournalistik.
På mange måder var det en ideel optakt til de næste to dage, der også bestod af en blanding af forsknings-præsentationer og indlæg og erfaringer fra forskellige medier i en foranderlig verden. Hvad man, i mangel af et bedre ord, kan kalde netværks-journalistik blev således belyst med både forskningens begreber og analyser og, blandt andet, igennem Al Jazeeras erfaringer med at skulle forholde sig til Twitter-inputs i forbindelse med det arabiske forår og ud fra de kvaler som The New York Times havde haft med at behandle den utrolige mænge data, som Wikileaks gav dem.
Det var nogle meget spændende og produktive dage, hvor der blev knyttet mange forbindelser imellem forskere (fra Europa, USA, Asien og Australien) og aktører tæt på de nyeste udviklinger i medieverden. Det første synlige resultat af dette vil være en antologi med indlæg fra konferencen. De vigtigere resultater er imidlertid mere uhåndgribelige og består af de bånd, der blev knyttet på kryds og tværs af nationer, kulturer, professioner, discipliner og andre af de grænser, vi ellers omgiver os med. Set fra min egen lille verden (CJU på Aarhus Universitet) er det største resultat de bånd, der blev forstærket til de enheder på UC Berkeley, der var med til at arrangere konferencen. Og her spillede Innovation Center Denmark en væsentlig rolle. Dialogen om kommende arrangementer og samarbejde om undervisning og forskning er allerede godt i gang. Hvad det vil bringe kan kun tiden vise. Og så håber vi, at det ikke regner næste gang, vi tager til Berkeley. |
|
