Fra idé til virkelighed

Er Stanford University et sted, en erfaring eller måske en tilstand? Man skal ikke have tilbragt lang tid på Stanford University, inden man tumler med dét spørgsmål.

Efter de første ni måneder som gæsteforsker på Stanford har jeg stadig ikke noget klart svar. Men det nok er lidt af det hele, der sammen er med til at skabe unikke vilkår for forskning og udvikling i et meget innovativt hjørne af USA.

Facilitering af ideer

Præcis hvad der gør, at ting sker hér, som ofte kuldsejler undervejs andre steder, ved jeg ikke, men strukturen og selvforståelsen på Stanford gør en forskel.

Mit forskningsophold på Stanford er delt mellem H-STAR Institute og Stanford School of Medicine, med seks måneder hvert sted, hvilket har givet en fornemmelse for forskelligheden mellem forskningsinstitutioner på Stanford. Hvor School of Medicine har en ret formel, hierarkisk struktur, virker store dele af det øvrige universitet nærmest anarkistisk. Der er ofte ikke langt fra en tanke tænkes, til den efterprøves.

Mette Terp Høybye foran den nye del af Med School.

Som så ofte hér har den afgørende oplevelse i mit ophold ikke været den planlagte aktivitet, men den uventede mulighed.

Mødet med Katalabs var med til at give luft under vingerne til en idé om at udvikle et socialt, virtuelt miljø for unge med kræft. Katalabs er en startup, der udvikler browserbaseret 3D-software, og vokser ud af flere års forskning på Stanford Humanities Lab. Over en kop kaffe med Henrik Bennetsen, som er CEO i Katalabs, skabte vi grundlaget for et spændende samarbejde, og ud af den tirsdag morgen i marts voksede projektet BE.

Med støtte fra Børnecancerfonden i Danmark, er vi igang med at udvikle det første browserbaserede 3D-miljø for unge med kræft. Målet er at skabe en målrettet, virtuel sundhedsintervention, der skal styrke de unges oplevelse af handlekompetence og give et socialt netværk af ligestillede unge patienter. Vi har etableret samarbejde med Rigshospitalet og Århus Sygehus om at pilotteste BE med unge kræftpatienter i behandling dér efter årsskiftet.

Vejen mellem idé og virkelighed synes kortere på Stanford.

Nærhed

Stanford campus er betagende. Strukturen og den fysiske nærhed mellem fakulteterne er med til at understøtte den dybe, interdisciplinære ambition, der bærer en stor del af forskningen.

En af de helt store forskelle, jeg oplever i mit daglige arbejde, er, at forskere her er vant til at tænke på tværs af discipliner og har dyb respekt for hinandens faglighed. Mere usædvanlige faglige kombinationer på tværs af videnskaber er intet særsyn hér.

I BE-projektet har vi glæde af samarbejde med forskere fra så forskellige institutioner som Computer Science, School of Medicine og School of Education.

Tværfaglighed er ikke en forskningspolitisk ambition, men en etableret praksis. Det betyder, at de store forskningsprotokoller anerkender kompleksiteten i de spørgsmål, de rejser, og derfor engagerer en bred gruppe af forskere i samarbejdet om et svar.

Nysgerrighed

Den tværfaglige praksis skabes i særdeleshed gennem åbenhed og interesse for andre forskeres arbejde.

Nysgerrighed er ikke en karakterbrist, men en livsnødvendig dyd hér – og i Silicon Valley generelt. Finder du ikke ud af, hvad en person arbejder med, så mister du potentielt en mulighed for samarbejde og udvikling af din egen viden og kompetencer.

Desuden har Stanford siden sin grundlæggelse næret en ambition om, at den forskning og uddannelse, der har til huse hér, skal kunne finde praktisk anvendelse. Det afspejles i rækken af patenter og banebrydende ideer, der er udgået fra Stanford. Men jeg oplever også, at det dagligt afspejles i måden, man stiller faglige udfordringer til de studerende, eller i måden forskningen skaber samarbejde med erhvervslivet eller andre relevante partnere.

Der er plads til store ideer her – og nærhed til et netværk, der kan være med til at realisere dem.