NASA, Danmark og Reform-aktivisme

Frank Sinatra sang at New York var "the city that never sleeps" – men jeg kan fortælle, at det stykke jord, der strækker sig fra San Francisco til San José, ligeledes er et sted, hvor ingen synes at sove. Hvorfor? Fordi alle arbejder fra tidlig morgen til sen (sen!) aften, mens de håber på og drømmer om at skabe radikale ændringer. Noget anderledes forholder det sig desværre fortsat i Danmark.

Udsendt af Novozymes

Jeg hedder Anders Handlos Grauslund og har netop færdiggjort en MA i Bioteknologi på Københavns Universitet. Min rejse mod de ovenfor nævnte erkendelser begyndte, da jeg som studenter-ansat i Novozymes Business Development and Acquisitions (BDA) gæstede en workshop i Washington D.C. Workshoppen 'Algal Biofuels Technology Roadmap Workshop', som blev afholdt af U.S. Department of Energy's (DOE) Office of Energy Efficiency and Renewable Energy (EERE), var samtidig min ilddåb som repræsentant for Novozymes.

NASA: Kritik af olieindustrien

Anders Handlos Grauslund ved NASA/UC Santa Cruz. Foto: Dan Dion.

Under konferencen blev en spørger gentagende gange ved med at rette sin stærkt artikulerede kritik imod de tilstedeværende oliefirmaer og deres manglende (ægte) engagement i løsningen af energi-problematikken. Spørgeren var ydermere interessant, idet han repræsenterede NASA. Jeg havde aldrig før haft fornøjelsen af at være i selskab med en forsker fra NASA, ej heller en forsker som med så veldrejede ord og argumenter kunne få opponenterne på glat is.

Kontakt til NASA

Under de indlagte networking-sessioner lykkedes det mig at få kontakt til professor Jonathan Trent, som NASA-repræsentanten hedder. Med sine vindende og imponerende personlige og professionelle egenskaber som fortæller beskrev Jonathan, hvorledes han forestillede sig at revolutionere dagens olie-drevne økonomi via en række stærke og innovative ideer. Han inviterede mig ligeledes til en algeworkshop, som pudsigt nok skulle foregå på Lolland (medsponsoreret af Innovation Center Denmark), omhandlende hans ideer.

Molekyle som svejtserkniv

For ikke at give et resumé af hele den proces, der ledte op til, at jeg selv kortvarigt kom til at arbejde for NASA, vil jeg her nøjes med at skrive, at mit professionelle samarbejde med NASA blev støbt med hjælp fra 3 parter; min daværende arbejdsgiver Novozymes, Innovation Center Denmark, Silicon Valley og så Jonathan Trent selv fra NASA.

Fra begyndelsen var det meningen, at jeg skulle lave videnskabeligt forskningsarbejde på et nano-biotek projekt. Ideen var helt enkelt at skabe et molekyle, som kunne agere som en slags svejtserkniv under processering af materialer, som skulle omdannes til brændstoffer. Uden at blive alt for teknisk, kan det siges, at svejtserknivs-princippet er specielt, idet at man kan give mange egenskaber til et molekyle – og dermed signifikant forkorte og forbedre økonomien i produktionen af alternative brændsler – noget især NASA er interesserede i, da rumfart som bekendt er en meget energikrævende branche.

Personlig assistent for NASA-professor

Skæbnen ville det imidlertid anderledes, og min rolle blev i stedet at agere som en slags personlig assistent for prof. Jonathan Trent på et andet omend beslægtet algeprojekt på NASA. Denne rolle gav mig mulighed for at møde og besøge spændende mennesker fra en række af USA's og verdens bedste forskningscentre og mest innovative forretningsfolk. Blandt disse, folk fra The Jet Propulsion Lab (JPL), Stanford Research Institute (SRI), URS Corp. (et lille firma med 60 tusinde ansatte) og mange, mange, flere.

Jeg arbejdede med udviklingen af projektet, hvis tekniske detaljer jeg ikke vil beskrive her (men kan læses om i bl.a. New York Times, sammen med et hold NASA-ansatte, som formentlig bliver kraftigt forstærket inden for den nærmeste fremtid.

Pionerånd og ægte ønske om at løse energiudfordringen

Den mest slående erkendelse jeg gjorde, mens jeg havde privilegiet af at arbejde for NASA, var, at se hvor anderledes entusiastisk medarbejderne gik til deres arbejdsopgaver. Der var en pionerånd og et oprigtigt ønske om at ændre på verdens energiproblemer samt en fantastisk glæde og imponerende arbejdsmoral.

Folk arbejdede som besatte. Ikke for personlig vinding – men for et fælles bedste. Jeg kunne ønske mig noget mere af den ånd derhjemme i Danmark. Jeg tror, vi må indse, at der skal arbejdes meget hårdere, hvis vi skal nå et samfund, hvor vi har velfærdssamfundets sociale luksus, men også konkurrenceevne, som kan betale glæderne.

Én fod i udviklingslejren og én fod i den kommercielle lejr

Samtidig med mit NASA-engagement, arbejdede jeg desuden for en gruppe forretningsfolk i firmaet Kosha Group. Arbejdet bestod i at klargøre et af koncepterne fra NASAs teknologi til salg. Dette samarbejde ledte efterfølgende til en ansættelse som skandinavisk repræsentant for Kosha Group. Ved at arbejde for NASA og disse dynamiske forretningsfolk fik jeg en personlig drøm opfyldt. Gennem arbejdet med morgendagens teknologier med en fod i både udviklingslejren og i den kommercielle lejr blev jeg fagligt beriget på en måde, som jeg nok aldrig ville være blevet det i Danmark.

Bliv reformaktivist!

Slutteligt vil jeg opfordre alle studerende, universiteter og virksomheder i Danmark til aktivt at deltage i den reformation af uddannelsesinstitutionerne, som er nødvendig. Mange danske studerende er ikke interesserede i de processer, som vi højst sandsynligt skal leve af i fremtiden. Det var jeg heller ikke selv, indtil jeg fik syn for sagn gennem en række rejser til universiteter i udlandet. Steder hvor man har lykkedes i at skabe centre, der skal arbejde med det 21. århundredes problemer gennem radikal innovation.

Det kunne vi også gøre i Danmark – så hvorfor gør vi det ikke?