Oktoberfesten fylder 200 år
Vi kommer ikke uden om det – på utallige opfordringer kommer her et indlæg om Oktoberfesten, som en blog om München selvfølgelig ikke kan undvære.
Oktoberfesten 2010 sluttede denne uge efter en flot 200-årsfødselsdag – selvom den undervejs har været aflyst nogle gange, bl.a. pga. to verdenskrige.
Den første Oktoberfest i 1810 var en forlovelsesfest for Bayerns kronprins Ludwig (den senere kong Ludwig d. 1.) og hans trolovede, prinsesse Therese af Sachsen-Hildenburghausen. Deraf kommer navnet Theresienwiese; den Fælledparken-agtige eng centralt i München, hvor Oktoberfesten bliver holdt.
I alt har festgæsterne i år konsumeret over 7 mio. l øl. Det lyder jo af en hel del, men i betragtning af, at Oktoberfesten har haft ca. samme antal gæster – og at øl (selvfølgelig da!) serveres i literkrus, er det egentlig temmelig lidt.
Paradokset dækker over, at Oktoberfesten er meget mere end de muntre billeder fra de små tyve øltelte, lige fra snobberne i det dyre Hippodrom-telt til de engelske dødsdruk-turister i Hofbräuzelt; mange af de besøgende kommer aldrig indenfor i de 11.000 mand store teltkonstruktioner, hvor larmen, lugten og en masse møffen rundt mellem fulde folk alligevel kræver et vist mindset.
I stedet bevæger fx børnefamilier og ældre ægtepar sig rundt på den resterende del af Theresienwiese, som er tæt besat med pølseboder, honninghjertestande, karruseller og andre forlyster. Et af Oktoberfestens hovedvartegn er faktisk et pariserhjul.
Det er denne bredere fest, der gør Oktoberfesten til noget særligt, altså ud over, at den varer i to uger. En gammel ven af mig var sidste år på besøg til Oktoberfesten og udbrød spontant: "Det her er jo lige som Hjallerup Marked! – altså … bare meget, meget større!" Og betragtningen er ikke helt forkert; Oktoberfesten er bare den største og længste udgave af en god, gammel tysk tradition for høstfester med en masse øl og bal i gaden, som snart sagt alle tyske byer med respekt for sig selv har nu og da.
Fakta:
- Første Oktoberfest: 1810
- Besøgende 2010: 6,4 mio.
- Fortæring: 7 mio. l øl, 114 okser, 500.000 Hendl - altså kyllinger
- En tjener kan tjene mellem 5000 og 10.000 euro på to uger – selvangives næppe
- Strømforbrug: 3 mio. KW-timer eller hvad der svarer til en by på godt 20.000 indbyggere
Normalt koster det penge at holde fest, men i München er det lykkedes at gøre det til en stor forretning. I alt 1 mia. euro tjener Bayern på Oktoberfesten som samlet begivenhed, hvilket gør det til den største enkeltstående indtægtspost i det bayerske nationalregnskab. Men kun halvdelen kommer fra det, der foregår på Theresienwiese og deromkring – resten er hotelovernatninger, biografbilletter, tøjsalg, lufthavnsafgifter osv.
Oktoberfesten er nemlig blevet til big business, og udlændinge i tusindvis stiller sig i kø for at købe Lederhosen og Dirndl for at være behørigt traditionelt påklædt. Som det jo altid har været på Oktoberfesten, ikke?
Nej. Vores tyske kolleger på innovationscenteret fortæller, at hele Lederhose-moden er noget, der er kommet til inden for de sidste 10-15 år. Selv ejer kun et fåtal af dem et par læderbukser eller en dirndl, og de opfatter den påklædning som et tegn på en bonderøv, rent ud sagt. Selv ville de aldrig have gået til Oktoberfest, da de var unge: Det var kun noget for gamle mænd, der lugtede. (Selv i dag er der mange münchenere, der foretrækker at rejse væk under Oktoberfesten)
Dermed er vi ved noget af det mest interessante og mindst kendte ved Oktoberfesten, nemlig den stille fornyelse, der er skabt. De gamle folkedragter i uld kan man selvfølgelig stadig have på, men de 20-årige piger køber gerne en nedringet og lårkort version – man skal jo til fest, ikke? Det er på den måde lykkedes at gøre et lidt stillestående, øllet og bondsk arrangement til en international oplevelsesøkonomisk megaevent, der tjener styrtende med penge til byen og staten, og som er en tilsvarende formue værd i branding. Men den kritiske læser spørger selvfølgelig: "Fint nok – men hvad er egentlig forskningsvinklen her?"
Sagen er, at når så mange rejser til Bayern på grund af det fremragende øl, så er det i ikke ringe grad på grund af de fremragende bayerske brygmestre. De er med stor sandsynlighed uddannet på verdens ældste bryggeri, Weihenstephan(som øllen af samme navn).
Weihenstephan er et bryggeri, men også Münchens landbohøjskole. Et stort og forskningstungt fakultet, der som sagt bl.a. uddanner verdens bedste brygmestre. Omkring dette bryggeri og bryggeskole er Teknisk Universitet München vokset frem (bryggeriskolen er i øvrigt TU Münchens mest internationale uddannelse).
Så – er Oktoberfesten en forskningsbegivenhed? Selvfølgelig ikke. Det er turisme i industriel skala, det er dårlig smag sat i system, det er et orgie i alkohol og usund mad, det er på samme tid afsindig dekadent og ekstremt vulgært, det er alt for meget af det hele, det er fabelagtigt fantastisk og helt utrolig medrivende – og det er big, big business.
Ordforklaring
Theresienwiese, Oktoberfestens epicenter
Dirndl: Traditionel kjole – evt. i utraditionelt snit.
Lederhose: Læderbukser. Fås i kort, mellemlang og lang. Bæres traditionelt med læderseler.
Anstich: Når spunsen slås i den første øltønde på Oktoberfestens første dag, lørdag kl. 12, i det ældste og mest traditionsrige telt, Schottenhammel. Udføres typisk af Münchens overborgmester, som overrækker Bayern ministerpræsident det første krus.
O’ zapft is’!: Bayersk – kan løst oversættes med "Så er der tappet!" Råbes ved Anstich.




