International sommerskole om satellitnavigation – fra bjergudsigt til sand mellem tæerne ...

Den 10. september afsluttedes et besøg af nogle usædvanlige gæster ved Jammerbugten: International Summer School on Satellite Navigation bestående af 46 sommerskoleelever fra 18 lande og deres lærere, internationale forskere fra alle verdenshjørner. (se også Videnskabsministeriets nyhed her.)

Sommerskolen på udflugt til Grenen. I midten med hvidt skæg Kai Borre fra AAU's Dansk GPS-center, som var den bærende danske kraft i organiseringen af sommerskolen.

I de sidste tre år er sommerskolen blevet afholdt i det fjerntliggende bjergområde Berchtesgaden i Bayern, men da Bayerns Økonomi- og Erhvervsministerium i år ikke havde afsat midler, trådte Videnskabsministeriet (altså Danmarks) til for at videreføre skolen, hvilket bragte sommerskolen til det isolerede Slettestrand i Nordjylland. Her havde vi også fordel af at køre et parløb med innovationscenteret i Silicon Valley, hvor medarrangøren Per Enge sidder på Stanford University.

Deltagerne er en broget flok – jeg taler med fx med en italiener, der studerer ved Universität der Bundeswehr i München og en ung mand fra Rwanda, som arbejder i en virksomhed, der producerer kort. Jeg spørger, hvilken relevans satellitnavigation har for ham og hans firma, og han forklarer tålmodigt lægmanden, at hvis man skal bygge veje, opsætte mobiltelefonmaster til mobilbetalinger, planlægge landbrug og overvåge grænserne – samt opkræve skatter til at finansiere det hele – så skal man bruge opdaterede og nøjagtige kort. Som man kan lave hurtigere og enklere med satellitter.

Sommerskolen åbnes af ESAs direktør for navigation og Galileo-projektet, René Oosterlinck (som senere bankede Deres udsendte i bordfodbold).

Også oplægsholderne demonstrerer en stor mangfoldighed: en ung, rumænsk kvinde, som arbejder Nokia i Finland; en sydafrikaner, der arbejder for amerikanske Broadcomm; Stanford-professor Per Enge, som er født i Norge; en spanier fra Holland, en russer, en østriger, en litauisk postdoc fra AAU's Dansk GPS-center, en englænder, et par tyskere og en finne – osv.

Sommerskolen var i øvrigt et godt eksempel på samarbejde mellem universitetsforskningen og den private forskning. De forskellige kandidat- og ph.d.-studerende mødte deltagere fra små og store firmaer, som var på efteruddannelse, eller blot for at holde sig ajour med tendenserne inden for satellitnavigation. Ligeledes havde en række firmaer sponseret væsentlige dele af projektet.

På sidstedagen skulle deltagerne præsentere en idé, som blev bedømt og præmieret – så der blev arbejdet i grupperne til ud på de små timer ...

Og til sidst – som den opmærksomme læser vil have bemærket – så var sommerskolen så populær, at der var mange, der gerne ville have del i navnet. Deraf et "ESA" og et "Munich", som har sneget sig ind hist og her.

PS: Efterfølgende har mange givet udtryk for, at de var interesserede i at oprette eller tiltrække sommerskoler på andre områder. Hvis du har en idé til sådan et projekt, kan du skrive til mig her: sorsta@um.dk.